Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

8. december 2022 13:02

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. december 2022.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7. december 2022 kl. 07.00 til 8. december 2022 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Elmkær, Hørve
Hørvænget, Herfølge
Hovedgaden, Borup
Havrebjergvej, Sigersted, Ringsted

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Helsedalen, Hønsinge Lyng, Vig

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Hovedgaden, Grevinge
Ringparken, Roskilde
Kastaniehusene, Karlslunde (2 anmeldelser)
Råmosevej, Magleby, Klippinge
Kildevej, Havdrup
Engparken, Karlslunde
Vemmedrupvej, Vemmedrup, Bjæverskov


Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 09.18 var flere køretøjer impliceret i et sammenstød på Køge Bugt Motorvejen i det nordgående spor ved afkørsel 27 Greve N, således at motorvejen var spærret.

Politiet og redningspersonalet fik trafikken ledt op ad afkørsel 27, indtil redningspersonalet fik flyttet to personbiler ind til nødsporet. En lastbil kunne selv køre fra stedet, og trafikken kunne efter få minutters spærring af motorvejen passere uheldsstedet i de to spor længst til venstre.

Det viste sig, at en 28-årig mandlig lastbilchauffør fra Rumænien ramte en personbil, hvis fører – en 61-årig mand fra Solrød Strand – ville skifte vognbane. Herunder stødte de sammen, hvilket medførte, at den 61-åriges bil snurrede rundt og ramte en personbil, som en 40-årig kvinde fra Køge førte i en tilstødende vognbane.

Ingen af parterne kom til skade ved sammenstødet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved. Motorvejen var atter farbar i nordlig retning kl. ca. 10.00.

Kl. 09.23 fik politiet endnu en anmeldelse om et uheld på Køge Bugt Motorvejen, men det var i det sydgående spor, så der var blevet sendt en ambulance til stedet.

Det viste sig, at en 28-årig kvinde fra Frederiksberg under kørslen i sin personbil havde fået ramt håndbremsen, så hun mistede kontrollen over bilen. Den snurrede rundt og standsede efter at have ramt autoværnet i midterrabatten.

Ingen øvrige parter blev involveret i uheldet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved.

Færdselsuheld – Skovvejen / Holbækvej, Tølløse - Holbæk

Kl. 10.05 anmeldte en 62-årig mand fra Regstrup, at han var blevet impliceret i et færdselsuheld i krydset Holbækvej-Skovvejen. Ingen var kommet til skade ved uheldet, der var sket i sigtbart vejr og med tørt føre.

Politiet fik klarlagt, at den 62-årige i en personbil var kørt ad Holbækvej mod nord, da han stødte sammen med en 18-årig mand fra Holbæk. Han var forinden kørt i en personbil ad Skovvejen mod sydøst frem til krydset ved Holbækvej, hvor han var fortsat frem over vigelinjen for at svinge til venstre og fortsætte kørslen i nordlig retning ad Holbækvej.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.

Forsøgte at snyde med prisen – Støberivej, Køge

Kl. 12.01 anmeldte personalet i en genbrugsbutik, at en kunde havde forsøgt at snyde med prisen på en vare. Kunden var nu tilbageholdt på stedet.

Politiet fik klarlagt, at en 31-årig kvinde fra Herfølge havde kigget på nogle skåle, hvor prismærkerne blev pillet af og erstattet med andre med en billigere pris.

Den 31-årige blev derfor kortvarigt anholdt og sigtet for forsøg på bedrageri over for butikken, så hun kunne opnå en besparelse på ca. 100 kr. Hun vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Hurtig bilist – Køgevej, Ringsted

Kl. 12.10 målte færdselspolitiet en 19-årig mand fra Store-Merløse til at køre med mindst 83 km/t i en personbil ad Køgevej mod øst, selv om højst tilladte hastighed er 50 km/t, da han kørte på Køgevej inden for tættere bebygget område.

Ud over en bøde og et bidrag på 500 kr. til Offerfonden kan den 19-årige også forvente en påstand om et kørselsforbud, fordi han erhvervede sit kørekort for kun otte måneder siden. Et kørselsforbud vil i givet fald betyde, at den 19-årige vil få inddraget sin førerret og derfor ikke må køre bil, indtil han igen har bestået en ny teori- og køreprøve.

Afbrænding af lastbildæk – Grevinge – Odsherred

Kl. 12.14 fik politiet en henvendelse fra en borger, der var bekymret i anledning af synlige flammer og røg i nærheden af et skovområde.

En patrulje fra nærpolitienheden i Asnæs kørte i retning af røgfanen og fandt frem til en 74-årig mand fra Grevinge, der foretog afbrænding af grene og et større antal dæk.

Politiet sigtede ham for den ulovlige afbrænding af disse effekter, hvorfor den 74-årige nu kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Færdselsuheld på grund af (sne)glat føre – hele politikredsen

Snevejret i dele af politikredsen var årsag til, at vejene blev glatte at køre på. Føret var efterfølgende formentlig årsag til flere færdselsuheld med bilister, der forulykkede. Det drejede sig om følgende uheld:

Kl. 12.32 – Holbækmotorvejen, Vipperød (Holbæk): en 32-årig mand fra Herlev mistede kontrollen over sin personbil under kørsel i østlig retning og påkørte autoværnet i midterrabatten.

Kl. 12.50 – Ledreborg Alle, Svogerslev, Roskilde: en personbil forulykkede i en svag venstrekurve under kørsel i sydlig retning, så bilen i den modsatte side af vejen kurede med siden ind i et vejtræ. En 32-årig mand, en 26-årig kvinde, en 2-årig dreng og en baby på fem mdr. fra Hvalsø blev alle bragt til to forskellige skadestuer, hvor de blev undersøgt, men senere alle konstateret uden behandlingskrævende skader. De to børn forblev dog indlagt til observation. En bilinspektør undersøgte uheldsstedet og bilen, der formentlig blev ført af den 32-årige. Ledreborg Alle blev under redningsarbejdet afspærret ved Lindenborgvej og Lyngageren frem til kl. ca. 15.00.

Kl. 16.41 – Odsherredvej (rute 21), Svinninge, Nørre-Asmindrup (Odsherred): en 27-årig mand fra Nykøbing Sj. mistede i det sneglatte føre kontrollen over sin personbil, der påkørte autoværnet. Kun materiel skade ved uheldet.

Kl. 17.44 – Holbækmotorvejen, Roskilde (Lejre): en 44-årig mand fra Hedehusene påkørte ved rasteplads Torkilstrup en færdselstavle, da bilen skred ud i det glatte føre.

Kl. 19.47 – Skolevej, Havdrup (Solrød): en bilist var skredet ud i et skarpt sving i Gl. Havdrup, så en lysmast var blevet påkørt.

Kl. 20.03 – Kalundborgmotorvejen, Holbæk: en 37-årig kvinde fra Regstrup mistede under kørsel i vestlig retning i en personbil kontrollen over bilen, der påkørte midterautoværnet, men standsede i nødsporet bagefter.

Kl. 20.25 – Holbækmotorvejen ved afkørsel 19, Holbæk: en 30-årig kvinde mistede kontrollen over sin personbil og holdt nu i nødsporet.

Kl. 21.17 – Kalundborgmotorvejen, Holbæk: en 55-årig kvinde fra Eskebjerg mistede kontrollen over sin personbil under kørsel i vestlig retning ved afkørsel 2, så hun påkørte autoværnet. Motorvejen var kortvarigt spærret i forbindelse med oprydningsarbejdet.

Kl. 23.34 – Kalundborgmotorvejen, Holbæk: en 24-årig mand fra Kalundborg mistede kontrollen over en personbil, som han førte i vestlig retning. Han påkørte autoværnet og blev efterfølgende sigtet for kørsel uden førerret i bilen, da han ikke havde noget kørekort.

Politiet har i de fleste tilfælde været på uheldsstederne og registreret parterne og omstændighederne ved uheldene.

Arbejdsulykke – Borgmestergårdsvej, Holbæk

Kl. 14.37 var en mand kommet til skade i forbindelse med sit arbejde, hvorfor politiet rykkede ud for at undersøge omstændighederne nærmere.

En 31-årig mand fra Midtjylland havde åbnet siden på en lastbil, hvorefter en pæl med en betonklods uvarslet havde ramt ham i hovedet. Han blev derfor i den tilkaldte ambulance bragt til skadestuen, hvor han blev indlagt og behandlet for sin læsion i hovedet.

Politiet har nu optaget rapport om ulykken for i samarbejde med Arbejdstilsynet at få klarlagt, hvorvidt nogen kan drages til ansvar for ulykken, hvor den 31-årige meldes uden for livsfare.

Brand i lastbil – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 16.21 slog en 28-årig mandlig lastbilchauffør fra Randers-området alarm, idet var udbrudt brand i gods på ladet af den lastbil, han var fører af. Han var kørt ad Holbækmotorvejen i østlig retning Som følge af branden var han standset i det østgående spor først på afkørsel 11 Roskilde Ø, så trafikanter ikke kunne benytte afkørslen.

Afkørslen blev under brandslukningsarbejdet afspærret med en skiltevogn, der blev på stedet i nogle timer, da lastbilen efterfølgende ikke selv kunne køre fra stedet.

Kl. ca. 20.30 var lastbilen fjernet fra afkørslen, som igen kunne benyttes efter branden, der var opstået i en generator på lastbilens lad under kørslen. Politiet har ud fra disse oplysninger foretaget sig yderligere i anledning af branden.

Kunne ikke betale for maden – Rådhusstræde, Køge
Kl. 16.38 måtte personalet på en restaurant tilkalde politiet, fordi en mandlig gæst havde fået serveret mad, som han ikke kunne betale for.

Der var tale om en 22-årig mand fra Stenlille, der havde fået serveret mad og drikke for 296 kr., som ifølge politiets vurdering af omstændighederne var sket af ond vilje, da den 22-årige hverken havde evnen eller viljen til at betale for maden.

Den 22-årige blev med baggrund i den vurdering sigtet for bedrageri over for restauranten og afhørt til sagen, som han vil høre nærmere om, når den skal afgøres.

Flere anmeldelser om ”sne-donuts” – hele politikredsen

Politiet modtog i løbet af aftentimerne flere anmelder om bilister, der på snedækkede parkeringspladser kørte hensynsløst og f.eks. lavede håndbremsevendinger.

Kl. 19.08 blev der kørt ræs på parkeringspladsen syd for Ringsted togstation.
Kl. 19.12 kørte to biler rundt på parkeringspladsen ved Hvidebækshallen i Jerslev Sj.
Kl. 20.14 kørte to biler hensynsløst rundt på parkeringspladsen i Bådehavnen, Køge.
Kl. 21.27 ræsede flere biler rundt på parkeringspladsen ved Herfølge stadion, Vordingborgvej, Herfølge.
Kl. 21.32 fik politiet en anmeldelse om ræs på parkeringspladsen ved Jyllinge-centret.
Kl. 21.39 larmede flere biler i forbindelse med ræs på parkeringspladsen ved supermarkedet Lidl, Københavnsvej, Roskilde.
Kl. 23.02 var der igen nogen, der kørte ræs på parkeringspladsen ved Ringsted togstation.

Ingen er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven i anledning af den anmeldte kørsel, men politiet fik i et enkelt tilfælde kontakt til en af de anmeldte køretøjer, hvis fører fik en adfærdsregulerende samtale.

Trafikanter blev sure på hinanden – Hovedgaden, Havdrup – Solrød

Kl. 19.43 fik politiet en anmeldelse om en kontrovers, der var opstået mellem to bilister på Hovedgaden i Havdrup.

Det viste sig, at Hovedgaden i Havdrup var delvist afspærret, så der var opsat færdselstavler, der tilkendegav, at færdsel i nordgående retning havde forkørselsret.

Striden var opstået mellem en 28-årig mand fra Havdrup og en 60-årig mand fra Bjæverskov, da den 28-årige som fører af en personbil var kørt i sydlig og den 60-årige i nordlig retning som fører af en lastbil.

Begge var standset og var mødtes, hvorefter den 60-årige kunne mistænkes for at have truet den 28-årige på livet ved at vise en kniv, hvilket fik den 28-årige til at forsvare sig ved at slå ud efter den 60-årige.

Politiet har nu optaget rapport i en sag om trusler som følge af vejvreden mellem de to trafikanter for at få klarlagt de nærmere omstændigheder i sagen.

Narkokørsel – Lillevangsvej, Greve

Kl. 0243 standsede politiet en personbil, som en 28-årig mand fra København N førte ad Lillevangsvej. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af kokain under kørslen, hvorfor han blev sigtet for narkokørsel.

Den 28-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, og han vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger, så han kan få svar på, hvorvidt der var grundlag for politiets mistanke mod ham. Han nægtede sig skyldig i sigtelsen på afhøringstidspunktet.


OPFØLGNING

 

Savnet mand stadig ikke fundet – Kirke-Hyllinge - Lejre

Den 77-årige mand fra Kirke-Hyllinge, som har været savnet siden tirsdag formiddag, er fortsat ikke fundet.

Politiet havde i løbet af onsdagen kontakt til hans familie, hvorefter politiet med flere politihunde i løbet af eftermiddagen afsøgte to skovområder i Kirke-Hyllinge-området, men uden at finde den savnede.

Også oplysninger og tips fra borgere med informationer om, hvor den savnede måske kunne være blevet set i Hornsherred-området, blev undersøgt nærmere, uden at det gav politiet grundlag på nuværende tidspunkt for yderligere eftersøgning.

Torsdag morgen har politiet med politihunde genoptaget eftersøgningen af den 77-årige i lokalområdet.

Politiet vil gerne opfordre borgere til at kontrollere skure, udhuse og andre bygninger, hvor den savnede måske kunne tage ophold i denne kolde tid.

Oplysninger om den savnede kan fortsat gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller til nærmeste politi på tlf. 114.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

22. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. maj 2026

Butikstyv viste sig at være eftersøgt, mand udsat for drabsforsøg og mand varetægtsfængslet i fire uger.

21. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. maj 2026

Fræk tricktyv spurgte om vej til sygehus - Cyklist ramt i rundkørsel - Borgerne ringede efter jordskælv.

20. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. maj 2026

Flere unge taget med hash i Holbæk og aktion mod ulovlige knallerter i Asnæs - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. maj 2026 kl. 07.00 til 20. maj 2026 kl. 07.00.