Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

9. oktober 2023 15:19

Kontrol afslørede uregelmæssigheder med chaufførers hvil

For at modvirke social dumping gennemførte tungvognscenter kontrol af hvilende chauffører.

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi var søndag aften på kontrol ved Priorparken i Brøndby. Sammen med Københavns Vestegns Politi blev kontrolleret om de lastbilchauffører, der parkerer i området, overtræder reglerne om det såkaldte ugehvil.

Reglerne skal sikre, at chaufførerne på en uge har minimum 45 timers hvile under ordnede forhold – og altså ikke sover i lastbilerne. Indsatsen havde dermed til formål at kontrollere, at der ikke foregik social dumping ved at chaufførerne i strid med reglerne tager deres ugehvil i lastbilerne.

Fire-fem chauffører forsøgte at snige væk fra stedet, da politiet dukkede op, men patruljerne fra Københavns Vestegn sørgede for at holde alle samlet, indtil alles kontrolpapirer var kontrolleret.

I alt 14 chauffører og deres lastbiler blev kontrolleret, og det blev også undersøgt om der var betalt vejafgift og foretaget almindelig kontrol af køre-hviletiden.

Tre chauffører var ikke blevet indkvarteret efter reglerne, men havde i stedet overnattet i mindst 45 timer i køretøjerne. Andre fik travlt med at forlade stedet, og nøjedes således med et såkaldt reduceret ugehvil. I de tre sager står vognmanden som udgangspunkt til bøde på 20.000 kroner og chaufføren til en bøde på 10.000 kroner.

30. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Livstid for at være medvirkende til dobbeltdrab

En 29-årig mand er blevet idømt livstid for at have instrueret LTF-medlemmer i dobbeltdrab i Kalundborg.

28. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ansat i idrætsforening idømt et års fængsel for seksuelle overgreb

En 46-årig mand har tilstået at have begået seksuelle overgreb og krænkelser mod et stort antal drenge.

27. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdom for indsmugling af 517 kg hash

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt mandag en 60-årig mand, der nu har fået en straksdom for smugling og besiddelse af en større mængde stoffer.