Uddrag af døgnrapport fra fredag den 130320 kl. 0700 til mandag den 160320 kl. 0700.
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Industrisvinget, TuneSmedelundsgade, Holbæk
Vestre Hedevej, Roskilde
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Nørre Hovvej, SvinningeGarboparken, Asnæs
Smedevej, Køge
Langesvej, Køge
Ewalds Have, Holbæk
Niels Pedersensvej, Greve
Rosenhaven, Jyllinge (2 steder – tricktyveriforsøg)
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Banehaven, HøngGnibenvej, Yderby Lyng, Sjællands Odde
Therosevej, Yderby Lyng, Sjællands Odde
H/F Virkelyst, Ringsted
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenFredag – lørdag:
Uroskabende kvinde – Solrød
Kl. 08.58 rykkede en patrulje ud til et supermarked på Solrød Strandvej, idet en formentlig uligevægtig kvinde havde råbt og skreget på stedet i ca. 20 minutter, ligesom hun skulle være udadreagerende. Politiet fik kontakt til en 53-årig kvinde fra København Ø, som dog var rolig, men noget råbende. Hun blev bortvist fra supermarkedet og oplyste i øvrigt, at hun ville tage toget mod Køge. Politiet forlod herefter området.Kl. 10.06 anmeldte DSB, at en udadreagerende kvinde skabte uro og var truende over for både andre rejsende og DSB-personale på Solrød S-station. Politiet kørte til station og fik igen kontakt til den samme kvinde, som nu blev taget med til politistationen i Roskilde for at få skabt ro på S-stationen. Det hele endte med, at den 53-årige kvinde blev indlagt på et hospital til fornøden behandling på grund af sin mentale tilstand.
Stort butikstyveri – Ahlgade, Holbæk
Kl. 10.38 anmeldte personalet i en telebutik, at to mænd få minutter tidligere var stormet ind i forretningen, hvorfra de havde stjålet ni dyre mobiltelefoner og et Apple Watch. Mændene var efterfølgende med de stjålne varer løbet fra stedet ad Blegstræde og forsvundet i ukendt retning. De blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 175 cm, Yderligere kendetegn: Sort skæg, Iført: Sorte sko, sorte bukser med hvid skrift ned ad højre bukseben og sort jakke med hvid skrift på højre bryst; og B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 175 cm, Yderligere kendetegn: Engelsk med accent, Talte: Engelsk, Iført: Sorte sko, grå bukser og blå jakke. Politiet ledte med flere patruljer efter de to mænd, som ikke blev fundet. Sagen efterforskes dog yderligere med brug af eventuel videoovervågning fra butikken, ligesom politiet kigger på, om der kunne være en sammenhæng med et tilsvarende tyveri begået i en forretning i Roskilde torsdag.Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd flygte fra området medbringende de stjålne effekter. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Bilist flygtede fra politiet – Tune – Greve
Kl. 13.05 ønskede en motorcykelbetjent at standse en personbil, der blev ført ad Villershøjvej i sydlig retning mod Tune. Bilisten ønskede dog ikke at standse og fortsatte kørslen til krydset Tune Parkvej – Tunegårdsvej, hvor bilen forulykkede og påkørte en hæk, inden den standsede inde i en privat have. Fra bilen stak to-tre personer, heriblandt en lyshåret kvinde og en mand med kasket, af til fods og forsvandt via Lundegårdsparken i ukendt retning. Flere patruljer ledte efter de flygtede personer i Tune-området, men forgæves. Den forulykkede bil fjernede politiet fra uheldsstedet og fik den bragt ind til nærmere undersøgelser i et forsøg på at få identificeret de personer, der har kørt i den. Bilens nummerplader var ikke meldt stjålne, så politiet undersøger sagen nærmere. Ingen kom til skade ved uheldet i Tune.Brand i tønde – Sct. Bendtsgade, Ringsted
Kl. 14.32 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en mindre brand i en tønde på en privat grund. I forbindelse med branden lød der små brag, og ifølge anmelderen skulle gnister mv. fra tønden springe ud over offentligt område til ulempe for dem, som færdedes på stedet. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden i tønden, som i øvrigt stod på ikke brændbart underlag. Ingen var kommet til skade, så politiet foretog sig ikke yderligere i sagen.Mistænkelig kvinde / forsøg på tricktyveri? – Rosenhaven, Jyllinge – Roskilde
Kl. 14.34 fik politiet en henvendelse fra hjemmeplejen, som oplyste, at en fremmed kvinde kl. ca. 14.05 havde henvendt sig hos en 67-årig kvinde og oplyst at være fra hjemmeplejen. Hun havde opført sig mistænkeligt og fået adgang til boligen, idet hun oplyste at skulle kontrollere den 67-åriges medicinbeholdning som medarbejde i hjemmeplejen. Hun var hele tiden blevet fulgt af den 67-årige, indtil den mistænkelige kvinde havde forladt stedet igen. Den mistænkelig kvinde blev beskrevet som: A: Kvinde, Dansk af udseende, 25-35 år, 165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Fedtet hår, opsat i flettet hestehale., Talte: Dansk, Iført: brune briller med høj styrke, brun dunjakke inddelt i "felter" på ca. 10 x 10 cm., Medbragte: en taske. Politiets foreløbige efterforskning viste, at kvinden også havde henvendt ved flere andre adresser i Rosenhaven, men ikke opnået kontakt til nogen af beboerne. Der var lidt uafklaret, hvorvidt den mistænkelige kvinde stjal noget i forbindelse med besøget hos den 67-årige.Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket kvinden i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Færdselsuheld / spirituskørsel – Holbækvej, Knabstrup, Mørkøv – Holbæk
Kl. 15.38 påkørte en 34-årig mand fra Mørkøv en parkeret bil, som blev skubbet ind i et hegn som følge af uheldet. Den 34-årige var i en varebil kørt ad Holbækvej mod vest, da uheldet skete. Politiet anholdt efterfølgende den 34-årige, da han var påvirket af spiritus under kørslen. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol blev han løsladt. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i ulykken, som den 34-årige slap uskadt fra.Hærværk mod dør og flere biler – Bøgeholmen, Solrød Strand
Kl. 22.35 fik politiet en anmeldelse om, at en mand forøvede hærværk i området. Politiet kørte til området og fik kontakt til en 29-årig mand fra Solrød Strand, som var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Ved en nærmere undersøgelse i området kunne politiet konstatere, at han kunne mistænkes for at have ødelagt en rude i døren til en opgang, ligesom bagruden på en enkelt bil samt sidespejlene på fire andre biler var blevet ødelagt / knust. Den 29-årige blev derfor anholdt og sigtet for hærværk mod bilerne og opgangsdøren. Han blev løsladt efter afhøring til sagerne, hvor politiet nu afventer et erstatningskrav, inden den 29-årige vil høre nærmere om afgørelsen i sagerne.Brag ved arresten – Ringvejen, Køge
Kl. 00.13 fik politiet en anmeldelse om forskellige brag ved siden af arresten, idet nogen formentlig affyrede fyrværkeri i området. Fra stedet var kørt en personbil, som politiet fik kontakt til på Københavnsvej. I bilen var fem unge mænd fra Korsør-området, hvoraf en 17-årig blev fundet i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Ingen af de øvrige blev fundet i besiddelse af ulovlige effekter, og ingen af dem kunne konkret mistænkes for ulovlig affyring af fyrværkeri ved arresten.Fuld kvinde i taxa blev slået af samlever – Tåstrup, Holbæk
Kl. 04.29 bad en taxachauffør om hjælp fra politiet, idet en tydelig spirituspåvirket kvinde var blevet afleveret ved sin bopæl. Hun havde nu i frostvejret lagt sig på vejen foran taxaen. Samleveren var vred og ønskede ikke at hjælpe kvinden indenfor, så taxachaufføren kunne køre videre. Politiet kørte til stedet og fik hjulpet en 55-årig, spirituspåvirket kvinde indenfor, medens samleveren – en 56-årig mand – var til stede i ophidset og spirituspåvirket tilstand. Politiet vurderede, at parterne kunne klare sig selv, så politiet ville forlade stedet. På vej væk så politifolkene, at manden ruskede kvinden og kastede hende ned på gulvet, så politiet måtte retur for at foretage anholdelse af den 56-årige. Han blev efterfølgende sigtet for vold mod samleveren på grund af adfærden, og samleveren blev bragt til skadestuen til undersøgelse og fornøden behandling. Den anholdte mand forblev hos politiet indtil næste formiddag, hvor han blev løsladt efter afrusning i politiets varetægt. Der venter nu et retligt efterspil over for den 56-årige på grund af adfærden over for samleveren.Lørdag – søndag:
Spirituskørsel mv. – Hirsemarken, Borup – Køge
Kl. 07.48 fik politiet en henvendelse fra en opmærksom borger, som undrede sig over en mands adfærd ved en varebil, der holdt på Hirsemarken. Manden var steget ud af bilen og havde lavet nogle mærkelige fagter, hvorefter han havde urineret op ad en hæk. Herefter havde han sat sig ind på førersædet, men havde tilsyneladende besvær med at få bilen til at køre. Politiet kørte til området, hvor manden i mellemtiden havde forladt bilen og var gået derfra. En 39-årig, spirituspåvirket mand fra Borup blev dog truffet i nærheden, og da han kunne mistænkes for at have ført varebilen i spirituspåvirket tilstand, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det var han ikke tilfreds med og blev udadreagerende, ligesom han nikkede en betjent en ”skalle” i brystet og kaldte politipersonalet for diverse nedladende ting. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og afhøring til sagerne også om vold mod politipersonalet løslod politiet kl. 09.05 den 39-årige, der dog kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.Kl. 09.10 fik politiet henvendelser om, at en råbende mand gik ad Ringstedgade tæt på politistationen. Manden var udadreagerende og skabte utryghed for de øvrige, som færdedes i det offentlige rum. Politiet fik igen kontakt til den 39-årige, som nu i medfør af politiloven blev frihedsberøvet og anbragt i detentionen, så roen og freden på gaden blev genoprettet. Først på eftermiddagen var han faldet så meget til ro, at det var forsvarligt at løslade den 39-årige.
Brand i køkken – Havevang, Holbæk
Kl. 09.42 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en lejlighed i en beboelsesejendom. Branden var dog begrænset til køkkenet, hvor brandvæsnet efterfølgende kunne konstatere, at branden var opstået i forbindelse med madlavning. En gryde var brændt på og havde i den forbindelse udviklet megen røg. Der var således ikke sket nogen egentlig materiel skade i køkkenet, hvor udluftning skulle foretages. En 24-årig mand fra Holbæk måtte dog nok finde på noget spiseligt til morgenmaden. Ingen blev sigtet for noget, og ingen kom til skade.Knivloven / lov om euforiserende stoffer – Sct. Bendtsgade, Ringsted
Kl. 14.32 fik politiet en henvendelse fra en 48-årig lokal mand, som var utryg ved en anden lokal mand på grund af optræk til uorden mellem de to. Politiet kørte derfor til Klosterlunden, hvor både en påvirket anmelder og en 44-årig mand fra Ringsted blev truffet. De to mænd havde åbenbart kun været verbalt uenige om et eller andet, men ved kontrollen af dem fandt politiet den 44-årige i besiddelse af en ulovlig, enhåndsbetjent foldekniv samt ca. 60 gram hash. Han blev derfor sigtet for den ulovlige besiddelse af disse effekter, som blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere konfiskation og destruktion. Politiet forlod herefter området, men anmelderen kontaktede igen kl. 15.21 politiet, idet han stadig havde uoverensstemmelser med de tilstedeværende. Anmelderen blev nu opfordret til at forlade området, idet politiet ved tilstedeværelsen ikke havde fundet grundlag for at bortvise nogen af de andre tilstedeværende på grund af deres adfærd i øvrigt.Forsøg på bedrageri – Industrivej, Roskilde
Kl. 15.10 kontaktede personalet i en elektronikforretning politiet, fordi en mand og en kvinde ville købe produkter for mere end 50.000 kr. Det fandt personalet mistænkeligt, fordi den ene af dem i forvejen som kunde inden for de seneste dage havde købt andre produkter for et sekscifret beløb med flere forskellige kontokort. Personalet frygtede derfor, at manden og kvinden ville bedrage forretningen, fordi de måske ikke havde hverken evnen eller viljen til reelt at betale for varerne. Politiet kørte til forretningen, hvor en 20-årig mand fra København N og en 26-årig kvinde fra Lille-Skensved blev anholdt som mistænkte for forsøg på bedrageri over forretningen. Begge blev løsladt efter afhøring til sagen, som politiet som undersøger nærmere.Brand i bil – Frøslevvej, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 15.48 var der gået ild i en bili det fri. Bilen holdt i en rundkørsel, og der var tale om en personbil, hvorfra personer var kommet ud. Branden blev hurtigt slukket, og ingen kom til skade. Politiet foretog ikke yderligere efterforskning i sagen, idet der var tale om en ca. 25 år gammel bil, og der var mistanke om en kortslutning som årsag til brandens opståen. Bilejeren sørgede selv for fjernelse af bilen efterfølgende.Færdselsuheld – Søvang, Jerslev Sj. – Kalundborg
Kl. 17.09 havde en 19-årig mand fra Kalundborg mistet herredømmet over en personbil, som han havde ført ad Søvang mod øst. I en højrekurve havde han formentlig på grund af for høj hastighed mistet kontrollen over bilen, som påkørte en postkasse og til sidst et træ ved siden af vejen. Hverken føreren eller en 18-årig mandlig passager kom noget til ved uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret.Narkokørsel i frakendelsestiden – Toftegårdsvej, Asnæs – Odsherred
Kl. 17.19 anholdt og sigtede politiet en 35-årig mand fra Jyderup for kørsel i både frakendelsestiden og i narkotikapåvirket tilstand i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, efter at han ved en narkometertest var blevet testet positiv for hash.Gratist truede togpersonalet – Ringsted
Kl. 17.41 anmeldte en 38-årig, mandlig DSB-ansat, at han kl. ca. 16.10 var blevet truet af en mandlig gratist, som i toget mellem Sorø og Ringsted var blevet afsløret i at rejse uden gyldig billet. Manden havde derfor fået en kontrolafgift af den DSB-ansatte, som så var blevet truet med, at manden var smittet med corona-virus og derfor skulle gå væk. Da gratisten havde forladt toget, havde han udtalt diverse truende ukvemsord rettet mod DSB-medarbejderen. Det medførte, at politiet telefonisk kontaktede gratisten, som var en 20-årig mand fra Fjenneslev. Han var i øvrigt ikke konstateret smittet med corona, og efter en adfærdsregulerende samtale i den anledning blev han sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale af en offentlig ansat. Han vil derfor også høre nærmere fra politiet i anledning af togrejsen og adfærden undervejs.Uro og uorden – Jernbaneplads, Holbæk
Kl. 19.43 anmelde DSB, at flere unge var forsamlet på stationsområdet, hvor de skabte utryghed blandt de rejsende. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til fem unge mænd, som blev bortvist uden problemer fra togstationen. Ingen blev sigtet for noget.Narko-/spirituskørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Vejleåvej, Greve
Kl. 00.14 standsede politiet en personbil, der blev ført af en 25-årig mand fra Helsingør. Han var i forvejen frakendt kørekortet og blev efterfølgende anholdt, da han var påvirket af både spiritus og narkotika under kørslen i bilen. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer blev han løsladt, men samtidig gjort bekendt med, at han måtte finde alternativ transport. Politiet kunne konstatere, at han mindst fem gange før dagens kørsel var blevet afsløret i at køre bil trods manglende førerret inden for de seneste tre år. Hans personbil blev derfor beslaglagt med henblik på senere konfiskation ved et retsmøde, som han vil blive indkaldt til, når sagerne mod ham og spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen skal afgøres.Livløs mand på jorden – Lindelunden, Himmelev, Roskilde
Kl. 02.19 anmeldte personalet på et bosted, at en livløs mand var fundet liggende på jorden ved siden af en høj bygning. Ambulancepersonale, en lægehelikopter og politiet blev sendt til stedet, hvor en læge straks erklærede den livløse mand for død på grund af de kvæstelser, han havde pådraget sig. Manden blev bragt til en skadestuen, og lægehelikopteren fløj igen fra stedet. Politiet fik manden identificeret som en 46-årig mand fra Roskilde og anser sagen som en ulykkelig hændelse, idet politiet ikke har mistanke om, at der er foregået noget strafbart. De pårørende er underrettet om sagen.To narkokørsler, narko i bilen og trusler – Køgevej/Ny Østergade, Roskilde
Kl. 02.00 så en patrulje en personbil med to personer i, som kørte fra Køgevej via rundkørslen til Ny Østergade. Patruljen ville lave en rutinekontrol af bilen, og tændte udrykningssignalet, for at vise at bilen skulle standse. Da politiet fik standset bilen havde de to personer i bilen, en 29-årig mand fra Brøndby og en 44-årig kvinde fra Frederikssund, byttet plads. De blev begge skønnet påvirket af narko, og blev testet med narkometeret, som viste et positivt resultat. De blev begge sigtet for narkokørsel og anholdt for at få udtaget en blodprøve. Politiet ransagede bilen, hvor de fandt 45 gram hash, hashmix og 9,93 gram amfetamin, som den 29-årige mand erkendte ejerskabet af. Politiet mistænkte manden for at besidde narkoen med henblik på videresalg, hvilket han blev sigtet for. Politiet beslaglagde narkoen med henblik på destruktion. Manden var desuden frakendt førerretten, og fik også en sigtelse for kørsel i frakendelsestiden.Ved afhøring af kvinden anmeldte hun i samme ombæring den 29-årige for i løbet af dagen at have truet hende på livet. De blev begge taget med til sygehuset, hvor de fik udtaget en blodprøve. Kvinden blev herefter løsladt, men manden blev taget med til stationen til afhøring, hvor han også blev sigtet for trusler mod kvinden. Han blev herefter løsladt, men er fortsat sigtet i sagerne. De kan begge forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.
Søndag - mandag
Mistænkeligt forhold – Bjæverskovhusene, Bjæverskov – Køge
Kl. 14.15 anmeldte en borger, at hendes naboer, som er ældre mennesker, netop havde haft besøg af to mænd, som så udenlandske ud med sort hår. Den ene var iført en hvid støvmaske. De to mænd forsøgte at komme ind til de ældre, ved at foregive at de ville instruere de ældre i at undgå Coronavirus. De ældre var dog så snarrådige at de fulgte sundhedsmyndighedernes anvisninger om at undgå unødig kontakt med fremmede, så de lukkede ikke mændene ind. Mændene forlod herefter stedet en mørk personbil, der muligvis var af mærket Hyundai.Politiets vagtcentral efterlyste mændene og bilen til de kørende patruljer i området, men fandt ikke frem til mænd eller bil. Der blev ikke anmeldt flere episoder af lignende karakter.
Borgere som oplever den slags henvendelser skal kontakte politiet straks efter. Noter gerne signalement og beskrivelse af et evt. anvendt køretøj. Udvis skepsis, hvis personer uopfordret henvender sig på din bopæl og kontakt relevante myndighed, hvis du er i tvivl om henvendelsen er reel. Tal med dine ældre pårørende om, hvordan de skal forholde sig, når personer uanmeldt dukker op ved deres dør.
Livløs mand fundet – Roskildevej, Tune – Greve
Kl. 16.50 fandt en hundelufter en livløs mand iført løbetøj, som lå på en sti, med en hund ved siden af sig. Hundelufteren, en 51-årig mand fra Tune ringede 112 og gik i gang med at give den livløse mand livreddende førstehjælp. En patruljen kom frem og hjalp til med førstehjælp indtil ambulancen nåede frem og overtog behandlingen, men den livløse mand stod ikke til at redde. Han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset. Politiet fandt intet mistænkeligt omkring fundet af den livløse mand, som viste sig at være en 67-årig mand fra Greve. Hans pårørende er underrettet.Vold – Jyderup Station, Skarridsøgade, Jyderup – Holbæk
Kl. 18.58 blev en 49-årig mand fra Jyderup overfaldet på Jyderup Station af tre unge mænd, der blev sure over at den 49-årige var gået for tæt på dem. Han blev tildelt flere slag og spark, hvorefter gerningsmændene løb fra stedet. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de søgte efter de flygtede mænd. Politiet afhørte den 49-årige, som efterfølgende blev kørt i ambulance til skadestuen til behandling, da han havde skader på sin næse, som skulle undersøges nærmere. Betjentene afhørte flere vidner, som havde overværet overfaldet, og fandt ud fra vidneudsagnene frem til at to mænd fra Jyderup, som kunne mistænkes for at stå bag volden mod den 49-årige. De to mistænkte, en 16-årig og en 20-årig, blev søndag aften anholdt i en lejlighed i Jyderup, hvor de blev sigtet for vold. Her befandt sig også en 14-årig dreng, som politiet mistænkte var den tredje person, som var til stede ved overfaldet. Han blev kørt hjem til sine forældre, men vil senere blive indkaldt til afhøring.De to anholdte blev taget med til stationen til afhøring. Efter afhøring og sagsbehandling blev sagen vurderet af anklagemyndigheden, som besluttede, at der ikke var grundlag for at fremstille de to anholdte i grundlovsforhør. De blev derfor løsladt ud på natten, men er fortsat sigtet i sagen. De sociale myndigheder blev orienteret om de mindreåriges involvering i sagen.
Narkopåvirket med revolver i bilen – Lyngvej, Køge
Kl. 01.20 standsede en patrulje en personbil, som kørte ad Gammel Lyngvej, for at lave en rutinemæssig kontrol. Betjentene mistænkte føreren, en 33-årig mand fra Greve, for at være påvirket af narko, hvilket en test med narkometeret bekræftede. Han blev derfor sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve. Politiet visiterede manden og ransagede hans bil, hvor de fandt en fire ulovlige knive, 15 gram opiater og 9,31 gram flydende amfetamin. Ved nærmere gennemgang af bilen fandt betjentene en revolver, som var sat fast i bilen med en strip. Den 33-årige blev taget med til sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve, og herefter blev han taget med til politistationen til afhøring. Anklagemyndigheden skal lave en juridisk vurdering af sagen, hvor de vil tage stilling til om, den 33-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, idet det omhandlede våben rettelig viste sig at være en slags signal- og gaspistol.Hærværk ved rudeknusning – Bymarken, Roskilde
Kl 00.57 blev en patrulje sendt til en opgang på Bymarken, da et vidne havde set nogle store drenge, som havde knust en rude. Politiet kom hurtigt frem og så to unge mænd løbe fra stedet ad Bymarken mod syd.Betjentene kørte efter de to unge, som forsøgte at gemme sig ved et hus. Det lykkedes i første omgang den ene at stikke af, men han blev kort efter fundet af en anden patrulje tæt på. Politiet anholdte de to unge mænd, en 16-årig fra Hvidovre og en 17-årig fra Roskilde. Den 17-årige kunne mistænkes for at stå bag rudeknusningen, så han blev sigtet for hærværk. De to blev herefter løsladt, men politiet orienterede de to unges værger og de sociale myndigheder om sagen. Den 17-årige kan forventet at blive præsenteret for et erstatningskrav for den knuste rude og vil senere få sin sag afgjort.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |