Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

13. november 2019 10:49

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag den 121119 kl 0700 til onsdag 131119 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bygaden, Kirke-Hyllinge
Baldersvej, Allerup, Holbæk
Olesvej, Jyllinge
Finlandsvej, Høng
Byagerparken, Tune
Ranunkelvej, Køge
Blegdammen, Kalundborg

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Peter Andersensvej, Ebbeløkke, Nykøbing Sj.

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Billesborgvej, Herfølge


Færdselsuheld – Ejbyvej / Bjæverskovvej, Bjæverskov – Køge

Kl. 07.50 var to bilister stødt sammen i et trebenet vejkryds, hvorfor politiet rykkede ud til stedet. En 58-årig mand fra Haslev var i sin personbil kørt ad Bjæverskovvej mod øst frem til krydset ved Ejbyvej, hvor han standsede ved vigelinjen. Da bilist, der kørte ad Ejbyvej mod syd, standsede op på grund af rødt lys i krydset ved motorvejsafkørslen, kørte den 58-årige frem over vigelinjen og svingede til venstre ad Ejbyvej mod nord. Herunder blev han påkørt af en 51-årig mand fra Ishøj, der i en personbil kørte ad Ejbyvej mod nord. Der skete kun materiel skade ved uheldet, som den 58-årige kan forvente at høre nærmere om fra politiets side på grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser.

Uheld med spiritus – Vestmotorvejen/Nordre Ringvej, Ringsted

Kl. 09.49 holdt en personbil for rødt lys i en venstresvingsbane i krydset ved Nordre Ringvej ved Vestmotorvejens afkørsel 36 – Ringsted N i vestlig retning. Bagfra kom en personbil, som blev ført af en 21-årig mand fra Svendborg. Førere overså at bilerne foran holdt stille og ramte bilen som holdt for rødt lys. Den holdende bil blev ført af en 43-årig mand fra Greve. Politiet kørte til stedet og konstaterede, at den 21-årige mand, som var årsag til uheldet, var påvirket af spiritus. Han blev derfor sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Politiet bestilte nødflytning af den ene bil, så vejen igen kunne åbnes. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 21-årige høre mere fra politiet i sagen.

Arbejdsulykke – Håbetvej, Mørkøv – Holbæk

Kl. 10.05 kørte politi og ambulance til en arbejdsulykke på et værksted, der blandt andet reparerer entreprenørmaskiner, hvor en medarbejder havde fået en tung graveskovl over sig. Den tilskadekomne, en 35-årig mand fra Hørve, som havde arbejdet på maskinen, fik den ca. 1 tons tunge skovlen over krop og ben. Politiet undersøgte ulykkesstedet nærmere, hvor det viste sig, at den strop som holdt skovlen var knækket, så skovlen faldt ned. Arbejdstilsynet blev tilkaldt til at undersøge stedet nærmere. Den 35-årige blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han blev indlagt på intensiv afdeling. Han blev vurderet til at være uden for livsfare, men han er fortsat indlagt til behandling. Når politiets og arbejdstilsynets undersøgelser er færdige, vil der blive taget stilling til, om der er sket brud på lov om arbejdsmiljø.

Bil beslaglagt – Lillevangsvej/Kildebrøndevej, Greve

Kl. 11.15 sigtede politiet en 38-årig mand fra Køge for kørsel uden førerret, da han ikke havde været oppe til en kontrollerende køreprøve i forbindelse med en betinget frakendelse af førerretten. Hans førerret var derfor blevet administrativt inddraget, men det til trods var det nu 3. gang han kørte uden gyldigt kørekort. Politiet beslaglagde derfor hans bil med henblik på konfiskation, som det er muligt ifølge færdselslovens regler. Den 38-årige accepterede beslaglæggelsen. Retten vil senere tage stilling til om bilen kan konfiskeres i forbindelse med afgørelse af sagen.

Indbrudstyve overrasket - Baldersvej, Allerup, Holbæk

Kl. 13.00 anmeldte en opmærksom borger, at hun 10 minutter forinden havde bemærket to mænd på Baldersvej, som bag på en lampe og en pose. Anmelderen fandt mændenes opførsel mistænkelig, da den ene forsøgte at gemme sig bag en hæk. Den kvindelige anmelder henvendte sig til den ene mand og spurgte til deres ærinde i kvarteret. Manden undskyldte sig med, at de havde en aftale om at hente nogle ting. Herefter kørte de to mænd fra stedet i en ældre, mindre sort personbil. Anmelderen beskrev de to mænd som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Kronraget / skaldet, Yderligere kendetegn: sorte skægstubbe, Talte: Dansk med accent, Iført: sort jakke.
B: Mand, Dansk af udseende, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Lys sweater med mønster.

Politiet undersøgte området og fandt frem til en villa, som havde haft indbrud. Ejeren blev kontaktet og kunne bekræfte, at der blandt andet var blevet stjålet en lampe fra adressen. Vidner som har bemærket de beskrevne mænd eller den ældre sorte bil i området, bedes kontakte politiet på tlf. 114, hvis de har oplysninger i sagen.

Bil kørte ind i bus – Svallerup Landevej/Østervang Kalundborg

Kl. 15.38 skete et sammenstød imellem en personbil og en rutebus. Bussen, som blev ført af en 54-årig mand fra Kalundborg, kørte ad Østervang mod vest, hvor han skulle lige ud i krydset ved Svallerup Landevej mod syd. Her stødte bussen sammen med en personbil, som blev ført af en 35-årig mand fra Slagelse. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 35-årige blev behandlet i ambulancen, og blev taget med til sygehuset til kontrol. Men han var ikke kommet alvorligt til skade. Ingen personer fra bussen kom til skade. Bilen fik store skader på fronten, mens bussen slap med en mindre skade på siden af køretøjet. Politiet optog rapport i sagen, for at belyse årsagen til uheldet, og hvem der kan stilles til ansvar for at uheldet skete.

Kørsel uden førerret i fars bil – Klemmenstrupvej, Køge

Kl. 00.32 standsede politiet en personbil, som blev ført af en 17-årig ung mand fra Køge. Bilen kørte ad Klemmenstrupvej ind mod Hastrupskolen. Føreren af bilen havde ikke erhvervet kørekort, men havde taget bilnøglen fra sin far uden hans vidende, mens faren sov. Med i bilen som passager var en 15-årig pige fra Køge. Den 17-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, og faren blev orienteret. Politiet kørte begge de to unge hjem til deres forældre. Her fik faren til den 17-årige fik overdraget bilnøglen. Den 15-åriges pige forældre blev ved ankomsten orienteret om årsagen til, at deres datter blev kørt hjem af politiet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

25. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. april 2024 kl. 07.00 til 25. april 2024 kl. 07.00.

24. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2024 kl. 07.00 til 24. april 2024 kl. 07.00.

23. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. april 2024 kl. 07.00 til 23. april 2024 kl. 07.00.