Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. marts 2024
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7. marts 2024 kl. 07.00 til 8. marts 2024 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Æblehaven, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Byvej, Gislinge, Holbæk
Hovedgaden, Gislinge, Holbæk
Morelhaven, Gislinge, Holbæk
Flægkær, Gislinge, Holbæk
Bus med børn kørte i grøften - Oddenvej, Tengslemark, Nykøbing Sj. -Odsherred
Kl. 07.43 kørte en rutebus galt på Oddenvej mod syd, da den i en højrekurve skred ud formentlig pga. glat føre. Bussen endte i grøften i den østlige side af vejen.
I bussen var foruden chaufføren en del skolebørn i alderen 7-16 år. Alle slap uden at komme noget til, men politiet kørte frem til stedet og afspærrede uheldsstedet med patruljebilen, mens de undersøgte sagen. En anden bus forsøgte at køre forbi, men stødte ind i den parkede politibil. Heller ikke her kom nogen personer noget til, men der skete skade på køretøjerne. Patruljen registrerede uheldene.
Bedrageri - Roskilde
Kl 08.48 fik politiet anmeldelse om, at en 82-årig kvinde fra den nordlige del af Roskilde kommune i onsdags var blevet kontaktet af en mand og en kvinde, der i løbet af en tre timer lang telefonsamtale havde overbevist kvinden om, at de var fra hhv politiet og Nykredit. Kvinden blev overtalt til at overdrage sine tre hævekort til en mand, der mødte på hendes adresse hvorefter der blev hævet 18.000 kroner på kvindens konti.Narkohunde fandt hash - Ringsted
Kl 09.30 var en narkohund fra politiet sammen med lokalpolitiet på besøg på en uddannelsesinstitution i Ringsted. Hunden markerede på en 17-årig ung mand fra Ringsted og på ham fandt politifolkene seks skarpe patroner og et kontantbeløb, der var større end hvad folk normalt går rundt med. Desuden havde han en bilnøgle på sig, som viste sig at tilhøre en personbil parkeret i nærheden lejet af en 18-årig ung mand fra Ringsted. Han blev derfor afhentet i sit klasseværelse men havde dog ikke noget på sig, som han ikke måtte have. I bilen blev der til gengæld fundet 100 gram hash og en kniv med hashrester på. Begge blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer mhp videresalg. Den 17-årige desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Urolig butikstyv - Ølbycenter, Køge
Kl 13.20 fik politiet anmeldelse om, at en butikstyv havde forsøgt at forlade et supermarked med ubetalte varer. En butiksansat forsøgte med et vist besvær at tilbageholde den 55-årige kvinde. En politiansat kom i det samme cyklende forbi i sin fritid, og da han så, hvad der var gang i, valgte han at give en hjælpende hånd med at fastholde kvinden. Der blev tilkaldt en patrulje, der kunne sikre, at kvinden fik betalt for de varer, hun havde taget, og at hun efterfølgende blev bortvist fra butikken.
Kørte uden kørekort - Østre Havnevej, Kalundborg
Kl 15.55 standsede en politipatrulje en personbil ført af en 27-årig lokal mand. Det viste sig, at manden havde fået inddraget sin førerret og således ikke måtte køre bil længere. Det erkendte manden.
Mistanke om graffiti - Skovbogade, Roskilde
Kl 16.19 fik politiet en anmeldelse om, at to unge mænd gik rundt i området og lignede nogen, der var på vej til at male graffiti. En patrulje blev sendt til stedet og traf to unge mænd på hhv 25 og 29 år fra Roskilde. De havde spraydåser på sig, men de kunne ikke umiddelbart sættes i forbindelse med noget hærværk i området. Deres identitet blev dog sikret, hvis der senere skulle komme anmeldelser om friske tilfælde af graffiti på stedet.
Færdselsuheld - Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl 16.27 skete der et færdselsuheld, da en 39-årig mand fra Lolland var på vej mod syd, men ikke nåede at tage farten tilstrækkeligt af, da bilerne foran ham bremsede. Han kørte derfor op bag i en personbil ført af en 54-årig kvinde fra Rønnede som derfor selv blev skubbet videre op i en personbil ført af en 51-årig kvinde fra Hårlev. Alle personer slap dog fra uheldet uden alvorlige skader.
Kørte uden kørekort - Jansvej, Eskebjerg, Kalundborg
Kl 17.57 standsede en politipatrulje en personbil ført af en 44-årig mand fra Bornholm. Der viste sig, at han ikke havde noget kørekort. Der var tredje gang inden for tre år, at manden blev stoppet uden kørekort og på den baggrund beslaglagde politiet bilen mhp konfiskation. Det ønskede manden, at retten skal forholde sig til. Det viste sig samtidigt, at han var søgt til fogedretten i Aarhus, og derfor blev han anholdt og fragtet til færgen, så han kunne komme videre frem til retsmødet. Slutteligt blev der også fundet en mindre klump hash i bilen.
Ulovlig knallert - Hovedgaden, Regstrup, Holbæk
Kl 19.41 standsede færdselspolitiet en 14-årig dreng på en knallert. En gennemgang af knallerten gav mistanke om, at der var ændret ved både motor og udstødning og derfor blev knallerten medtaget til nærmere undersøgelse, så det kan fastlægges om den er lovlig.
Uorden uden for bar - Blindestræde, Holbæk
Kl 01.45 blev politiet tilkaldt til en 31-årig mand fra Aarhus, der var kommet op at skændes med nogle andre gæster uden for en bar. Politiet gav manden besked på at forlade stedet, hvilket han ikke ønskede at efterkomme. Han blev derfor anholdt og taget med på politistationen
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |