Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Efterlysning

29. august 2020 09:41

Politiet efterlyser gerningsmand til knivstikkeri i Kalundborg

Opdateret 8/9-2020: Den 22-årige er blevet anholdt.
Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 22-årig mand fra Kalundborg, der er mistænkt for at stå bag et knivstikkeri natten til lørdag den 29. august 2020.

OPDATERING tirsdag d. 8/9-2020:

Den efterlyste mand blev anholdt mandag d. 7/9-2020 om eftermiddagen og vil tirsdag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde.

 

----------

 

Oprindelig efterlysning:

 

Politiet leder efter 22-årige (navn fjernet), der mistænkes for at stå bag et overfald med kniv natten til lørdag den 29. august. 

 

Foto fjernet. 

 

En 26-årig mand fra Kalundborg blev stukket i forbindelse med et internt opgør mellem de to, og den 26-årige er indlagt i kritisk tilstand. Desuden blev en 20-årig mand fra Kalundborg stukket med kniv i hånden. 

Politikommissær Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udelukkende er relateret til en intern strid mellem personerne.

”Vores vurdering af sagen er, at de tre personer kender hinanden og har en intern kontrovers, der udvikler sig. Vi har ingen indikationer på, at episoden er rocker- eller banderelateret,” siger Kim Løvkvist. 

Politiet fik anmeldelsen kl. 01.19 og var talstærkt til stede kort efter for først at bistå vidnerne med førstehjælp og derefter for at søge efter gerningsmanden. 

Politiet har natten igennem uden held ledt efter den mistænkte (navn fjernet) på alle de adresser, han kunne formodes at være. Derfor beder politiet nu om hjælp fra offentligheden til at lokalisere ham.


Politiet opfordrer borgerne til ikke at kontakte den mistænkte, der også kan være kommet til skade under episoden. Borgerne skal i stedet ringe til politiet med det samme med oplysninger om den mistænktes færden. 

Politiet kan kontaktes på 114 eller 4635 1448.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. februar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan

25-årige Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan efterlyses i forbindelse med et voldeligt overfald begået i Holbæk i september 2025.

12. januar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Hjælp os med at stoppe svindlerne - vær opmærksom ved hæveautomaterne

Politiet efterlyser nu en ung mand, der mistænkes for at have deltaget i flere bedragerisager over for ældre medborgere. Hjælp politiet med oplysninger i sagen og sig til, hvis du ser noget mistænkeligt ved en hæveautomat.

23. december 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Politi efterlyser mistænkt i sag om voldtægt

En kvinde har anmeldt en voldtægt og frihedsberøvelse begået i sidste weekend. Politiet ser på sagen med stor alvor og efterlyser nu den mistænkte.