Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

29. december 2022 13:00

Efterlyst kvinde fra Roskilde fundet død

En død kvinde blev fundet i et grønt område ved Motelvej i Roskilde.

Roskilde Politistation

Den afdøde kvinde, der 23. december blev fundet på et grønt område ved Motelvej i Roskilde, er nu blevet identificeret.

Der er tale om den 80-årige Lissi, der forsvandt fra sit hjem i Roskilde den 17. august.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i forbindelse med fundet af kvinden en kriminalteknisk undersøgelse på stedet, men der er intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Det er ikke muligt at sige, hvor længe kvinden har befundet sig på stedet, hvor hun blev fundet.

Politiet har sammen med frivillige ad flere omgange søgt efter Lissi ved hjælp af hunde, droner mm., men desværre uden at kunne finde den forsvundne kvinde.

Politiet vil gerne takke alle, der har hjulpet eftersøgningen ved at se efter Lissi, når de har færdes i Roskilde, eller som har delt efterlysningen via sociale medier og opslag rundt om i byen.

De pårørende er underrettet om identifikationen.

20. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdomme giver over 80 års fængsel til vestsjællandsk narkotikanetværk

De fire mænd, som Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tirsdag morgen, har fået fængselsstraffe, efter at de valgte at tilstå ved grundlovsforhøret.

20. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Yderligere fire anholdelser i vestsjællandsk narkotikanetværk

Midt- og Vestsjællands Politi fremstiller fire mænd i grundlovsforhør mistænkt for at have spillet en rolle i sag om vestsjællandsk narkotikanetværk.

17. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Selskab bag partybus sigtet for ulovlig rutekørsel

Partybus stoppet for manglende tilladelse til rutekørsel. Samtidigt blev der fundet flere fejl og mangler på bussen.