Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

21. oktober 2020 12:09

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag den 201020 kl 0700 til onsdag den 211020 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Tessebøllevej, Herfølge
Universitetsparken, Himmelev, Roskilde
Havnevej, Roskilde
Knud Den Stores Vej, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Kildehøj, Veddinge, Fårevejle
Hf. Solvang Nord, Roskilde

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Ulovlige hurtige knallerter – Køge og Stevns

kl. 08.02 standsede politiet en 15-årig ung mand fra Herfølge, som kørte på en for hurtig lille knallert på cykelstien ved Holmebækskolen i Herfølge. Den unge mand erkendte over for politiet, at knallerten kunne køre op imod 70 km/t. Knallerten havde desuden ikke nogen nummerplade på, da den var faldet af og lå derhjemme. Patruljen fik et rullefelt frem til stedet, hvor resultatet af hastighedsmålingen viste at knallerten kunne køre 65 km/t, så den 15-årige blev sigtet for at køre på en for hurtig knallert.

Kl. 11.45 blev en 15-årig ung mand fra Store-Heddinge sigtet for at køre på en lille knallert, som kunne køre 48 km/t. Han kørte ad Kronhøjvej mod syd i Store Heddinge by.

Kl. 11.50 blev en 17-årig ung mand fra Stor-Heddinge også standset på Kronhøjvej ud for Netto i Store Heddinge, hvor han kørte på en knallert, som kunne køre væsentlig stærkere en de tilladte 30 km/t. Den blev på rullefelt målt til at køre 61 km/t. Da det var 2. gang den 17-årige blev standset på en ulovlig knallert, blev knallerten beslaglagt med henblik på konfiskation. Retten vil senere tage stilling til, om knallerten skal konfiskeres, når sagen skal afgøres.

Alle de sigtede kan forvente en bøde i sagen, og at der vil blive nedlagt påstand om en betinget frakendelse af førerretten til at føre lille knallert.


Efterforskning i indbrud førte til stort narkofund – Tessebøllevej, Herfølge – Køge

Kl. 08.44 tirsdag morgen blev anmeldt et indbrud begået i en villa på Tessebøllevej i Herfølge, hvor huset blev gennemrodet og der blev stjålet en Playstation 4. Politiet foretog gerningsstedsundersøgelse og efterforskede sagen, hvorunder politiet fik oplysninger om, at en lille sølvgrå personbil med to mænd i var set i forbindelse med indbruddet. Politiet kørte en tur i området, og ikke langt fra Tessebølllevej fandt politiet frem til en parkeret bil, som passede på beskrivelsen. Ejeren af bilen, en 34-årig mand fra Greve kommune, var kendt for berigelseskriminalitet og kendte personer i Herfølgeområdet, tæt på det sted, hvor bilen holdt parkeret.

Politiet opsøgte derfor den bekendtes adresse, hvor bilejeren blev truffet og gjort bekendt med årsagen til politiets henvendelse. Politiet ransagede den sølvgrå bil, for at finde eventuelle spor fra indbruddet, men gjorde her et noget uventet fund. I bilen fandt betjentene en stor mængde hvidt pulver, en pose med skunk (hash) og en ulovlig kniv. Pulveret blev senere vejet og testet til at være lidt over 10 kg amfetamin. Kort efter kom den bekendte, en 41-årig mand, som boede på stedet, hjem. Begge mænd blev nu anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Den 41-årige var desuden eftersøgt til fogedretten.

Politiet tilkaldte yderligere patruljer med en narkohund og de to mænds bopæle blev ransaget. På adressen i Herfølge blev fundet yderligere en stor mængde narko og remedier til at pakke og opblande amfetamin. Derudover blev fundet en machete. Politiet fandt ikke noget ulovligt på den 34-årige mands bopæl i Greve kommune. De to mænd blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, som sigtet for straffelovens regler om narkosalg af besiddelse af i alt 11.374 gram amfetamin, 2705 gram ketamin og 138 gram skunk med henblik på videreoverdragelse. De blev begge fængslet frem til den 12. november. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre. 

Cyklist ramt af bil – Køgevej, Roskilde

Kl. 11.43 skete et uheld på Køgevej ved Gartnervang mellem en bilist og en cyklist. Cyklisten, en 43-årig kvinde fra Roskilde, kørte ad Køgevej mod nord, hvor hun blev ramt af en bilist, som kom kørende ud fra Gartnervang. Bilisten, en 32-årig kvinde fra Roskilde, holdt stille i krydset, men overså cyklisten og kørte frem for at svinge til højre ud på Køgevej. Cyklisten stødte sammen med bilen i krydset, så den 43-årige landede på bilens kølerhjelm. Hun slap heldigt fra uheldet og fik kun knubs. Politiet blev tilkaldt og optog rapport, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse.

Solouheld – Rådhusvej, Asnæs – Odsherred

Kl. 14.19 skete et solouheld på Rådhusvej, da en personbil kørte tværs over vejen og ramte en lygtepæl, et vejskilt og en færdselstavle. Bilisten, en 76-årig mand fra Asnæs, kom kørende ad Rådhusvej mod øst, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen og kørte af vejen. Den 76-årige slap uskadt fra uheldet, men der skete skader på bil og de påkørte genstande. En tekniker blev tilkaldt, da der blev revet ledninger over på lygtepælen, så væltede ved påkørslen. Politiet registrerede uheldet og indberettede de påkørte skilte og lygtepælen til kommunen.

Brand i stråtækt hus – Kyndeløsevej, Kyndeløse, Kirke-Hyllinge – Lejre

Kl. 14.22 kom et alarmopkald om brand i et værksted ved ældre stråtækt hus i landsbyen Kyndeløse. Politi og brandvæsen kørte til stedet og brandslukning iværksat. Ejendommen, hvor var flere boliger, brændte kraftigt, så alle beboere blev evakueret. Politiet afspærrede Kyndeløsevej ved rundkørslen fra Elverdamsvej og ved Hvidemosevej/Smedevej, for at give plads til redningsberedskabet. Busser forbi stedet blev omlagt. Branden i den stråtækte ejendom udviklede sig hurtigt og bygningen kollapsede. Brandvæsnet fik assistance fra andre beredskabet til slukningsarbejdet. En ambulance blev tilkaldt til en beboer, som havde opholdt sig i røgfanen. Han blev kørt til observation for røgforgiftning på sygehuset. En skorsten og gavlen på bygningen blev væltet, da den var i risiko for at styrte ned. Politiet undersøgte brandstedet, som viste at ilden var opstået ved et gammelt køleskab i værkstedet, formentlig på grund af en kortslutning i el-installationen. Politiet var færdige på stedet omkring kl. 20.30, men brandvæsnet fortsatte efterslukningsarbejdet natten igennem. Afspærring af vejen forbi brandstedet blev derfor opretholdt.

Motorcyklist tilskadekommen efter uheld - Hyrdehøj Vestvej, Roskilde

Kl. 17.58 skete et sammenstød ved en rasteplads på Hyrdehøj Vestvej, da en bil kørte ud fra rastepladsen og stødte sammen med en motorcyklist. Bilisten, en 76-årig mand fra Lejre, overså motorcyklisten og svingede ud foran motorcyklisten, en 32-årige mand fra Gislinge. Den 32-årig motorcyklist forsøgte at undvige, men ramt af bilen og styrtede, hvorunder han pådrog sig skader på benet.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor også lægehelikopteren blev sendt, da der i første omgang var mistanke om alvorlig tilskadekomst. Den 32-åriges skader var dog ikke livstruende, så han blev kørt med ambulance til behandling for et åbent benbrud. Den 76-årige slap uskadt fra uheldet. Politiet undersøgte uheldsstedet og afhørte vidner til uheldet. Motorcyklisten var ude at køre aftentur sammen med en bekendt, som kørte lige bag den 32-årige da ulykken skete. Brandvæsnet blev tilkaldt til at foretage oprydning og rengøring af vejbanen efter uheldet. Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.