Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

12. november 2025 12:07

Fem års fængsel for besiddelse af kokain

En 38-årig mand er blevet kendt skyldig i besiddelse af blandt andet et kilo kokain.

Retten i Holbæk har i dag kendt en 38-årig mand skyldig i at have været i besiddelse af 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse, omkring 60 g hash samt 27 ml. cannabisolie. Manden blev af retten idømt fem års ubetinget fængsel.

 

Manden blev anholdt i sommer, efter der blev fundet 1 kg kokain i hans bagagerum. Kokainen stammede fra en anden sag, hvor der i butikker på Sjælland ankom sendinger med banankasser, som også viste sig at indeholde pakker med kokain.

 

Den nu dømte mand var ansat i en af de butikker, der havde modtaget de omtalte kasser, og han erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod, at han troede, at der var hash i pakkerne, hvilket retten ikke fandt bevist.

 

Anklager på sagen, Katrine Markøw, havde påstået ikke under fem år års ubetinget fængsel, hvilket retten imødekom.

 

”Retten har i dag taget stilling til en speciel sag, hvor politiet i forvejen havde kontaktet butikken og bedt dem henvende sig, hvis de fandt pakker i deres banankasser. Manden, der i dag er blevet dømt, valgte at se det som en mulighed for egen vindings skyld. Derfor er jeg også tilfreds med at retten er nået frem til, at han naturligvis skal straffes med fængsel i fem år,” lyder det fra Katrine Markøw.

 

Den 38-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.

 

Sagen om de resterende kilo kokain efterforskes forsat af NSK.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

31. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Sag om dødsfald overdrages til Den Uafhængige Politiklagemyndighed

En 31-årig mand er tirsdag formiddag afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt.

27. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Første dom om varighed af buscabotage i Danmark

Det blev dyrt for polsk minibus, der kørte rundt herhjemme i strid mod loven om udenlandske busser i Danmark.

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre års fængsel i sag om overgreb mod børn begået i starten af 2000

57-årig mand fundet skyldig i flere overgreb mod børn, der kom i hans hjem. Forholdene er begået tilbage i starten af 00'erne.