Spring til hovedindhold

Forslag

Dansk speditørvirksomhed dømt for medansvar for godskørsel uden tilladelse

Den 1. maj 2019 blev en dansk speditørvirksomhed ved Retten i Glostrup idømt bødestraf for medvirken til ulovlig godskørsel ved at have indgået eksklusivaftale med en transportvirksomhed, som ikke havde tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning.

Arkivfoto: Politiet undersøger lastbil og chauffør

Arkivfoto: To betjente undersøger en lastbil og chaufføren

 

Sagen startede i 2017, hvor transportvirksomheden flere gange blev standset af politiets Tungvognscenter Øst, og hvor det ved politiets kontrol blev konstateret, at der blev udført kørsel uden godstilladelse.

Det medbragte gods blev distribueret på baggrund af en aftale med en stor dansk speditørvirksomhed, idet parterne havde indgået en aftale om fast daglig kørsel formidlet af speditørvirksomheden.

Bøde på 50.000 kr.

Speditørvirksomheden var tiltalt for at have medvirket til transportvirksomhedens godskørsel uden tilladelse, og anklagemyndigheden har nu fået medhold i denne betragtning.

Speditørvirksomheden blev således idømt en bøde på 50.000 kr. Retten har dermed taget stilling til, at en speditør også har et ansvar for at sikre sig, at underleverandører, der indledes samarbejde med, har tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning.

Det er første gang, at anklagemyndigheden har fået en speditørvirksomhed dømt for medvirken alene ud fra, at de har indgået en aftale om distribution af gods med en transportvirksomhed, der ikke havde godstilladelse.

Der er 14 dages ankefrist.

Transportvirksomheden gik konkurs, inden dommen blev afsagt, og er derfor ikke blevet straffet.

Godskørsel for fremmed regning

Godskørsel for fremmed regning er kørsel mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor godset ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af bilen.

Er lastbilen eller vogntoget over 3,5 tons tilladt totalvægt, kræver kørslen tilladelse fra Færdselsstyrelsen.

Kilde: Færdselsstyrelsen

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet takker 17 borgere for ekstraordinær handlekraft

17 borgere i alderen 17-73 år er blevet tildelt en dusør af politidirektør Jørgen Bergen Skov som tak for, at borgerne har ydet en ekstraordinær indsats. Blandt dusørmodtagerne er borgere, der har stoppet alvorlig kriminalitet, reddet liv og sikret, at sårbare mennesker kom i sikkerhed.

22. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Pas på hovedet, når du fejrer huen

Igen i år kontrollerer politiet studentervogne for at sikre en god kørsel for alle studenter, og som noget nyt sætter politiet i år fokus på sikker adfærd blandt unge på studenterkørsel.

22. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Idømt forvaring for voldtægt og grov mishandling

En 40-årig mand fra Ishøj er netop blevet idømt forvaring i en sag om voldtægt, grov mishandling, frihedsberøvelse og trusler mod sin daværende kæreste.