Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

8. november 2024 10:01

Færdselspoliti på kontrol på Sydhavsøerne

Lastbiler kontrolleret i Rødby og Nykøbing Falster på tre-dages kontrol

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi har i denne uge gennemført kontrol af lastbiler på Lolland og Falster.

Kontrollen, der foregik over tre dage, fandt sted i Rødby og Nykøbing Falster. 

Mandag foregik kontrollen i Rødby, hvor der blev standset og kontrolleret 53 tunge køretøjer, heraf var 48 udenlandske. Der var tale om køretøjer, der var på vej ind i landet med færgerne.
Der foregik samtidigt også kontrol af køretøjer på vej ud af landet, hvor det især var dyretransporter, der var fokus på. Der blev her kontrolleret 21 tunge køretøjer, hvoraf de 20 var udenlandske.

Der blev skrevet rapport på seks udenlandske køretøjer vedrørende:
- Manipulation af forureningsbegrænsende udstyr
- Manipulation af takograf ved misbrug af førerkort
- Overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne
- Overtrædelse af udstationeringserklæring (lønvilkår)
- Kørsel i narkopåvirket tilstand

Tirsdag blev der i Rødby i indrejsefeltet standset og kontrolleret 89 tunge køretøjer, heraf var 86 udenlandske.
Også denne dag var der kontrol af dyretransporter i udrejsefeltet, hvor der blev kontrolleret 15 tunge køretøjer - alle udenlandske.

Der blev i alt skrevet rapporter på 16 tunge køretøjer omfattende:
- Køre- og hviletid
- Manipulation med det hastighedsbegrænsende udstyr
- Manipulation med det forureningsbegrænsende udstyr
- Overtrædelse af godsloven
- Manglende udsyn da et stort bøffel-horn blokerede en del af forruden
- Øvrige fejl og mangler

Onsdag blev der kontrolleret ved havnen i Nykøbing Falster, hvor der blev kontrolleret 13 tunge køretøjer, og optaget rapport på 3 af dem. Sagerne handlede om:
- Overlæs på påhængsvogn
- Nedslidt dæk
- Revne i forrude

Af særlige sager kan nævnes en hollandsk lastbil, hvor der i førerhuset blev fundet flere førerkort, som var misbrugt i kontrolperioden, ligesom et gammelt kontrolkort med udløb i 2018 også dukkede opo. Samlet bøde blev i denne sag på cirka 137.000 kroner, og vognmanden måtte samtidigt sende en ny chauffør til stedet og installere en ny takograf.
Der blev herunder også udfundet en anden hollandsk lastbil, hvor styreenheden var manipuleret, idet den lukkede ned for det forureningsbegrænsende udstyr. Her blev motorstyreenheden ligeledes beslaglagt, så vognmanden måtte bekoste installation af en ny enhed.





 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

23. februar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Fire mænd udvist af Danmark for butikstyveri

Tre døgn efter anholdelse er fire mænd nu udvist af Danmark.

13. februar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre års fængsel for besiddelse af kokain

En 23-årig kvinde har ved Retten i Holbæk modtaget en straksdom på tre års fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af 1 kilo kokain.

12. februar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre måneders fængsel for stalking

Til trods for at han havde været varetægtsfængslet valgte den nu dømte at fortsætte stalkingen af sin tidligere partner.