Spring til hovedindhold

Forslag

Chauffør overtrådte køre og hviletidsregler på energidrik

En tysk chauffør er blevet sigtet for omfattende overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. I bilen fandt politiet tegn på et stort forbrug af energidrik. Han havde overtrådt køre- og hviletidsreglerne med 893% på 28 dage.

Torsdag den 27. februar 2020 kl. ca. 20.30 blev et tysk vogntog bragt til standsning ved Greve af
Tungvognscenter Øst (TCØ) som hører under Midt- og Vestsjællands Politi. Bag rattet i lastbilen sad der en yngre tysk mand. Overalt i lastbilens gemmer fandt politiet tomme dåser med energidrik Det skulle vise sig at have sin helt naturlige årsag.

En gennemgang af førerens køre- og hviletidsregistreringer viste på overfladen, at han havde fire overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Nok til at retfærdiggøre en energidrik eller to. Han oplyste til politibetjenten, at han ikke drak kaffe, men i stedet drak energidrik.

En nærmere gennemgang af lastbilens takograf (fartskriver) viste, at chaufføren på næsten daglig basis fortsatte sin kørsel efter han var løbet tør for køretid. Chaufføren tog herefter sit førerkort og fortsatte sin kørsel uden at registrere det.

Efter en længere gennemgang af chaufførens kørsel viste det sig, at der var 893 % overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne på kun 28 dage.

I seks tilfælde blev et hvil, som skulle vare 9 timer afholdt på mellem 2 og 5 timer. Fire gange havde chaufføren kørt mellem 16 og 22 timer, selvom han maksimalt måtte køre 10 timer imellem to daglige hvil. Han havde desuden kørt 10 timer en dag og næsten 7 timer en anden dag, hvor han højst måtte køre 4½ time uden pause. Dertil var der ikke betalt vejbenyttelsesafgift på lastbilen. Der var i alt 28 sigtelser mod chaufføren.

Det samlede bødekrav lyder på mere end 500.000 kr. fordelt mellem vognmanden og chaufføren. Mere end de sigtede kunne betale lige med det samme. Politiet har derfor tilbageholdt lastbilen som sikkerhed for bødekravet.

Sagen mod chaufføren skal afgøres ved et retsmøde d. 23. juni 2020 ved Retten i Roskilde. Dette skyldes, at anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at chaufføren frakendes førerretten i Danmark.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

23. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Udleveret og fængslet i sag om dobbeltdrab

Den sjette mand er nu pågrebet i sagen om dobbeltdrab og drabsforsøg i Kalundborg i 2020.

20. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i sag om groft bedrageri og hvidvask for millioner

Tre mænd skal nu i fængsel i en sag om omfattende bedrageri, hvidvask og databedrageri mod pengeinstitutter og virksomheder for mange millioner kroner.

19. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Fire tiltalt for at videreføre forbudt rockergruppe

Første sag om videreførsel af den forbudte rockergruppen Bandidos MC er nu på vej i retten.