Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

12. juli 2019 11:04

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 110719 kl. 0700 til fredag 120719 kl. 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Håndværkervej, Roskilde
Poppelgårdsvej, Vor Frue, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Marken, Himmelev, Roskilde
Hedelyparken, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen anmeldelser

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen anmeldelser

Færdselsuheld – Nykøbingvej, Holbæk

Kl. 0958 fik politiet et opkald om, at en personbil kørende på Nykøbingvej i sydøstlig retning havde mistet herredømmet over bilen. Bilen var kørt i græsrabatten og var endt i grøften. Nykøbingvej blev derfor spærret i omkring 30 minutter, hvor redningsarbejdet pågik. Den 78-årige mand fra Holbæk, der var fører af bilen, skulle reddes ud af bilen og blev kørt på sygehuset med brækkede knogler. Han var dog efter omstændighederne ok. Kl. 1040 var vejen åben igen. 

Beruset mand ved børnehave – Sankt Gertrudsstræde, Køge

Kl. 1033 ringede personalet fra en børnehave i Køge, fordi en beruset mand havde taget ophold på bænken uden for børnehaven, og han var utryghedsskabende over for børnene og personalet. Manden råbte i sin fuldskab efter børnene og pædagogerne. Derfor kørte politiet ud til børnehaven og fik bortvist en 60-årig lokal mand, der skønnedes i stand til at klare sig selv. Politiet fik ikke yderligere anmeldelser fra børnehaven om mandens tilstedeværelse. 

Borger fandt sin stjålne cykel på DBA 

Kl. 1055 ringede en borger fra Roskilde til politiet, fordi han havde set et salgsopslag med en cykel, som lignede hans egen, stjålne cykel. Anmelderen havde selv kontaktet sælgeren og aftalt at mødes for at se nærmere på, om det virkelig var anmelderens cykel, der tidligere er meldt stjålet. Politiet kørte derfor ud til den 59-årige mand fra Jyderup, og han blev sigtet for brugstyveri af cyklen. Han vil høre nærmere om sagen, når den skal afgøres. 

Butikstyv i byggemarked – Roskilde

Kl. 1349 kørte politiet ud til Bauhaus i Roskilde, fordi en medarbejder havde anmeldt, at man havde fanget en butikstyv. Politiet bad butikstyven om at fremvise indholdet i sin bil, og her viste det sig, at han havde stjålet både borehammer, armatur, skruemaskine, overvågningssystem mm. fra både Bauhaus og Silvan i Roskilde til en værdi af 3500 kr. i alt. Varerne blev leveret tilbage uden erstatningskrav, men den 37-årige mand fra Herlev blev sigtet og vil blive præsenteret for en bøde for de lange fingre. 

Sigtet for brug af peberspray – Munkholmvej, Holbæk

Kl. 1359 fik politiet et opkald om, at der var håndgemæng på en parkeringsplads på Munkholmvej. Der var opstået en konflikt mellem en 32-årig mand fra Regstrup og en 39-årig mand fra København, og det fik sidstnævnte til at anvende en peberspray mod den 32-årige. Politiet sigtede derfor den 39-årige mand for besiddelse og anvendelse af peberspray, og han vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres. 

Sammenstød – Sydmotorvejen, Køge

Kl. 1457 kørte en 54-årig mand fra København ind i bagenden på en bil ført af en 30-årig kvinde fra Haslev. Den forankørende kvinde bremsede på motorvejen, og den bagvedkørende mand nåede ikke at bremse, før han ramte ind i kvindens bil. Mandens bil kunne ikke køre videre, og derfor var 2. vognbane spærret indtil bilen blev flyttet omkring kl. 1540. 

Vold mod politiassistent – Over Bølgen, Greve

Ved almindelig patrulje omkring kl. 1500 så politiets lokalbetjent i Greve en 8-årig dreng komme løbende, som var han på flugt fra nogen/noget, og derfor ønskede betjenten at tale med ham. Betjenten fik fat i drengen, der modsatte sig kontakt i en sådan grad, at han tildelte lokalbetjenten et spark i hovedet. Flere vidner og en af politiets motorcykelbetjente kom til og hjalp med at få beroliget drengen, som var psykisk sårbar. Han blev derefter hentet og kørt tilbage til sit bosted. Politiet har nu registreret hændelsen som en §119 – Vold mod personer i offentlig tjeneste, men den mindreårige dreng vil ikke blive draget til ansvar for sin handling grundet hans unge alder. 

Uenighed om vigepligt – Ørstedvej, Viby, Roskilde

Kl. 1605 ringede en 59-årig kvinde fra Hedehusene 1-1-2, fordi hun sad midt i en strid om vigepligt. Kvinden holdt på Ørstedvej i Viby og havde passeret en parkeret trailer. Da hun er i færd med at passere den, kommer en modkørende bil, og de to biler holdt nu over for hinanden – begge nægtede at bakke og vige for den anden. Midt- og Vestsjællands vagtcentral modtog opkaldet og bad borgeren bakke, så den modkørende bil kunne passere for at undgå konfliktoptrapning, uanset hvem af de to der havde vigepligt på det pågældende sted. Kvinden var indforstået og sagde, at hun ville flytte bilen. 
Politiet vil gerne opfordre til, at borgerne viser hensyn til hinanden i trafikken. Uanset tidspunkt og egen travlhed skal der være plads til alle. Undgå vejvrede og giv plads til hinanden. 

Spirituskørsel – Kirkevænget, Magleby, Klippinge – Stevns

Kl 1939 standsede en patrulje en bil, der blev ført af en 60-årig mand fra lokalområdet. Manden var påvirket af spiritus og blev anholdt og sigtet. Da manden havde fået udtaget en blodprøve, blev han løsladt, og han kan nu forvente at høre nærmere, når sagen skal afgøres.

Indbrud i lejlighed – Hedelyparken, Greve

Kl 2130 anmeldte en 67-årig kvinde til politiet, at hun kl 2120 havde fået sparket sin dør ind af to ukendte mænd. Inden da havde det ringet på kvinden hoveddør, men hun havde ikke åbnet døren. Efterfølgende lød der et brag, og de to mænd trængte ind i lejligheden. Da de så kvinden, forklarede de deres tilstedeværelse i lejligheden med, at de skulle reparere et vandrør. Det kendte kvinden dog ikke noget til, og hun smed derfor resolut de to fremmede mænd ud. De skyndte sig ud til en lys personbil og forlod området i høj fart. 

Politiet vil gerne i kontakt med personer, som har oplysninger om de to mænd eller den lyse personbil, de kørte i. Mændene beskrives som:
A: Mand, ca. 30 år, 175-185 cm høj, almindelig kropsbygning, mørk hud. Iført hvid hættetrøje med farvet mærke/logo foran. Talte dansk med accent. B: Mand. Spinkel af bygning. Iført mørkt tøj. 

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

18-årig udsat for vold på Vig Festival – Holbækvej, Vig – Odsherred

Kl. 0055 anmeldte en 18-årig mand fra Høng, at han mellem kl. 2200 og 2230 var blevet kontaktet af en gruppe på seks unge mænd, som råbte den 18-årige an, mens de befandt sig bag den 18-årige. Da den 18-årige vendte sig om, blev han slået med knyttet hånd ved højre øje, hvorefter han besvimede. Efterfølgende blev den 18-årige behandlet af samaritterne, hvorefter den 18-årige ville tage på skadestuen. 

Politiet vil i forbindelse med episoden gerne i kontakt med den mand, som slog den 18-årige eller vidner, som ved, hvem voldsmanden er. Voldsmanden beskrives som: Mand, Dansk af udseende, 18-25 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Iført: Sort hættetrøje, muligvis iført hat. 

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger om sagen eller voldsmandens identitet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

14. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. maj 2025 kl. 07.00 til 14. maj 2025 kl. 07.00.

13. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. maj 2025 kl. 07.00 til 13. maj 2025 kl. 07.00.

12. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9. maj 2025 kl. 07.00 til 12. maj 2025 kl. 07.00.