Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

27. december 2019 12:54

Uddrag af døgnrapport fra mandag den 231219 kl. 07.00 til fredag 271219 kl. 07.00

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Julens anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Bygaden, Kirke-Hyllinge
Dagmarsgade, Ringsted
Ventrupparken, Greve
Næstvedvej, Ringsted
Rådhusstræde, Køge

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Skovengen, Jyderup
Kvarmløsevej, Tølløse
Toftelunden, Karlslunde
Garboparken, Asnæs
Lammestrupvej, Stubberup, Borup
Toftegårdsvej, Asnæs
Kongsdalsvej, Kongsdal, Mørkøv
Bataljonen, Ringsted
Dybesøvej, Rørvig
Dalen, Hårlev
Ejbyvej, Ejby, Lille-Skensved – To steder
Stakhaven, Ejby, Lille-Skensved
Nykøbingvej, Grevinge
Fuglsvej, Holbæk
Bjergbakken, Ringsted
Jernbanevej, Jyderup
Mosevang, Holbæk
Store Valbyvej, Gundsølille, Roskilde
Engparken, Vig
Pedersvej, Køge
Digterparken, Nykøbing Sj.
Havrebjergvej, Skelllerød, Ringsted
Riisvej, Fårevejle
Ågerupvej, Kalundborg
Søstergangen, Kalundborg
Kløvermarksvej, Holbæk
Saxildalle, Nykøbing Sj.
Hestehavebakken, Kalundborg
Skovvangsvej, Strøby Egede, Køge
Mosevangen, Kalundborg
Hegnet, Holbæk
Tune Egevej, Tune
Engparken, Vig
Wegenersvej, Holbæk
Gammel Køgevej, Solrød Strand
Anders Rasmussensvej, Ejby, Kirke-Hyllinge – To steder
Harhoffs Alle, Ringsted
Willemoesvej, Havnebyen, Sj. Odde
Bakkehusene, Jystrup Midtsj.
Flådevej, Jyllinge
Kornvej, Roskilde
Grønnekildevej, Køge
Altavej, Nykøbing Sj.
Dalstrøget, Borup
Aldersrovej, Jyderup
Dyvelparken, Jyderup
Sonnerupvej, Tureby

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Knarup Mose, Kårup Skov, Fårevejle

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ahorn Alle, Ringsted

Torsdag (2. juledag) – fredag


4-årig dreng ville ud at handle – Jernbanegade, Køge

Kl. 15.41 blev politiet kontaktet af en 72-årig kvinde fra Køge, som stod med en lille dreng, der tilsyneladende var alene på tur. Politiet kom til stedet og fik sig en snak med drengen, som forklarede hvad hans mor og far hed, og i hvilken børnehave han gik. Patruljen kunne derefter identificere drengen, som viste sig at være 4 år gammel og fra Køge. Det viste sig, at drengen var gået efter sin mor, som skulle ud og handle, uden at moren viste det, eller drengens far havde opdaget, at drengen var gået fra bopælen. Politiet tog kontakt til forældrene, og de blev forenet med drengen efter hans lille tur. Politiet vil gerne takke den 72-årige kvinde for at have taget vare på drengen og alarmere politiet.

Mand smadrede bagrude på bil for at hjælpe mand med ildebefindende – Toldbodvej – Rørvig, Odsherred

Kl. 17.03 ringede en 60-årig mand fra Rørvig 112 og forklarede, at han havde smadret bagruden på en bil, som holdt i tomgang i et kryds. I bilen sad en mand, som var faldet sammen, og bilen var aflåst – derfor blev den 60-årige mand nødt til at skaffe sig adgang ved at smadre en rude. Den 60-årige havde fået den mandlige bilist ud af bilen, og han var påbegyndt førstehjælp. En ambulance kom til stedet og fik liv i bilisten, en 61-årig mand fra Rørvig. Den 61-årige blev kørt på sygehuset til videre behandling. Politiet vil gerne takke den 60-årige mand for, at han resolut fik den 61-årige mand ud af bilen og ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom frem til stedet, og ambulanceredderne kunne overtage.

Eftersøgt mand i færdselsuheld, Gørlev Landevej – Høng, Kalundborg

Kl. 17.04 modtog politiets vagtcentral en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset Gørlev Landevej/Toelstandgsvej, hvor en bil havde påkørt en midterhelle, hvorved bilisten mistede herredømmet over bilen, som væltede om på taget og endte i en grøft. Undervejs beskadigede bilen desuden to skilte. En patrulje kom frem til stedet, hvor de kunne konstatere, at føreren af bilen, en 25-årig mand uden fast bopæl, var sluppet uskadt fra uheldet. Den 25-årige blev sigtet og anholdt og var på sygehuset med patruljen for at få udtaget en blodprøve til sagen. Den 25-årige mand viste sig at være eftersøgt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds, og han blev derfor overdraget til denne politikreds, så han kan få sine udestående med dem ud af verden. Manden er fortsat sigtet i sagen fra Gørlev Landevej og vil høre nærmere, når resultatet af blodprøven foreligger.

Vidner tilbageholdt spirituspåvirket knallertfører – Kingosvej – Nykøbing Sjælland, Odsherred

Kl. 19.53 kontaktede en 43-årig mand fra København politiet, da han netop havde overværet et færdselsuheld. Den 43-årig mand havde været ud og lufte sin hund sammen med sin kone, da en knallert passerede dem, hvorefter manden på knallerten var væltet. Den 43-årige og to andre personer tilbageholdt knallertføreren, som gav udtryk for, at han ikke ønskede at tale med politiet, og at han gerne ville forlade stedet med sin knallert. Politiet kom frem til uheldsstedet, hvor de sigtede og anholdt manden, der lugtede kraftigt af alkohol. Grundet mandens promille, som blev målt af patruljevognens alkometer, valgte politiet at beslaglægge knallerten på stedet. Manden fik udtaget en blodprøve og kan nu se frem til et efterspil, når resultatet af blodprøven er klar.

Musik til ulempe – Tjørnevej, Køge

Kl. 04.25 fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik på en adresse på Tjørnevej, hvilket var til stor gene for de omkringboende. Politiet kom frem til adressen og fik den 43-årige kvindelige beboer til at dæmpe musikken, så naboerne kunne få nattero. Kort tid efter at patruljen havde forladt stedet, blev der igen skruet voldsomt op for volumen, og patruljen måtte derfor retur til adressen og gentage deres budskab, hvilket fik den 43-årige til at skrue ned for musikken.

Onsdag (1. juledag) - torsdag (2. juledag)


Forsøg på spirituskørsel – Fanøvej – Kirke-Såby, Lejre

Kl. 07.34 kontaktede en 55-årig mand politiet og forklarede at hans hund, da den blev lukket ud om morgenen, havde opdaget, at befandt sig en fremmed mand i hans parkerede bil. Politiet kom frem til stedet, hvor manden i bilen, en 60-årig mand fra Vordingborg, fortalte, at han havde sat sig ind i bilen, som var ulåst, og havde prøvet at starte den med en nøgle, der befandt sig i bilen, men som ikke passede til bilen. Den 60-årige ville bruge bilen til at køre til sit hjem i Vordingborg. Den 60-årige mand blev sigtet for forsøg på at brugsstjæle bilen, og da han var påvirket af spiritus, blev han tilmed sigtet for forsøg på spirituskørsel. Den 60-årige mand var ydermere frakendt – og havde endnu ikke generhvervet – sit kørekort, så derfor blev han også sigtet for kørsel uden førerret. Manden fik udtaget en blodprøve og vil få afgjort sine sager, når resultatet af blodprøven foreligger.

Narkokørsel – Slotsvej, Holbæk

Kl. 20.35 sigtede og anholdt politiet en 31-årig mand, som førte en personbil, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden fik udtaget en blodprøve under sin anholdelse, og han vil få sagen afgjort på et senere tidspunkt.

Affyring af fyrværkeri – Havrevænget, Asnæs – Odsherred

Kl. 21.27 fik politiet en anmeldelse om, at der blev affyret fyrværkeri fra Asnæs Centrets parkeringsplads, hvor der befandt sig ca. 10 personer og 5 biler. Politiet kom frem til området, men fandt ikke frem til noget personer, der affyrede fyrværkeri.

Mand amok i tog – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 00.06 anholdt politiet en mand, som kort forinden var gået amok i et tog ved at hive i nødbremse og sparke til dørene, hvilket havde fået lokoføreren til at kontakte politiets vagtcentral. Manden var beruset og blev anholdt af politiet og anbragt i detentionen for natten. Kl. 6.40 blev manden løsladt. 

Tirsdag (juleaftensdag) – onsdag (1. juledag)


Uro og uorden – Gymnasievej, Køge

Kl. 21.20 fik politiet en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker lyste med laserlys og kaster kanonslag mod biler på Gymnasievej. En patrulje kom frem til stedet, hvor de traf en større gruppe unge mennesker, som blev kraftigt formanet af politiet, og en enkelt blev kørt hjem til sin mor. Politiet kunne herefter køre videre til andre opgaver.

Ordensbekendtgørelsen – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 02.12 anmeldte en ansat på et diskotek, at diskotekets dørmand tilbageholdt en 24-årig mand fra Roskilde, som havde spyttet dørmanden i ansigtet. Da patruljen kom frem, var den 24-årige opfarende, og han råbte af patruljen, og han blev skønnet stærkt påvirket af spiritus. Den 24-årige blev sigtet for ordensbekendtgørelsen og anholdt, og han tilbragte natten i detentionen på politistationen, inden han blev løsladt til gaden kl. 07.30

 

Mandag (lillejuleaftensdag) – tirsdag (juleaftensdag)


Ulovligt fyrværkeri fundet i kælderrum – Parkvej, Køge

Kl. 10.02 fik politiet et tip om, at der skulle være opbevaret en større mængde fyrværkeri i et kælderrum. Politiet kom til stedet, hvor de fandt en større mængde fyrværkeri, herunder ulovligt fyrværkeri. Politiet kunne efterfølgende sigte to unge mænd på 16 og 18 år for overtrædelse af fyrværkeriloven samt bekendtgørelsen om lov om eksplosiver. De to unge mænd forklarede, at de kort forinden havde købt fyrværkeriet af en tredjepart. Fyrværkeriet blev efterfølgende afhentet af Hærens Ammunitionsrydningstjenesten (EOD). De to unge mænd er fortsat sigtet og vil få sagen afgjort på et senere tidspunkt. 

Håndholdt mobiltelefon gav klip i kørekortet – Vestmotorvejen, Køge

Kl. 10.58 blev en 49-årig mand fra Ringsted sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørsel på motorvejen. Dette udløste et klip i kørekortet samt en bøde på 1500 kr. Ud over bøden skal manden også betale et lovpligtigt bidrag på 500 kr. til en offerfond, der har til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf. Det lovpligtige bidrag opkræves af politiet automatisk sammen med bøden.

Romance scam – Gundsølille, Roskilde

Kl. 14.19 kontaktede en 52-årig kvinde politiet, da hun var blev forsøgt franarret penge af en person, hun havde ”mødt” via dating-app’en Tinder. Kvindens Tinder-bekendskab, havde skrevet til hende, at han var blevet røvet af en taxachauffør i udlandet og at han havde brug for hendes hjælp til at betale for behandling på sygehus i udlandet. Kvinden gennemskuede bedrageriet og valgte efterfølgende at slette sin profil på Tinder. 

Politiet vil gerne advare alle borgere mod bekendtskaber på diverse dating-app’s, som efter kort tids korrespondance kommer i økonomiske vanskeligheder og beder borgeren overføre – ofte større – pengebeløb. Overfør aldrig penge til personer, du ikke er helt sikker på hvem er.

Sigtet for at affyre lovligt fyrværkeri uden for den tilladte periode – Parkvej, Køge

Kl. 18.00 kunne politiet sigte en 20-årig mand for at affyre lovligt fyrværkeri uden for den tilladte periode. Politiet henleder opmærksomheden på, at fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere kun må anvendes i perioden 27. december 2019 - 1. januar 2020.

Våbenlov og lov og euforiserende stoffer – Nørregade, Ringsted

Kl. 02.43 observerede en patrulje en bil, som holdt med lyset tændt og virkede mistænkelig. Kort efter kunne patruljen konstatere, at der lugtede kraftigt af hash fra bilens kabine, hvor der befandt sig en 29-årig mand uden fast bopæl. Patruljen ransagede bilen og fandt 6,22 gram hash, som den 29-årige erkendte at eje. Under det ene sæde fandt patruljen en æske patroner, som den 29-årige også erkendte at eje – han forklarede politiet, at han ikke var klar over, at det var ulovligt at have dem.  Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Hans sager vil blive afgjort på et senere tidspunkt. 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

20. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. december 2024 kl. 07.00 til 20. december 2024 kl. 07.00.

19. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. december 2024 kl. 07.00 til 19. december 2024 kl. 07.00.

18. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. december 2024 kl. 07.00 til 18. december 2024 kl. 07.00.