Uddrag af døgnrapport fra tirsdag den 171219 kl 0700 til onsdag 181219 kl 0700
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Solvangsvej, HerfølgeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hovedgaden, HårlevNordstrandsvej, Nykøbing Sj.
Hovedvejen, Højby, Lejre
Kildebørndevej, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Damgårdsvej, Markeslev, HolbækIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenHarmonikasammenstød – Køgevej/Vor Frue Hovedgade, Roskilde
Kl. 07.51 skete et sammenstød i forbindelse med, at en lastbil med anhænger, som kørte ad Køgevej mod syd, lavede en kraftig opbremsning, da en bil svingede ind foran lastbilen. Da lastbilen bremsede op, nåede bilen bag ved at bremse, men bilen som kørte som nummer to efter lastbilen kørte op i bilen foran. Også bilen i som kørte som nummer tre i køen efter lastbilen stødte op i den forankørende og ramte i den forbindelse et vejskilt. En ambulance kørte tilfældigt forbi uheldsstedet og personalet anmeldte uheldet på 112. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men der opstod en del kø ad Køgevej i forbindelse med uheldet. Politiet kom frem og dirigerede trafikken forbi stedet, indtil de havarede biler blev kørt væk af vejhjælp.Spyttede på butiksansat – Nørre Alle, Kalundborg
Kl. 08.39 fik politiet anmeldelse fra et supermarked om, at en mand som havde tilhold mod at komme i butikken havde indfundet sig og skabt uro. Personalet i butikken havde bortvist manden, hvilket fik ham til at true personalet. Den 53-årige spyttede på en medarbejder og kastede kaffe efter ham, dog uden at ramme. Den 53-årige mand fra Kalundborg havde fået forbud mod at komme i butikken på baggrund af tidligere episoder, hvor han havde lavet uorden. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den mistænkte, som sad i en bil uden for butikken. Den 53-årige mand blev anholdt og sigtet for vold, da det at spytte på en anden person hører under voldskategorien. Han blev visiteret, hvor patruljen fandt en foldekniv, som den anholdte ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Den anholdte virkede psykisk uligevægtig, og kunne ikke svare sammenhængende. Politiet kørte den anholdte til lægen, for at blive undersøgt, og han blev herefter indlagt til fornøden behandling. Han kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.Lastbilchauffør fundet død – Dieselvej, Køge
Kl. 10.15 anmeldte en estisk vognmand, at en russisk chauffør havde fundet en af hans chauffører livløs i lastbilen, som holdt parkeret ved transportcentret i Køge. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor en læge kort efter erklærede den fundne mand for død. Den afdøde blev identificeret til at være en 47-årig mand fra Estland. Politiet undersøgte stedet, hvor der ikke blev fundet umiddelbare tegn på, at der var sket noget mistænkeligt. Vognmanden underrettede den afdødes familie i Estland. Lastbilen blev indbragt til politiets opmagasineringsplads, mens dødsfaldet undersøges nærmere. Der skal afholdes retslægeligt ligsyn af den afdøde, hvor der vil blive taget stilling til, om der skal ske obduktion for at kunne klarlægge dødsårsagen.Flere narkofund – Odsherred
Politiet havde fået flere tip om, at der blev solgt og opbevaret narko på flere forskellige adresser i Odsherred. Derfor foretog politiet en målrettet indsats mod narkotika i området, hvor patruljen havde en narkohund med ved ransagningerne.Kl. 11.05 ransagede politiet en villa i Asnæs. Narkohunden fik straks fært, da den kom ind i villaen, og politiet fandt 7 gram hash i form af hashbolcher og 0,5 gram hash. En 44-årig mand blev sigtet for at besidde hashen.
Kl. 12.40 var politiet i en lejlighed i Højby Sjælland, hvor politiet havde fået tip om, at der blev solgt stoffer. Patruljen fandt her 101 gram hash fordelt på to plader, en digitalvægt og adskillige såkaldte ”salgsposer”. Den 43-årig mand blev sigtet for besiddelse af hash med henblik på videresalg
Kl. 13.54 blev en villa i Hønsinge ransaget, hvor der blev fundet 28 gram amfetamin, 1 gram hash og en del tomme såkaldte ”salgsposer”, som kan bruges til at pakke narkoen i. Der blev desuden fundet pulverrør, snifferør og en digitalvægt, som også indikerede, at der på adressen blev solgt narko. En 40-årig kvinde blev sigte for besiddelse af narko med henblik på videresalg.
Politiet beslaglagde det fundne narko med henblik på destruktion. Alle de sigtede kan forvente at høre mere fra politiet, når sagerne skal afgøres.