Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

11. juli 2024 12:04

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. juli 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. juli 2024 kl. 07.00 til 11. juli 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Gullandsstræde, Roskilde

Greve Strandvej, Greve

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Dalvangen, Viby Sj.

Dalstrøget, Borup

Bredekildevej, Kalundborg

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

 

Bedrageri – Ringsted

Kl. 13.43 anmeldte en kvinde i 80’erne, at hun dagen før var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken og som overbeviste den ældre kvinde om, at der var problemer med hendes konto. Kort tid efter udleverede kvinden hævekort og koder til en person, der dukkede op på hendes bopæl under påskud af at være fra banken. Efterfølgende er der blevet hævet 16.600 kr. på kvindens konto ved tre forskellige hævninger. Kortet er nu blevet spærret, og politiet skal forsøge at finde frem til gerningsmændene bag bedrageriet.

 

Mand fik stjålet cykelbatteri tilbage – Køge

Kl. 16.35 anmeldte en 50-årig mand fra Køge, at han via en sporingsenhed havde sporet sit cykelbatteri til en adresse i Køge. Anmelderen havde fået sporingsenheden til at afspille en lyd, der afslørede dens position. Anmelder fik kontakt til en kvinde på adressen og fik udleveret sit batteri. Kvinden oplyste, at hun havde fundet batteriet.

 

Da politiet kom frem til stedet forsvandt kvinden og en mand fra stedet. De blev dog kontaktet telefonisk og kom tilbage til stedet. Der er tale om en 40-årig kvinde og en 43-årig mand, begge fra Rønne. De blev sigtet for tyveri af cykelbatteriet.

 

På adressen befandt sig en ladcykel, der var meldt stjålet i København, som personerne blev sigtet for at have stjålet. Den beslaglagde politiet. Da den 43-årige kvinde var i besiddelse af 5 gram amfetamin, blev hun sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og politiet beslaglagde stoffet. De to bornholmere kan forvente at høre mere fra politiet i forhold til lovovertrædelserne.

 

Mand skabte utryghed - Greve

Kl. 16.51 anmeldte familien til en 10-årig dreng fra Greve, at drengen kl. 16.30 var blevet kontaktet af en mand ved et busstoppested på Mosede Parkvej. Manden tog fat i drengens håndled og sagde, at han skulle følge med. Drengen blev utryg og løb fra stedet og fik kontakt til et familiemedlem, der kontaktede politiet.

 

Den fremmede mand beskrives som: ca. 50 år, iført tøj med huller i og talte kun lidt dansk.

 

Kl. 18.29 anmeldte en 19-årig kvinde fra Greve, at hun kl. 14.45 var blevet kontaktet af en fremmed mand på et stisystem nord for ved Stationsager. Manden henvendte sig til kvinden og havde virket påvirket og havde en slingrende gang. Kvinden følte sig utryg og løb væk fra stedet. Manden havde kort tyndt sort hår, grå langærmet trøje med lynlås, lyseblå t-shirt, mørke beskidte arbejdsbukser og hvide sko.

 

Politiet formoder, at der kan være tale om samme mand ved de to episoder. Vi vil gerne i kontakt med ham vedrørende hans ageren over for den 10-årige dreng og den 19-årige kvinde. Har du oplysninger i sagen, så kontakt os på telefon 114.

 

Påvirket bilist – Stevnsvej, Strøby – Stevns

Kl. 19.52 skete et færdselsuheld, da en bilist, der kom kørende ad Stevnsvej i nordøstlig retning af ukendte årsager kørte tværs over modkørende vejbane for efterfølgende at kollidere med et træ i vejkanten. Manden, der er 25 år og fra Greve, blev sigtet for spirituskørsel og blev kørt til sygehuset for behandling, da han var lettere tilskadekommen efter uheldet. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Påvirket mand bortvist fra festival – Vig festival, Vig – Odsherred

Kl. 21.50 blev en påvirket 29-årig mand fra Vanløse sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han forstyrrede den offentlige orden på festivalen. Manden fik en bøde og blev bortvist fra festivalen resten af dagen. Manden vendte dog tilbage til festivalen kort efter og blev atter bortvist.

 

Kl. 22.10 indfandt den 29-årige mand sig igen, og denne gang blev han anholdt. Den 29-årige blev løsladt igen kl. 00.10. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Færdselsuheld – Byageren, Roskilde

Kl. 22.15 skete et sammenstød mellem en varevogn og en cyklist, der begge befandt sig på Byageren. Sammenstødet skete, da varevognen, ført af en 55-årig mand, skulle foretage et højresving og overså cyklisten, der kom kørende i nordlig retning. Cyklisten, en 62-årig kvinde fra Roskilde, blev kørt til tjek på sygehuset.

 

Påvirket bilist kørte galt – Enghaven, Svogerslev, Roskilde

Kl. 22.59 skete et færdselsuheld, da en 34-årig mand fra Jyderup påkørte et vejskilt og efterfølgende et træ. Manden blev sigtet og anholdt, da han var påvirket, og han blive kørt på sygehuset, da han var kommet lettere til skade samt for at få udtaget en blodprøve til sagen. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Påvirket knallertfører – Køgevej, Ringsted

Kl. 23.11 standsede en patrulje en knallert, der blev ført af en 26-årig mand fra Ringsted. Manden blev sigtet og anholdt. Da udåndingsprøven viste en promille på over 2,0, og dermed falder ind under bestemmelserne om vanvidsbilisme, fik den 26-årige administrativt inddraget sit kørekort, og hans knallert blev beslaglagt på stedet. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

10. oktober 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. oktober 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9. oktober 2024 kl. 07.00 til 10. oktober 2024 kl. 07.00.

9. oktober 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 9. oktober 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9.oktober 2024 kl. 07.00 til 10. oktober 2024 kl. 07.00.

8. oktober 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. oktober 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7.oktober 2024 kl. 07.00 til 8. oktober 2024 kl. 07.00.