Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

10. december 2021 10:05

19-årig dømt for vanvidskørsel

Hasarderet kørsel udløste en eftersættelse ned over det halve af Sjælland. Nu har retten straffet 19-årig mand med 15 måneders ubetinget fængsel.

Retten i Roskilde

En ung mands høje fart, slingrende kørsel og hasarderede overhalinger på Holbækmotorvejen fik en formiddag i august flere bilister til at alarmere politiet. Og det endte med, at ikke mindre end seks politibiler var involveret i forsøget på at standse den 19-årige mand fra Odsherred, der havde sat sig bag rattet uden at have kørekort.

Nu har Retten i Roskilde fundet den unge mand skyldig i hele syv tilfælde af fareforvoldelse efter straffeloven samt en stribe overtrædelser af færdselsloven. Det endte med at koste ham 15 måneders ubetinget fængsel og en konfiskation af hans bil. Anklagemyndigheden havde krævet manden udvist, men retten afgjorde, at han alene skulle have en advarsel.

Under mandens 30 minutter lange forsøg på at køre fra politiet måtte flere andre bilister bremse hårdt op for at undgå sammenstød og både en anden trafikant og en patruljevogn blev påkørt med materiel skade til følge. Med hastigheder op mod 175 km/t fortsatte køreturen ned over Køgebugt Motorvejen og på et tidspunkt blev yderligere en patruljevogn påkørt og tvunget ud i rabatten.

Eftersættelsen endte, da det lykkedes flere af politiets patruljevogne af påkøre den 19-åriges bil og på den måde bringe den til standsning mellem Sorø og Slagelse. Den 19-årige modtog dommen.


31. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Forældrepar idømt fængsel efter deres spædbarns død

En 24-årig mand samt en 23-årig kvinde er ved retten i Roskilde dømt skyldige i forbindelse med deres søns død.

28. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre anholdt for to knivoverfald

Midt- og Vestsjællands Politi har fredag anholdt tre mænd, der er sigtet for at stå bag to overfald med kniv.

28. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Dømt for hadforbrydelse mod udviklingshæmmet

En mand med udviklingshandicap blev udsat for ydmygende overfald og blev filmet imens. En 15-årig er nu straffet med et års ubetinget fængsel.