Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

12. februar 2025 12:20

Mand anholdt for voldtægt i regionaltog

En 33-årig mand fremstilles torsdag t i grundlovsforhør sigtet for voldtægt af en 16-årig pige.

Midt- og Vestsjællands Politi har i dag foretaget anholdelse af en 33-årig mand, der er mistænkt i sagen om voldtægt af en 16-årig pige i et regionaltog mellem Næstved og København.

"Det er blandt andet ved hjælp af den videoovervågning, som vi har indhentet, at det har været muligt at identificere den mistænkte, som vi vil fremstille i grundlovsforhør i morgen torsdag ved Retten i Roskilde", siger politikommissær Kim Lech.

Manden blev anholdt onsdag formiddag på sin bopæl på den københavnske vestegn.

Det var den 7. januar, at pigen blev udsat for voldtægten. Hun forsøgte i første omgang at slippe væk fra manden ved at søge ud på toilettet, men hun nåede ikke at lukke døren, før manden kom derud og forgreb sig på hende.

Politiet har tidligere efterlyst vidner, der har bemærket manden og pigen i toget - særligt på strækningen fra Køge og indtil København Syd.

"Vi er i kontakt med den kvinde, der så de to sidde ved siden af hinanden i kupeen og som påtalte mandens opførsel. Men vi har endnu ikke identificeret den person, der bankede på døren til toilettet. Vedkommende vil vi fortsat meget gerne i kontakt med. Det samme gælder andre, der måtte have bemærket noget", siger Kim Lech.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

27. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

En person anholdt på mistanke om drab

En 19-årig ung mand anholdt som mistænkt for at have forvoldt en 59-årig mands død

15. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dømt skyldige i overfald på fankoordinator

Syv mænd i alderen 19 til 46 år har fået ubetingede fængselsstraffe efter et overfald i Solrød Strand.

14. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

10 sigtet for butikstyveri hen over weekenden

Flere butikstyverier udviklede sig hen over weekenden i voldelig retning.