Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

31. januar 2024 07:37

Mand anholdt efter skyderi i Holbæk

Politiet har natten igennem efterforsket en skudepisode i Apotekerhaven i Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi foretog kl 01.00 natten til onsdag anholdelse af en 25-årig mand, der sættes i forbindelse med skyderiet tidligere på aftenen, hvor en anden ung mand blev ramt i ryggen. Den mistænkte er nu sigtet for drabsforsøg og det skal onsdag morgen vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Det var kl 20.56 tirsdag aften, at politiet fik melding om et skyderi i Apotekerhaven i Holbæk. En 23-årig mand var blevet ramt af et skud affyret ind gennem vinduet til hans lejlighed. Manden blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset. Han vurderes umiddelbart at være uden for livsfare.

"Vi kan endnu ikke sige noget om motivet til skyderiet. Men vi kan oplyse, at der er foregået en meget intensiv efterforskning i løbet af natten, og den førte os frem til den mistænkte, som så blev anholdt i Holbæk uden dramatik. Samtidigt har vi gjort en række fund, som nu skal undersøges nærmere af vores teknikere", siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

Politiet vil fortsat være synlig tilstede i Holbæk onsdagen igennem.

26. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

48-årig mand idømt fængselsstraf for grooming

Fem måneders ubetinget fængsel lød dommen på, da en pædagog blev kendt skyldig ved Retten i Roskilde.

20. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet kontrollerede tungvogne på Bornholm

Kontrol af 133 tunge køretøjer gav anledning til, at færdselspolitiet skrev 25 rapporter fordelt på hele Bornholm.

15. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

16-årig dreng afgået ved døden efter knivstik

En 16-årig dreng har mistet livet efter flere knivstik i Roskilde fredag aften.