Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. april 2026
To gange røveri og narkotikapåvirkede bilister - læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. april 2026 kl. 07.00 til 13. april 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Solrød Strandvej, Solrød
Algade, Nykøbing Sjælland
Østrupvej, Veksø, Roskilde
Teglværksvej, Snertinge, Kalundborg
Valsømaglevej, Ringsted
Hundige Strandvej, Greve (2 stk)
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hallenslevvej, Gørlev, Kalundborg
Ranunkelvangen, Solrød
Digetoften, Karlslunde, Greve
Tornehøjvej, Vig, Odsherred
Pileås, Greve
Ved Møllen, Rørvig, Odsherred
Kajakvej, Jyllinge, Roskild
Græsmarksvej, Føllenslev, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Personbil:
Agervang, Holbæk
Varebil/lastbil:
Sletten, Ringsted
Benløse Skel, Ringsted
Fredag – lørdag
Anholdt for røveri – Københavnsvej, Roskilde
Kl. 15.46 indløb en anmeldelse fra en dagligvarebutik, efter at en 42-årige mand havde forsøgt at forlade med varer for over 1000 kr. uden at have betalt for dem. Det fik en medarbejder til at tage kontakt til manden, der udsætte medarbejderen for peberspray, hvorefter den 42-årige mand stak af fra stedet i en bil, der blev ført af en anden mand. Politiet fik standet bilen, hvor den 42-årige sad sammen med en 44-årig mand.
Det viste sig at være to mænd fra Rumænien, som begge blev anholdt. Under afhøringen af den 42-årige kom det frem, at han havde udgivet sig for at være en anden. Det viste sig, at den 42-årige var eftersøgt i Tyskland. Den 42-årige blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveri, vold og våbenlov, hvorefter han blev varetægtsfængslet.
Den 44-årige blev sigtet for røveri, men ikke fremstillet.
Intet kørekort og påvirket af alkohol og stoffer – Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 19.40 blev en 32-årig mand stoppet af færdselspolitiet, da han kom kørende ad Køge Bugt Motorvejen med en gennemsnitshastighed på 161 km/t, selvom det tilladt var 110 km/t. Efter manden var blevet bragt til standsning, viste det sig, at han var påvirket af både alkohol og stoffer, mens han heller ikke havde et kørekort. Manden blev sigtet for alle fire forhold.
Blufærdighedskrænkelse – Sports Allé, Holbæk
Kl. 23.15 rettede en ung kvinde henvendelse til politiet, der i forvejen var på stedet i en tryghedsskabende indsats. Kvinden fortalte, at hun havde stået på dansegulvet, da en mand var kommet hen og havde taget fat i hende. Manden havde herefter befølt hende og presset sit lem mod hendes baller, selvom hun havde bedt ham stoppet. Kvinden gav en rigtig god beskrivelse af manden, og kort efter kunne politiet anholde og sigte en 19-årig mand for blufærdighedskrænkelse.
Tre bøder for at tisse offentligt – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 01.03 kunne politiet udskrive den første bøde til en mand for at tisse et offentligt sted i forbindelse med nattens bytur. Kort efter fik endnu en mand og en kvinde også udstedt en bøde for at tisse samme sted. De er alle blev takseret med 1000 kr. i bøde for at urinere et offentligt sted.
Lørdag – søndag
Butikstyveri blev til røveri – Københavnsvej, Roskilde
Kl 10.52 blev det anmeldt, at to mænd havde været inde i et supermarked og tage diverse varer, som de gik ud gennem scan selv-kassen med uden at betale. En ansat tog kontakt til mændene, og det fik den ene af dem til at tage halsgreb på den ansatte, før de satte sig op på en ATV og kørte fra stedet.
Politiets efterforskning førte frem til, at to mænd senere på dagen kunne anholde to mænd i Haveforeningen Hvilen som mistænkte for butikstyveriet, der havde udviklet sig til et røveri.
Der var tale om to mænd på 47 og 49 år fra hhv Holbæk og København. De blev sigtet for røveriet og løsladt efter endt afhøring. De vil få deres sag behandlet videre på et senere tidspunkt. Politiet kørte efterfølgende til supermarkedet og orienterede personalet om, at de to mistænkte var identificeret og anholdt.
Butikstyveri – Klosterparks Alle, Ringsted
Kl 15.46 gik to rumænske mænd på 20 og 37 år ind i forretning og byttede deres egne sko ud med nogle nyt og forlod så stedet uden at betale. Vagter på stedet standsede de to mænd, der erkendte tyveriet og betalte for skoene. Politiet kørte frem til stedet og sigtede de to.
Ulovlig knallert – Gl Sorøvej, Kalundborg
Kl 16.25 standsede færdselspolitiet en 15-årig dreng fra Kalundborg på en knallert, som var ændret, så den bl.a. havde ulovlig udstødning og kunne køre hurtigere end lovligt. Den 15-årige kan nu se frem til en betinget frakendelse af kørekortet til at føre lille knallert foruden bøden og krav om lovliggørelse af knallerten.
Biler forsamlet – Køge og Greve
Politiet fik i løbet af weekenden flere anmeldelser om større forsamlinger af biler, der muligvis havde i sinde at køre såkaldt striben-kørsel. Det var bl.a. kl 22.22 på Ullsvej i Køge og kl 23.41 på Greve Main i Greve. Politiet kørte til stedet og det fik begge gange de forsamlede til at køre videre
Påvirket bilist ville ikke standse – Ravnsborgvej, Køge
Kl 01.11 ville politiet på Gymnasievej i Køge standse en varevogn på mistanke om spirituskørsel, men føreren valgte at forsøge at stikke af fra politiet. Der blev i den forbindelse begået en række overtrædelser af færdselsloven, bl.a. med hastighed på godt over 100 km/t i byzone og manglende overholdelse af vigepligt i en rundkørsel, hvor en anden bilist måtte bremse for at undgå påkørsel. Der blev på Marksvinget kørt venstre om et helle-anlæg og turen fortsatte på Boholtevej ind over et græsområde og videre op på fortovet og over for rødt. På Ravnsborgvej påkørte bilen et cykelskur og en vejpæl og det standsede køretøjet. Betjentene steg derfor ud for at tage kontakt til føreren, der dog valgte at sætte bilen i bakgear og påkøre patruljevogne med lav hastighed. Det fik politifolkene til at knuse ruden til bilen for at anholde manden, der blev sigtet for vanvidskørsel. Bilen blev på den baggrund beslaglagt.
Søndag – mandag
Beruset mand skabte utryghed – Vestre Havnevej, Kalundborg
Kl 14.49 blev politiet tilkaldt til en beruset mand, der var hoppet i havnen og efterfølgende gik rundt og antastede personer i området og skabte utryghed. Der var tale om en 40-årig lokal mand, som blev kørt hjem af patruljen. To timer senere var manden dog på spil igen, denne gang i Kordilgade, hvor han sad på et værtshus og optrådte forstyrrende. Han blev derfor anholdt og taget med på politistationen.
Butikstyveri – Slotsvolden, Holbæk
Kl 15.10 kontaktede et supermarked politiet, fordi en 35-årig kvinde havde stjålet for godt 400 kroner ved at gå gennem scan selv-kassen uden at scanne alle sine varer. Hun havde medbragt sine to børn på hhv 4 og 7 år. På den baggrund skriver politiet nu en socialrapport til de kommunale myndigheder.
Peberspray – Slotsvolden, Holbæk
Kl 17.55 kontaktede et supermarked politiet, fordi de havde fået mistanke om, at en 17-årig ung mand fra Holbæk, der var tilstede i butikken, havde en peberspray på sig. Politiet kom frem til stedet og konstaterede, at der var korrekt, og han blev derfor sigtet efter våbenloven.
Bil i brand – Klintevænget, Viby Sjælland, Roskilde
Kl 01.48 kørte politi og brandvæsen til melding om en bil, der var brudt i brand. Brandvæsnet fik slukket branden, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan bilen var brudt i brand. Politiet hører gerne på 114 fra folk, der har set noget mistænkeligt på stedet omkring gerningstidspunktet.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |