Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

28. januar 2019 12:19

Uddrag af døgnrapport fra fredag 250119 kl. 0700 til mandag 280119 kl. 0700.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnrapport

Weekendens anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Helligkorsvej, Roskilde
Møllehaven, Jyllinge
Parkvej, Borup
Gl. Ringstedvej, Holbæk

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bregnevej, Roskilde
Højdedraget, Kalundborg
Bjergvej, Kværkeby, Ringsted
Plougsvej, Køge
Billesborgvej, Køge
Nykøbingvej, Holbæk
Størgårdsparken, Asnæs
Motelvej, Roskilde
Skovvænget, Køge
Margrethe Alle, Karlslunde (2 steder)
Østervang, Holbæk
Søndergade, Ubby, Jerslev Sj.
Klosterengen, Roskilde
Thorsvænge, Rødvig Stevns
Oddenvej, Yderby Lyng, Sjællands Odde
Kodrivervej, Køge
Sortebærvej, Greve
Eliasmindevej, Kirke Eskilstrup
Snoldelev Bygade, Gadstrup
Dronning Sofies Vej, Roskilde
Bymarken, Roskilde (3 steder)
Bodsbjerggårdsvej, Viby Sj.
Hartmannsvej, Køge
Annasvej, Køge
Sønderholmsvej, Karlslunde
Bjergesøvej, Hørve
Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk Bakkekammen, Holbæk Hejrevej, Ugerløse Kærnestien, Tune Egebækvænge, Køge Dalstrøget, Borup Tjørnevænget, Asnæs Herslevvej, Herslev, Roskilde Gershøjvej, Sæby, Kirke-Hyllinge

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

-------------

 

Fredag – lørdag:

 

Færdselsuheld – Lyngvej, Vig – Odsherred

Kl. 0713 var der sket et færdselsuheld, idet en bil og en gummiged var stødt sammen. En ambulance var sendt til uheldsstedet, hvor politiet traf en uskadt, 61-årig mand fra Nykøbing Sj. Han havde kørt en gummiged ad Lyngvej mod syd, da han ville svinge til venstre ad en indkørsel til en grusgrav. Under svingningen blev han ramt af en personbil ført af en 37-årig kvinde fra Højby Sj. Hun var i færd med at overhale gummigeden, da sammenstødet skete. To passagerer i kvindens bil blev bragt til kontrol på skadestuen, men begge var ligesom føreren sluppet uskadt fra uheldet. Politiet har optaget rapport om uheldet for at få klarlagt de nærmere detaljer i hændelsesforløbet ved uheldet.

 

Hest på afveje – Asnæs – Odsherred

Kl. 1050 fik politiet en henvendelse fra en borger, der i området ved Rødhøj havde forsøgt at indfange en løssluppen hest, der løb rundt uden ejer/rytter tæt på jernbanen. Borgeren fik dog jaget hesten væk fra jernbanesporet, men det lykkedes ikke at indfange den. Kl. 1050 meddelte styringscentralen for jernbanen, at en hest gik rundt på sporet mellem Asnæs og Grevinge, ligesom en anden borger kort efter meddelte, at flere personer forsøgte at indfange hesten. Det lykkedes kort efter, så hesten blev anbragt i sikkerhed hos en landmand, indtil en 52-årig kvinde fra Asnæs kontaktede politiet. Hun savnede nemlig en hest, som hun passede for en bekendt, så kl. ca. 1300 var hesten retur hos den 52-årige hestepasser. Politiet foretog sig ikke yderligere i sagen.

 

Narkokørsel i frakendelsestiden – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 1220 bemærkede en patrulje en personbil, som blev ført af en 26-årig mand fra Roskilde, som politiet dagen før havde standset på Gyvelvej, Roskilde, i den samme bil. Den 26-årige blev ved gårsdagens kørsel sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han i forvejen var frakendt kørekortet. Han blev endvidere kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve i anledning af en sigtelse for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, ligesom han i bilen var i besiddelse af tre små poser med i alt ca. 1½ gram hash og noget skunk. Ved dagens kørsel anvendte den 26-årige ikke sikkerhedssele og var stadig frakendt kørekortet, så han ikke måtte føre bilen. Politiet skønnede ham igen påvirket af narkotika under kørslen, hvilket til dels blev bestyrket af fund af knap 2 gram hash på ham i forbindelse med visitation. Den 26-årige blev løsladt efter udtagelse af en ny blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Bilen havde den 26-årige lånt af en bekendt, og politiet undersøger nu, hvorvidt der er grundlag for sigte bilejeren for at have overladt føringen til en person, som ikke lovligt kan føre den.

 

Spirituskørsel – Ringstedvej, Gudmandstrup, Svinninge – Holbæk

Kl. 1451 anholdt og sigtede politiet en 40-årig mand fra Svinninge for spirituskørsel i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

 

Kørsel uden førerret – bil beslaglagt – Elmegade, Kalundborg

Kl. 1611 sigtede færdselspolitiet en 56-årig mand fra Kalundborg for kørsel uden førerret i en personbil, som han førte ad Elmegade. Det var patruljebilens nummerpladescanner, der indikerede, at ejeren af en modkørende bil ikke havde førerret. Da bilen kort efter var blevet standset, viste det sig, at det var bilejeren selv, der førte bilen. Da sigtelsen mod manden var politiets tredje sigtelse mod ham for kørsel uden førerret inden for de seneste tre år, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation. Den 56-årige vil derfor senere blive indkaldt til et retsmøde, når spørgsmålet om straf og endelig konfiskation af bilen skal afgøres.

 

Udlændingeloven – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 1950 bad DSB om assistance til identificering af en udenlandsk og spirituspåvirket mand, der kørte i toget uden billet. På Roskilde station fik politiet kontakt til den udenlandske mand, som blev frihedsberøvet og senere identificeret som en 18-årig mand fra Marokko. Han opholdt sig ulovligt i Danmark, hvilket han nu er sigtet for. Han er fortsat i politiets varetægt, idet politiet nu undersøger, hvad der videre skal ske med manden, der tidligere har søgt asyl i Sverige.

 

Færdselsuheld / spirituskørsel – Greve Landevej, Greve

Kl. 0111 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, idet to personbiler var stødt sammen. En af parterne var muligt påvirket af spiritus. Politiet traf på uheldsstedet to uskadte kvindelige førere, men en 25-årig kvinde fra Karlslunde blev anholdt, da hun var påvirket af spiritus og kunne mistænkes for spirituskørsel i en personbil. Hun var kørt ad Greve Landevej i nordøstlig retning, da hun af ukendte årsager kom over i den modsatte kørebanehalvdel. Her stødte hun sammen med en modkørende personbil ført af en 54-årig kvinde fra Solrød Strand. Der opstod mindre materiel skade på de implicerede køretøjer. Den 25-årige fik udtaget en blodprøve på sygehuset i Køge og blev løsladt herefter. Hun vil senere høre nærmere fra politiet, når blodprøve er analyseret, og sagen skal afgøres.

 

Uorden ved diskotek – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 0406 tilbageholdt dørmændene en aggressiv mand og ønskede politiets assistance til at håndtere ham. Politiet fik kontakt til en spirituspåvirket, 18-årig mand fra Taastrup, som blev frihedsberøvet med henblik på afrusning i politiets detention. Ved visitationen af ham fandt politiet ham i besiddelse af ca. 0,3 gram kokain, hvilket han blev sigtet for at være i ulovlig besiddelse af på diskoteket. Politiet meddelte den 18-årige et forbud mod at være gæst på diskoteket de næste to år. Lørdag formiddag blev den 18-årige lukket ud af politiets detention og kan nu se frem til at høre nærmere fra politiets i anledning af turen i nattelivet i Roskilde.

 

Færdselsuheld – Tølløsevej, Lillevang, Tølløse – Holbæk

Kl. 0530 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, idet en varebil var forulykket på grund af glat føre. Det viste sig, at en 30-årig mand fra Holbæk under kørsel ad Tølløsevej mod øst i en varebil mistede herredømmet over bilen i en let højrekurve. Det bevirkede, at bilen kørte i grøften og væltede om på taget. Den 30-årige blev kørt til kontrol på skadestuen, men var sluppet uskadet fra uheldet. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.

Brandundersøgelse – Algade, Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 0657 anmeldte en forbikørende bilist, at der var ildebrand i et skur ved ungdomsskolen. Brandvæsnet og politiet kørte til stedet, hvor et træskur var udbrændt. Anmelderen havde ikke set nogen personer i området, og politiet kunne heller ikke umiddelbart finde årsagen til brandens opståen. Politiet skal nu undersøge brandstedet nærmere. Ingen kom til skade ved branden, der ikke forårsagede andre skader end på skuret beliggende på et åbent græsareal.


Lørdag – søndag:

Færden på isen – Køge og Greve

Kimmerslev Sø, Borup – Køge. Kl. 1204 fik politiet en anmeldelse om, at der var børn på isen ved Kimmerslev Sø. En patrulje blev sendt til stedet for at sikre sig, at ingen var røget igennem isen. Politiet traf her to 13-årige drenge fra Borup, der blev formanet om ikke at opholde sig på den usikre is. Drengenes værger blev orienteret om hændelsen. Ingen personer var kommet til skade.

Sø ved Olsbækdal – Greve. Kl. 1340 blev anmeldt, at der lå to redningskranse og nogle andre effekter ude på søen. Der var ingen personer at se på isen. Brandvæsnet kørte til stedet og konstaterede, at ingen var personer var faldet igennem isen, men at redningskransene blot var efterladt på isen.

Færden på isen er kun tilladt, hvis kommunen har opsat skiltning om, at isen er sikker. Politiet advarer alle om at færdes på isen, da den på nuværende tidspunkt ikke er sikker. Forældre opfordres til at tale med deres børn om faren ved at gå på den usikre is.

Færdselsuheld med knallert – Holbækvej, Roskilde

Kl. 1217 skete et uheld, da en personbil, der blev ført af en 43-årig kvinde fra Roskilde i forbindelse med et højresving ned ad Møllehusvej overså en knallert, der skulle lige ud i T-krydset. Knallerten blev ført af en 38-årig kvinde fra Slagelse, der pådrog sig skader på sit ben som følge af uheldet. Hun blev kørt til sygehuset til behandling. Den 43-årige kan forvente at høre mere fra politiet på baggrund af vigepligtsforseelsen, der førte til uheldet.

Sammenstød med cyklist – Ibsgården, Himmelev, Roskilde

Kl. 1317 skete et mindre færdselsuheld, da en 52-årig kvinde fra Roskilde, i sin bil kørte ud fra et parkeringsområde, hvor hun ramte en 49-årig mand, der kom kørende på cykel. Politiet kom til stedet og konstaterede, at der var meget dårligt udsyn fra udkørslen. Kvinden havde derfor først set cyklisten i sidste øjeblik, og kunne ikke nå at bremse. Cyklisten væltede, men slap fra uheldet med knubs. Den 52-årige havde vigepligt på stedet og kan forvente at høre nærmere fra politiet.


Flygtede efter påkørsel – Landevejen ud for nr. 37, Odsherred

Kl. 1753 anmeldte en 46-årig kvinde fra København, at hun kort forinden kørte ad Landevejen mod øst, da hun blev overhalet af en personbil, der påkørte hendes bil ved at trække ind i siden på den. Anmelderen oplyste, at personbilen kort forinden havde kørt bagved hende, hvor den havde kørt tæt på og blinket med lyset, hvorfor hun antog at påkørslen skete forsætligt som et led i chikanekørslen. Bilen fortsatte efter påkørslen videre og overhalede ifølge anmelderen flere andre biler i høj fart. Anmelderen så ikke føreren, men beskrev bilen som:

Volvo stationcar af ældre model, muligvis model 740, hvid ell. sølvgrå med to store firkantede forlygter, der var eftermonteret imellem de originale forlygter. Nummerpladen bagpå var ikke mulig at aflæse grundet skader. Bilens formentlig skader på højre side efter uheldet.

Politiet undersøger nu sagen og vil gerne i kontakt med føreren af den lyse Volvo, så han/hun kan afhøres til sagen. Politiet opfordrer borgere, der har set den lidt specielle bil til at ringe til politiet. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har set bilen, eller i øvrigt har oplysninger i sagen.

Skud mod bil – Hundige Centervej/Godsvej, Greve

kl. 0059 – Se udsendte pressemeddelelser

Søndag – mandag

 

Spirituskørsel og ordensbekendtgørelsen – Frederiksborgvej, Himmelev, Roskilde

Kl. 1100 standsede en patrulje en varebil for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren viste sig at være en 26-årig mand fra Letland, der var spirituspåvirket. Han blev derfor anholdt, for at få udtaget en blodprøven. Med i bilen var en 36-årig mand fra Letland, der også havde drukket alkohol. Han blev urolig og udadreagerende overfor patruljen, da føreren af bilen blev anholdt. Han blev derfor også anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med på stationen. Føreren blev løsladt efter at han havde fået udtaget en blodprøve, og han vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer. Passageren blev løsladt efter nogle timer i detentionen, hvor han fik en bøde, som han accepterede.


Spirituskørsel – Odsherred

Storegade, Asnæs - Kl. 1540 sigtede og anholdt en færdselspatrulje en 49-årig mand fra Fårvevejle St., der førte en varebil i spirituspåvirket tilstand.
Grevinge Kanalvej, Gundestrup, Grevinge – kl. 1625 blev en 49-årig mand fra Grevinge sigtet og anholdt for spirituskørsel i en varebil.
Begge mænd fik udtaget en blodprøve, hvorefter de blev løsladt. Når svaret af blodprøverne kommer, vil føreren høre mere fra politiet.


Færdselsuheld – Hundige Centervej/Godsvej, Greve

Kl.1652 skete et færdselsuheld, da en 18-årig mand i en personbil kørte ad Hundige Centervej i vestgående retning, og i krydset ved Godsvej påkørte en 24-årig mand, der kørte i en personbil i sydgående retning. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men begge biler fik skader. Politiet optog rapport i sagen, for at få afklaret, hvem der havde skylden for at uheldet skete. Herunder skal det belyses, hvilke farve lyssignalet havde i parternes kørselsretning.

”Skud” viste sig at være fyrværkeri – ved Munkesøen Stadion, Kalundborg

Kl. 1815 fik politiet en anmeldelse om, at der var hørt noget, der lød som skud fra parken ved Munkesø stadion. En patrulje blev sendt til stedet, og de fandt frem til, at der var tale om afskudt fyrværkeri. Politiet fandt ikke frem til, hvem der havde affyret fyrværkeriet, men der kom ikke flere anmeldelser om fyrværkeri på stedet.

Kanonslag sprængte rude og dør i stykker – Fasanvej, Køge

Kl. 1856 modtog politiet en anmeldelse om at en rude i en lejlighed var blevet knust med et kanonslag. En patrulje kom frem og undersøgte sagen nærmere. Kanonslaget var formentlig blevet påklistret ruden ind til et soveværelse. Ruden var sprængt i stykker og der lå glas spredt i soveværelset. Ingen personer kom til skade.
Kl. 2006 skete endnu en hærværkssag mod en lejlighed i en ejendom på Fasanvej. Her var et kraftigt kanonslag blevet antændt ved døren ind til en lejlighed. Døren fik omfattende skader, og dele af brevsprækken røg ind i lejligheden. Ingen personer blev ramt af fragmenterne fra døren.

Politiet efterforsker nu de to grove hærværkssager og søger i den forbindelse vidner i sagen. Lokalpolitiet i Køge vil gerne høre fra borgere, der har bemærket nogle personer i området op til og efter kanonslagene blev antændt. Kontakt politiet på telefon 114, også hvis du øvrigt har oplysninger i sagen.

Mistænkt for skrottyveri fik taget bil – Virkelyst, Nørre Jernløse, Regstrup – Holbæk

Kl. 2108 fik politiet en anmeldelse om, at en person var blevet set klatre over hegnet til en genbrugsplads. En hundepatrulje kom frem, hvor de traf en 26-årig mand fra Azerbaidjan med bopæl i Fredensborg, der sad i en bil foran genbrugspladsen. Hundepatruljen afsøgte stedet, uden at finde frem til yderligere personer. På videoovervågningen fra genbrugspladsen fra tidligere episoder med tyveri, fandt politiet frem til, at der var tale om samme køretøj, som det den 26-årige mand sad i. I bilen var en jakke med et karakteristisk logo, der ligeledes gik igen på overvågningsvideoen. Den 26-årige blev derfor sigtet for tyveri af skrot, og politiet undersøger nu sagen nærmere.

Det viste sig i øvrigt, at den 26-årige mand var frakendt retten til at køre bil i forbindelse med en sag om narkokørsel. Da han havde kørt flere gange i frakendelsestiden indenfor de seneste 3 år, beslaglagde politiet hans bil med henblik på konfiskation. Den 26-årige accepterede beslaglæggelsen. Retten vil senere tage stilling til, om bilen skal konfiskeres.

Eneuheld – Boserupvej, Roskilde

Kl. 2305 skete et uheld, da en 19-årig mand fra Roskilde kørte i en personbil og af uvisse årsager mistede herredømmet over bilen i en kurve, så bilen skred ud på marken. Med i bilen var en kammerat til føreren, en 19-årig mand fra Roskilde. Ingen af mændene kom til skade ved uheldet, men bilen fik mindre skader.

Indbrud i malerforretning – Helligkorsvej, Roskilde

Kl. 0340 fik politiet melding om, at der var et indbrud i gang i en malerforretning, og en mand netop var flygtet ud igennem en knust rude. Flere patruljer blev sendt til stedet. En hundepatrulje kom frem til forretningen og gik spor efter gerningsmanden. Hundepatruljen fandt frem til en 19-årig mand fra Brøndby. Manden forsøgte at løbe fra politiet, men han blev pågrebet kort efter. Koster fra malerbutikken blev fundet i en pose tæt ved stedet, hvor manden blev anholdt. Fra butikken var blevet stjålet sprayflasker, tuscher og et mindre kontantbeløb. Den 19-årige blev sigtet, anholdt og taget med på stationen. Ved anholdelsen blev han fundet i besiddelse af en rudehammer. Han var spirituspåvirket, og blev derfor taget med i detentionen til afrusning. Han skal nu afhøres, og der skal tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.









 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2025 kl. 07.00 til 24. april 2025 kl. 07.00.

23. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. april 2025 kl. 07.00 til 23. april 2025 kl. 07.00.

22. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. april 2025 kl. 07.00 til 22. april 2025 kl. 07.00.