Spring til hovedindhold

Forslag

Mand stukket med kniv på Vig Festival

En 19-årig mand er blevet anholdt som mistænkt for at have stukket en mand i brystet med en kniv. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør med påstand om varetægtsfængsling.

Patruljebil uden personer i

Midt- og Vestsjællands Politi modtog torsdag aften kl. 22.26 via alarmcentralen en melding om, at et knivstikkeri havde fundet sted på Vig Festival i Odsherred.

Politiet i festivalområdet fik straks kontakt til en kvæstet, 25-årig mand fra Odsherred, der efter den indledende førstehjælp ved festivalområdet blev fløjet til Rigshospitalet i en tilkaldt lægehelikopter.

Store dele af festivalområdet blev afspærret i forbindelse med politiets tekniske undersøgelser og afhøring af vidner.

Oplysninger i forbindelse med den akutte efterforskning førte politiet på sporet af en 19-årig mand fra Odsherred, som på udramatisk vis blev anholdt i teltområdet ved midnat.

Politiet ønsker trods kontakt til mange personer i aftenens og nattens løb fortsat kontakt til vidner, der måtte have set uoverensstemmelser mellem to mænd på festivalpladsen.

- Vi anser knivstikkeriet mellem de to mandlige festivaldeltagere som en udløber af personbårne uoverensstemmelser mellem de to parter, udtaler vicepolitiinspektør Jacob Olsen som leder af efterforskningen og fortsætter:

- Trods denne sag har politiet stadig den opfattelse, at gæsterne på Vig Festival kan forvente en tryg festival, hvor politiet som planlagt vil være til stede og samarbejde med festivalarrangøren om trygheden for gæsterne, slutter vicepolitiinspektøren.

Den 25-årige forurettede er fortsat indlagt på Rigshospitalet til nødvendig behandling, men meldes i stabil tilstand og uden for livsfare.

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk, hvor anklagemyndigheden vil sigte ham for drabsforsøg og fremsætte påstand om varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden vil begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre.

27. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdom for indsmugling af 517 kg hash

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt mandag en 60-årig mand, der nu har fået en straksdom for smugling og besiddelse af en større mængde stoffer.

24. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

To fremstillet i grundlovsforhør efter borger blev forsøgt svindlet

En opmærksom borger kontaktede politiet ved mistanke om svindel, hvilket førte til anholdelse af to personer, der nu bliver fremstillet i grundlovsforhør.

22. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet efterlyser: Hvem har gjort sig fortjent til årets forebyggelsespris?

Det er nu, man kan indstille kandidater til forebyggelsesprisen hos Midt- og Vestsjællands Politi