Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

9. september 2022 08:01

Gennemgang af kemikalier og fyrværkeri i Kalundborg afsluttet

Politiet efterforsker nu, om opmagasineringen af kemikalier og fyrværkeri har været en overtrædelse af lovgivningen.

Midt- og Vestsjællands Politi fik tirsdag eftermiddag en anmeldelse om, at der på en oplagsplads på Rynkevangen i Kalundborg var gjort et større fund af opmagasinerede kemikalier og fyrværkerieffekter.

Assisteret af Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab og ammunitionsrydningstjenesten fra Forsvaret har politiet siden gennemgået de genstande, der blev fundet på pladsen. Gennemgangen blev afsluttet torsdag eftermiddag, og det foreløbige resultat er, at der i alt er fundet 426 bøtter og tønder indeholdende cirka 6000 liter kemikalier af forskellig art samt fyrværkeri svarende til en samlet nettokrudtmængde på mellem 2,5 og 3,75 ton. 

Myndighederne er nu i gang med at fjerne kemikalierne og sørge for, at de bliver bortskaffet på en forsvarlig, sikker og korrekt vis.  

Området bruges i det daglige af Vestsjællands Brandvæsen og effekterne, der var opbevaret i bøtter og sandfyldte tønder, har været samlet sammen gennem nogen tid som led i beredskabets daglige arbejde, men er tilsyneladende ikke blevet bortskaffet løbende. 

”Vi skal nu sammen med ekspertberedskaberne have vurderet, om tingene har været korrekt opbevaret og i hvilket omfang, opbevaringen evt har udgjort en fare for andre. Når vi ved det, så skal den videre efterforskning af sagen vise, om der i givet fald er nogen, der skal holdes ansvarlig for forholdene på pladsen”, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

17. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Dømt for ulovligt våbenlager

En 21-årig mand og blev i dag idømt 6 års fængsel for at have benyttet en bolig i Ringsted som ulovligt våbenlager.

11. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand dømt for psykisk vold og omfattende vold mod kvinder

Vold mod fem forskellige kvinder har nu kostet 25-årig mand tre års fængsel ved Retten i Roskilde.

9. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ni anholdte i aktion mod narkotika-netværk

Midt- og Vestsjællands Politi har tirsdag morgen slået til mod et organiseret narkotika-netværk på Vestsjælland.