Roskilde Festival døgnrapport fredag den 3. juli 2026
Uddrag af døgnrapport fra torsdag kl. 07.00 til fredag kl. 07.00.
Mere information på politi.dk/rf26
Uddrag af døgnrapporten fra Roskilde Festival, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk/rf26. På siden findes desuden gode råd til en sikker festival, information om hvordan man anmelder til politiet og information om hittegods fra festivalen.
Pressehenvendelser vedr. Roskilde Festival skal ske på tlf. 3052 2673 eller mvsj-kommunikation@politi.dk.
Følg med på Politi Update: https://politi.dk/aktuelt/politi-update
Tyveri
Kl. 10.18 anmeldt en 41-årig mand at han havde fået stjålet sine bilnøgler og en oplader til hans telefon fra campingpladsen.
KL. 10.33 anmeldte en 22-årig kvinde, at hendes telefon var blevet stjålet fra hende, mens hun befandt sig til en fest i Dream City.
Kl. 11.02 anmeldte en 36-årig kvinde fra København, at hun havde fået stjålet sin taske, der indeholdt, tøj, solbriller, oplader, makeup og en paraply. Kvinden havde haft tasken ved siden af sig, da hun pludselig opdagede, at den var væk.
Kl. 12.56 anmeldte en 25-årig kvinde fra København, at hun havde mistet sin telefon, som var fjernet fra hendes taske.
Kl. 13.07 anmeldte en 27-årig kvinde, at hun havde mistet sin telefon, som var fjernet fra hendes taske.
Kl. 13.30 anmeldte en 60-årig mand fra Hvidovre, at han havde mistet sin pung indeholdende kontanter og diverse kort.
Kl. 20.56 anmeldte en 23-årig kvinde fra Greve, at hun havde mistet sin telefon i forbindelse med et toiletbesøg på festivalpladsen. Kvinden kunne via Find My iPhone se, at telefonen befandt sig i København.
Kl. 00.30 anmeldte en 18-årig mand fra Helsingør, at hans soundboks var stjålet fra hans telt, som havde været aflåst. Manden kunne ved hjælp af en airtag spore sin soundboks til en pavillion, hvor der befandt sig tre unge mænd på 17, 18 og 20 år fra Køge, som ikke kendte noget til soundboksen, som den 18-årige fik udleveret.
Kl. 01.41 anmeldte en 15-årig pige, at hun havde fået stjålet sin taske i forbindelse med ophold i Dream City. Kvinden pårørende havde spærret hendes betalingskort, da hun opdagede tyveriet.
Kl. 02.34 anmeldte en 16-årig ung mand fra Espergærde, at han havde fået stjålet sin soundboks til 5000 kr., som havde befundet sig i hans telt, hvor den var fastgjort med en wire.
Kl. 03.07 anmeldte en 23-årig kvinde fra Sakskøbing, at hun havde mistet sin taske med diverse personlige ejendele i. Kvinden kunne via sporing på hendes airpods se, at tasken befandt sig nær hendes camp. Kvinden fandt tasken i et telt, hvor der befandt sig en 40-årig svensk mand. Kvinden taske lå gemt nede i en anden taske, og svenskeren havde ikke nogen god forklaring på, hvordan den var havnet der. Kvinden fik sin taske tilbage og Roskilde Festival valgte at klippe svenskerens armbånd og bortvise ham fra festivalen.
Lovgivning om euforiserende stoffer
Kl. 13.24 blev en 34-årig mand fra Roskilde sigtet for besiddelse af 1,68 gram kokain, der blev beslaglagt.
Kl. 15.49 blev en 21-årig og en 28-årig mand, begge fra København sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, som blev beslaglagt.
Kl. 19.18 blev en 25-årig mand fra Sverige sigtet for besiddelse af MDMA, ketamin og hash til eget brug, som blev beslaglagt.
Kl. 19.23 blev en 42-årig mand fra Thisted sigtet, da han var i besiddelse af 1,05 gram hash og 7,91 gram skunk og en joint, som blev beslaglagt.
Kl. 19.41 blev en 20-årig mand sigtet for besiddelse af 16,35 gram cannabis, der blev beslaglagt.
Kl. 22.30 blev en 48-årig mand fra Norge sigtet, da en patrulje fandt ham i besiddelse af 1,55 gram hash, 0,65 gram skunk og to hashjoints, som blev beslaglagt.
Beruset mand frihedsberøvet
Kl. 22.55 blev en 20-årig mand fra Køge frihedsberøvet, da han var svært påvirket af alkohol og opførte sig aggressivt. Manden blev løsladt til gaden efter to timer i detentionen.
To kvinder i nødsporet på motorvejen
Kl. 23.39 ringede en bilist, der befandt sig på motorvejen, der passerer forbi festivalområdet, til politiet og anmeldte, at der sad to unge kvinder i nødsporet nær afkørsel 11. En patrulje gennemkørte strækningen, men kvinderne var ikke længere på stedet.
Cyklist på tilkørselsrampen til motorvejen
Kl. 00.24 anmeldte en bilist, at en kvinde på cykel befandt sig på tilkørselsrampen til motorvejen med kurs mod det østgående spor. En patrulje gennemkørte strækningen, men cyklisten var væk fra stedet.
Udadreagerende mand uden armbånd bortvist fra festivalen
Kl. 05.32 blev en patrulje tilkaldt, da en udadreagerende mand uden armbånd skulle smides ud fra festivalen. Manden blev eskorteret væk fra pladsen.
Mand fra Rumænien anholdt
Kl. 06.06 anholdt politiet en 35-årig mand fra Rumænien, da han for tredje gang havde skaffet sig adgang til festivalen ved at hoppe over hegnet. Manden er tilbageholdt, mens sagen behandles.
Telt på togskinnerne
Kl. 06.15 blev togdriften ved trinbrættet på Roskilde Festival kortvarigt indstillet, mens et telt, der var blæst ud på togskinnerne, blev fjernet af festivalens security-personale. Efterfølgende blev togdriften genoptaget.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |