Uddrag af døgnrapport fra mandag den 091219 kl 0700 til tirsdag 101219 kl 0700
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ventrupparken, GreveIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Toftebuen, Vindinge, RoskildeHørstørkervej, Benløse, Ringsted
Ahornvej, Vipperød
H. P. Hansensvej, Ringsted
Søhøj, Karlslunde
Køgevej, Ringsted
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Klintegården, Nykøbing Sj.Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenSærligt udpeget ATK-målestrækning med mange hastighedsovertrædelser – Køgevej, Roskilde
Mandag morgen og formiddag var politiets fotovogn (Automatisk Trafik Kontrol – ATK) for tredje gang inden for fire dage på plads på Køgevej i området ved Darupvej i Roskilde. Årsagen til gårsdagens måling af trafikanters hastighed på Køgevej i sydgående retning var det store antal sager ved to foregående hastighedsmålinger torsdag og fredag i sidste uge. På målestedet er højst tilladte hastighed 50 km/t (byzone), hvilket mange bilister glemte at respektere. Målingerne gav følgende resultat:Mandag kl. 06.16 – 12.31: 3231 biler kontrolleret – 458 blitzet – højeste hastighed: 90 km/t – 71 klip – 2 sager om betinget frakendelse
Fredag 6/12-19 kl. 06.43 – 13.17: 2151 biler kontrolleret – 111 blitzet
Torsdag 5/12-19 kl. 06.27 – 12.10: 1760 biler kontrolleret – 115 blitzet – højeste hastighed: 89 km/t.
Målestedet er i et samarbejde mellem politiet og Roskilde kommune udvalgt som en særlig strækning med et markant ønske om, at hastigheden bliver sænket. På eller i nærheden af målestedet er der gennem tiden sket flere færdselsuheld, ligesom der er flere lysreguleringer i nærheden. De tre målinger er foregået enten med et stativ med måleudstyret i vejkanten eller med måleudstyret placeret i selve ATK-bilen. Mandagens måling foregik ved brug af stativet med måleudstyret, medens de to øvrige målinger foregik med målevognen synligt placeret ved målestedet. De blitzede bilister kan nu forvente at høre nærmere fra politiet.
Hash og knive i lejlighed – Køge
Kl. 10.00 var en narkohundepatrulje ved en lejlighed i den nordlige del af Køge, hvor beboeren kunne mistænkes for, at opbevare narkotika. Lejlighedens 23-årig beboer blev den 5.november sigtet for at sælge hash på Ølby station. I samme forbindelse blev den 23-åriges lejlighed ransaget, hvor politiet fandt 218 gram hash.Mandag ransagede politiet igen den 23-åriges adresse, og narkohundene fik lov at afsøge lejligheden for narko. Hunden snusede sig frem til tre store klumper hash, som var gemt oven på et køkkenskab. Hashen vejede i alt 95 gram hash. Patruljen fandt i forbindelse med ransagningen tre ulovlige knive. En machete, en gurkhakniv (kniv med krum klinge) og en dolk med en bladlængde på 14,3 cm. Den 23-årige blev sigtet for besiddelse af hash og for overtrædelse af våbenloven og afhørt til sagen. De ulovlige effekter blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 23-årige kan forvente at få alle sine sager afgjort samtidig og vil høre mere fra politiet.
To gange butikstyveri – Stationscentret, Roskilde
Kl. 12.26 betalte en kunde, som senere viste sig at være en 44-årig kvinde fra Bulgarien med adresse i Roskilde, for nogle varer ved kassen i Føtex. Da hun gik igennem kassen udløste hun alarmen, og personalet fra butikken tilbageholdt kvinden. I hendes taske fandt personalet fire stk. makeup, en chokoladedessert og en yoghurt til en samlet værdi af 453 kr. Politiet blev tilkaldt for at fastlægge den udenlandske kvindes identitet. Patruljen ankom til butikken, hvor kvinden blev sigtet, anholdt og taget med til politistationen. Varerne blev leveret tilbage til butikken, som derfor ikke havde et erstatningskrav. Politiet fandt på politistationen frem til, at den anholdte var en 44-årig bulgarer, som boede hos sin familie i Roskilde. Kvinden blev løsladt efter at have afgivet forklaring, og kan nu forvente at få en bøde i sagen.Kl. 13.57 tilbageholdt personalet i Føtex to unge butikstyve, som havde stjålet en ”Redbull” energidrik. De ønskede ikke at oplyse deres navn til medarbejderne i Føtex, så politiet kørte til stedet, hvor de fandt frem til butikstyvenes identitet, to 15-årige drenge fra Lejre og Roskilde. Patruljen sigtede drengene for butikstyveri og orienterede drengenes forældre om sigtelsen. Politiet underretter også de sociale myndigheder i sager, hvor mindreårige bliver sigtet. De to drenge kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Færdselsuheld – Møllevej, Borup
Kl.14.06 holdt en lastbil med sættevogn parkeret langs Møllevej, da den blev påkørt af en personbil, der kørte ad Møllevej i østlig retning. Føreren af personbilen standsede ikke op efter påkørslen, men fortsatte videre ad Møllevej. Føreren af lastbilen, en 50-årig mand fra Fredericia sad i førerkabinen, da lastbilen blev ramt. Han kørte derfor efter personbilen, at tale med føreren om uheldet. Personbilen var blevet beskadiget af sammenstødet, og hoppede under kørslen, som om hjulet var fladt.Efter at have kørt nogle kilometer standsede personbilen, og lastbilchaufføren tog kontakt til den kvindelige fører, som var chokeret efter uheldet og derfor var kørt hjem. Politiet blev tilkaldt for at afhøre kvinden. Føreren af personbilen, en 68-årig kvinde fra Borup, blev rutinemæssigt testet for, om hun var spirituspåvirket. Resultatet viste, at hun ikke havde indtaget alkohol. Hun blev sigtet for at flygte fra et færdselsuheld og ikke at opfylde de forpligtelser, som man har ifølge færdselslovens regler. Kvinden havde fejlbedømt afstanden til den holdende lastbil, og havde ramt den på bagenden af sættevognen. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men den 68-årige kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Gårdbrand – Skovhastrupvej, Skov Hastrup, Hvalsø – Lejre
Kl. 17.17 kom et alarmopkald om brand i et værelse på en gård under renovering. Der var ingen mennesker i fare på adressen, men der er dyrehold på gården i en anden bygning. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der hurtigt kom kontrol over ilden. De foreløbige undersøgelser af brandstedet viste, at branden formentlig startede i en afmonteret lampe som var blevet tændt ved en fejl. Lampen var blevet så varm, at den havde antændt den bænk, som den lå på. Ingen personer eller dyr kom til skade ved branden. Politiet optog en rapport, som skal belyse omstændighederne ved branden.3. klip udløser frakendelse – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand
Kl. 18.54 blev en 50-årig mand fra Strøby Egede sigtet for at have kørt for hurtigt på motorvejen. Politiet målte personbilen til at høre 156 km/t, på strækning, hvor det var tilladt at køre 110 km/t. Sagen udløste et klip i kørekortet, og da føreren af bilen i forvejen havde fået to klip i kørekortet inden for 3 år, blev han gjort bekendt med, at politiet vil nedlægge påstand om en betinget frakendelse af førerretten foruden bøden på 4000 kr og 500 kr til offerfonden.2. Klip udløser kørselsforbud – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 20.21 målte politiet en 23-årig mand fra Holbæk til at køre 150 km/t i sin bil, på en strækning, hvor der ved skiltning var angivet en tilladt hastighed på 110 km/t. Denne hastighedsovertrædelse udløser et klip i kørekortet. Da føreren af bilen erhvervede kørekort for første gang i 2018, og han i forvejen havde et klip i kørekortet, betyder det, at sagen vil blive lagt op til et kørselsforbud foruden bøden på 3500 kr og 500 kr til offerfonden.Møde mellem kommune og politiet – Bygaden, Jerslev Sj. – Kalundborg
kl. 19.46 fik politiet anmeldelse om, at der var flere biler som havde forsamlet sig ved Hvidebækhallen, hvor det skabte uro. Da politiet kom frem var alt roligt, og patruljen registrerede de personer, som de traf på stedet. Ingen blev sigtet for noget i den anledning.Mandag formiddag afholdt repræsentanter fra Vej & Park, Kalundborg kommune, og forebyggelsesenheden hos Midt- og Vestsjællands Politi et møde for at drøfte situationen med de unge bilejere, der ofte forsamles på parkeringspladsen ved Hvidebækhallen, Jerslev Sj., og hvis adfærd ifølge anmeldelserne til politiet har givet anledning til ulempe for de omkringboende. Myndighederne besluttede at indlede et samarbejde om at finde løsninger, der kan tilgodese alle parter.
Narkokørsel og besiddelse af hash – Holbækmotorvejen, Holbæk
Kl. 01.00 standsede politiet en 50-årig mand fra København, som kørte bil selvom han ikke havde erhvervet kørekort. Manden virkede påvirket af narko, hvilket en narkometertest bekræftede ved at vise positiv for hash. Patruljen ransagede hans bil, hvor der blev fundet 1,5 gram skunk og 6,5 gram hash fordelt i to ”pølsemandsposer”. Han blev derfor sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelsen, hvorefter han blev løsladt. Politiet beslaglagde hashen med henblik på konfiskation. Når resultatet af blodprøven kommer, kan den 50-årige forvente at høre mere fra politiet i sagerne.Indbrud i villa opklaret – Lupinvej, Jyllinge – Roskilde
To 16-årige drenge fra Jyllinge blev mandag anholdt som mistænkte i en sag om indbrud i en villa på Lupinvej, Jyllinge, onsdag den 4. december 2019, hvor et vindue blev opbrudt for at skaffe sig adgang til villaen. Fra stedet var blevet stjålet bestik, smykker, en træfigur, et ur og måske noget vodka.I forbindelse med rapportoptagelsen efter anmeldelsen fik politiet fra et vidne oplysninger om to unge mænd, der var set kørende én knallert væk fra området kort efter indbruddet. Disse oplysninger arbejdede den rapportoptagende patrulje videre med i går mandag, idet politiet ved søgning på flere skoler i Jyllinge fandt en knallert svarende til den, som de to mistænkte kørte på efter indbruddet. Ejeren af knallerten blev identificeret, således at politiet kunne mistænke en 16-årig dreng fra Jyllinge. Ham fandt politiet på en skole i Roskilde, hvorefter han straks blev anholdt og sigtet for indbruddet. På politistationen var hans mor til stede ved afhøringen, hvor politiet fik klarlagt, hvem den anden mistænkte kunne være. Efter afhøringen foretog politiet en ransagning på drengens værelse, hvor politiet kunne beslaglægge en stor del af tyvekosterne med henblik på genudlevering til den forurettede.
I mellemtiden var den anden mistænkte mødt op af sig selv på politistationen i Roskilde til afhøring i sagen. Hans værge blev også underrettet om mistanken inden sigtelse og afhøring til indbrudssagen. Politiet foretog også en ransagning af hans værelse, hvor politiet fandt en vodka, som måske kunne stamme fra indbruddet. Begge drenge blev løsladt efter endt efterforskning, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres. De sociale myndigheder er også allerede underrettet om sagerne mod de to 16-årige.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |