Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

21. august 2019

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 200819 kl 0700 til onsdag 210819 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Afspærringsstrimmel

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Industrivej, Bjæverskov
Odstrupvej, Grevinge
Skalstrupgård, Skalstrup, Gadstrup
Svejsegangen, Karlslunde
Ordrupvej, Kirkebyen, Fårevejle

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Syvskæppevej, Roskilde
Åstræde, Strøby Egede, Køge
Holtensmindevej, Sæby, Kirke-Hyllinge
Trehøjevej, Egholm, Kirke-Hyllinge
Parkvej, Køge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Narkokørsel – Aldersrovej, Værslev, Kalundborg

Kl. 06.58 blev en 37-årig mand fra Svebølle anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Narkometeret slog ud på cannabis, så manden fik udtaget en blodprøve og løsladt herefter. Han vil høre mere i sagen, når resultatet af blodprøven foreligger.

Brand i bil – Tuse Skovvej, Tuse, Holbæk

Kl. 09.05 fik politiet anmeldelse om en bil i brand på en parkeringsplads på Tuse Skovvej. Føreren af bilen forklarede, at bilen begyndte at brænde under kørslen, og derfor kørte føreren ind på parkeringspladsen, hvor også en anden bil blev beskadiget ved branden. Politiet optog rapport, og brandårsagen skal efterfølgende undersøges.

Kørsel uden førerret – Rynkevangen, Kalundborg

Kl. 10.10 blev en 18-årig mand fra Kalundborg rutinemæssigt standset i en færdselskontrol. Det viste sig, at manden ikke havde fået sig et kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det koster i omegnen af 7.000 kr., da det er første gang, manden er standset uden at have erhvervet førerret til personbil. Manden kørte i en bil tilhørende en 49-årig mand fra Kalundborg, som frivilligt havde udlånt bilen til en person uden kørekort. Det koster også en sigtelse for, at manden ikke har sikret sig, at den 18-årige havde ret til at føre bilen. Det koster i omegnen af 2500 kr. i bøde til den 49-årige mand.

Narkokørsel uden førerret og besiddelse af hash– Køge Bugt Motorvejen sydgående, Karlslunde, Greve

Kl. 12.53 blev en 32-årig mand fra Kgs. Lyngby anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand og uden førerret. Politiet foretog en sikkerhedsvisitation af manden, da han blev anholdt, og fandt ham i besiddelse af lidt over 4 gram hash, som blev beslaglagt. Manden fik udtaget en blodprøve og vil høre nærmere om alle tre sager, når resultatet heraf foreligger.


Kørsel uden førerret med forsøg på at undslippe – Bjælkerupvej, Klippinge, Stevns

Kl. 12.50 så politiet en mistænkelig kørsel, hvor en 31-årig kvinde fra Klippinge foretog en vending, da hun så politiet. Patruljen eftersatte bilen, som ikke standsede ved politiets anmodning, og den kvindelige fører og en mandlig passager forsøgte at stikke af, da de parkerede bilen på Engmarksvej i St. Heddinge. Den 31-årige kvinde havde ikke generhvervet sit kørekort, og blev fundet af patruljen et stykke fra den efterladte bil.
Kl. 13.07 var den så gal igen. Kvinden blev stoppet igen længere nede ad Bjælkerupvej i samme bil. Det var dermed anden gang, kvinden blev taget i at køre bil uden at have generhvervet førerretten. Hun vil høre nærmere om sagerne.

Brand i lagerbygning – Søndre Ryevej, Kirke-Såby, Lejre

Kl. 13.08 kørte politi og brandvæsen til en lagerbygning med tre lagerhaller, hvor en brand havde fået fat. I lagerhallen var der primært pap og træ, og derfor fik branden hurtigt fat i genstandene og lagerhallerne var overtændte. Tæt på branden lå et stuehus, hvor personer og dyr af sikkerhedsmæssige årsager blev evakueret. Grundet den forholdsvis stille vind var der ikke fare for røg for personer i området eller den omkringliggende trafik. To andre beboelser blev bedt om at lukke døre, vinduer og ventilation, så de ikke blev udsat for røg. Alle tre haller brændte ned til grunden, og onsdag morgen var brandvæsnet stadig i gang med efterslukningsarbejdet. Politiets assistance var ikke længere nødvendig kl. 14.30, men brandefterforskere skal senere tilse stedet for at finde frem til brandens ophav.

Hurtig narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 13.55 foretog færdselspolitiet en hastighedsmåling af en personbil, der kørte på Køge Bugt Motorvejen. Bilen blev målt til at køre 166 km/t, hvor det kun var tilladt at køre 110 km/t. Betjenten standsede bilen, der blev ført af en 29-årig mand fra København NV, som var påvirket af narko, ikke anvendte sikkerhedssele og som ikke havde medbragt sit kørekort. Han blev testet med narkometeret, der viste at han var påvirket af kokain. Han blev derfor sigtet for alle forseelserne, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 29-årig få afgjort sine sager samlet.

Bil beslaglagt – Stokkebjerg, Jyderup – Holbæk

Kl. 14.30 standsede en patrulje en personbil, som politiet ville lave en rutinemæssig kontrol af. Føreren af bilen, en 43-årig mand fra Kalundborg, havde ikke et gyldigt kørekort, da han ikke havde generhvervet sin førerret efter en betinget frakendelse i en hastighedssag. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og da det var 3.gang han kørte uden kørekort indenfor 3 år, beslaglagde politiet hans bil med henblik på konfiskation. Den 43-årige ville gerne have beslaglæggelsen af bilen forelagt for retten, der nu skal tage stilling til om politiets indgreb var i orden. Den 43-årige vil herefter blive orienteret om sagens videre gagg.

Butikstyveri – Ølbycenter, Køge

Kl. 15.17 blev en 17-årig ung kvinde fra Tureby tilbageholdt i Føtex, hvor hun havde taget tre pakker øreringe ned i sin taske og var gået igennem kasselinjen uden at betale. Politiet kom frem og sigtede den 17-årige for butikstyveri til en samlet værdi af 137 kr. Den unge kvindes værge og de social myndigheder blev underrettet om episoden, og den 17-årige kan forvente at få en bøde fra politiet.

Brand i lejlighed – Aldersrovej, Jyderup – Holbæk

Kl. 17.25 kom et alarmopkald om brand i en lejlighed i Jyderup. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at der ikke var ild, men kun røgudvikling. Beboeren i lejligheden var gået ned for at sætte vasketøj over og imens væltede en pose med vasketøj ned over at komfur, som var varmt. Dette havde givet røg fra den smeltede pose, men der skete ingen skade på bygningen. Ingen personer kom til skade ved episoden. Politiet kunne derfor fortsætte til andre opgaver.

Alvorligt færdselsuheld – Roskildevej, Ortved – Ringsted

Kl. 17.25 skete et uheld på Roskildevej ved Ortved, da en 70-årig mand fra Århus kørte i sin personbil med på spændt trailer mod nordøst, foretog en overhaling af en række biler. I den forbindelse ramte den 70-åriges bil en modkørende bil, der blev ført af en 37-årig mand fra Jyllinge. Den 37-åriges bil kørte af vejen, hvor den rullede rundt og endte på taget, så føreren blev fastklemt i bilen. Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor den 37-årige blev reddet ud af bilen, men havde alvorlig skader på underkroppen. Lægehelikopteren fløj den 37-årige til Rigshospitalets traumecenter til behandling. Den 70-årige slap fra uheldet uden skader. To passagerer fra den 70-åriges køretøj blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men politiet har ikke fået oplysninger om alvorlig tilskadekomst. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet, og politiet optog en rapport om sagen. Roskildevej var afspærret mens beredskabet arbejdede på stedet indtil efter kl. 20.00. To skiltevogne ledte trafikken i begge retninger ad andre ruter uden om uheldsstedet. Den seneste melding om den tilskadekomne 37-årige mand er, at hans tilstand er stabil, men at han pådrog sig en skade i lysken.

Spirituskørsel – Vig Parkvej/Vig Stationsvej, Vig – Odsherred

Kl. 01.45 sigtede og anholdt politiet en 33-årig kvinde fra Vig, som kørte bil selvom hun var frakendt førerretten, og var påvirket af både spiritus og narko. Hun blev testet med alkometer, der viste at hendes promille var højere end det tilladte. En narkometertest viste, at hun havde indtaget amfetamin. Hun fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. Årsagen til at kvinden var frakendt førerretten er tidligere sager om spiritus og narkokørsel. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 33-årige høre mere fra politiet.

Udenlandsk spiritusbilist – Holbækmotorvejen, Gevninge, Roskilde – Lejre

Kl. 03.43 blev en 21-årig mand fra Letland sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han havde desuden ikke gyldigt kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret. Den 21-årige fik udtaget en blodprøve, som vil blive hastebehandlet, da føreren er udlænding. Den 21-årige vil blive indkaldt til en afhøring, når resultatet af blodprøven kommer, og sagerne kan afgøres samlet.


Pressekontakt

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

Camilla Schouw Broholm
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Flere døgnrapporter

20. september 2019

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra torsdag den 190919 kl 0700 til fredag den 201919 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

19. september 2019

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport onsdag den 180919 kl 0700 til torsdag 190919 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

18. september 2019

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport 170919 kl. 0700 til 180919 kl. 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Afvis cookies