Roskilde Festival døgnrapport søndag den 5. juni 2026
Uddrag af døgnrapport fra lørdag kl. 07.00 til søndag kl. 07.00.
Mere information på politi.dk/rf26
Uddrag af døgnrapporten fra Roskilde Festival, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk/rf26. På siden findes desuden gode råd til en sikker festival, information om hvordan man anmelder til politiet og information om hittegods fra festivalen.
Pressehenvendelser vedr. Roskilde Festival skal ske på tlf. 3052 2673 eller mvsj-kommunikation@politi.dk.
Følg med på Politi Update: https://politi.dk/aktuelt/politi-update
Tyveri
Kl. 15.38 anmeldte en 18-årig mand, ar han havde fået stjålet sin taske fra sit telt. Teltet havde været låst med hængelås, som var blevet brudt op. I tasken havde hans dankort ligget, hvor der var blevet brugt omkring 700 kr.
Kl. 01.12 anmeldte en 16-årig dreng, at han havde stjålet sin Soundboks.
Mand uden armbånd og med Soundboks
Kl. 17.13 blev politiet tilkaldt, da en vagt på festivalen havde stoppet en polsk mand. Manden var ikke i besiddelse af et armbånd, og han var på vej ud af pladsen med en Soundboks. Da han ikke kunne fremvise kvittering på Soundboksen, blev den konfiskeret af vagterne.
Tre mænd anholdt for blufærdighedskrænkelse
Kl. 19.49 beskrev flere vidner, at de havde set tre mænd, der belurede kvinder, som tissede. Da politiet ankom, fandt man i området det, man mistænkte var et kamera, der pegede mod det sted, hvor kvinder sad og tissede. Politiet anholdt tre mænd på hhv. 67, 48 og 40 år. Den ældste og den yngste er fra Tyskland, mens den manden på 48 er fra Letland. De er sigtet for blufærdighedskrænkelse, mens man efterforsker sagen videre.
Ødelagde telt med kniv
Kl. 20.12 fik en 18-årig mand klippet sit armbånd til festivalen, da han havde skåret nabo-campens telt op med en kniv. De ønskede ikke at anmelde til politiet.
Kvinde udsat for vold
kl. 00.49 blev en 23-årig kvinde udsat for vold, da hun kom hjem til sit telt efter en koncert. Her havde hun overrasket to personer i sit telt, der slog hende i hovedet med en stump genstand, hvorefter hun blev tildelt flere slag på kroppen. Kvinden mistede bevidstheden og blev kørt på hospitalet til behandling. Politiet hører gerne fra personer, der kunne have set noget omkring kl. 00.50 ved campingområde G62 på tlf: 114.
Flere camps ødelagt
Kl. 01.39 anmeldte en 18-årig mand, at hans camp var blevet ødelagt og flere ting taget derfra.
Igen kl 02.10 anmeldte vagter på pladsen, at to piger på 16 og 17 år ligeledes havde fået smadret deres camp. De kunne udpege gerningspersonen, der viste dig at være en 18-årig mand, som blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Mand sigtet for nødblus
02.57 anmeldte security, at de havde tilbageholdt en 27-årig mand, som havde antændt et romerlys under en koncert. Det viste sig at være et nødblus, og manden erkendte de faktiske forhold, da politiet sigtede ham efter ordensbekendtgørelsen.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |