Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

6. oktober 2020 09:48

Død mand i Hedeland ved Tune var dræbt af skud

De foreløbige undersøgelser af det 47-årige offer viste, at han var blevet dræbt af to skud. Intens efterforskning i drabssagen fortsætter.

Roskilde Politistation

Midt- og Vestsjællands Politi kan nu oplyse efter de foreløbige retsmedicinske undersøgelser af den 47-årige mand, at han var blevet dræbt af to skud.

Han var mandag morgen kl. 07.12 blev fundet død på parkeringspladsen ”Vinterrasserne” i Hedeland nordvest for Tune af en borger, der slog alarm til politiet. På parkeringspladsen holdt også en ældre, blå personbil af mærket Toyota Avensis, som den dræbte havde benyttet.

Siden anmeldelsen har politiet efterforsket sagen intensivt for at sikre eventuelle spor på findestedet og i området omkring parkeringspladsen, der ligger tæt på både en badesø og nogle vinterrasser i Hedeland. 

Efterforskningen har også haft til formål at få kortlagt den 47-åriges færden, inden han blev fundet dræbt på parkeringspladsen, ligesom politiet også forsøger at finde frem til et muligt motiv for drabet.

Politiet kan på nuværende tidspunkt oplyse, at intet tyder på en rocker-/bande-relateret forbrydelse.

Nogle få har henvendt sig til politiet med oplysninger i sagen, men Midt- og Vestsjællands Politi ønsker fortsat henvendelser fra borgere, der måtte havde bemærket noget usædvanligt i området ved parkeringspladsen ”Vinterrasserne” i Hedeland forud for fundet af den dræbte mandag morgen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
 

30. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Livstid for at være medvirkende til dobbeltdrab

En 29-årig mand er blevet idømt livstid for at have instrueret LTF-medlemmer i dobbeltdrab i Kalundborg.

28. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ansat i idrætsforening idømt et års fængsel for seksuelle overgreb

En 46-årig mand har tilstået at have begået seksuelle overgreb og krænkelser mod et stort antal drenge.

27. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdom for indsmugling af 517 kg hash

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt mandag en 60-årig mand, der nu har fået en straksdom for smugling og besiddelse af en større mængde stoffer.