Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

15. februar 2024 09:49

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. februar 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. februar 2024 kl. 07.00 til 15. februar 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Lille Dalbyvej, Borup, Køge
Hortenziavej, Hvalsø, Lejre

Påvirket bilist - Anders Plougs Alle, Greve

Kl 11.21 standsede politiet en personbil ført af en 40-årig mand fra Ishøj, da der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden afviste mistanken, men blev medtaget til sygehuset til udtagning af blodprøve.

 

Påvirket bilist - Kvanløsevænge, Holbæk

Kl 13.50 standsede politiet en personbil ført af en 52-årig kvinde fra Holbæk, da der var mistanke om, at kvinden var påvirket af stoffer. Hun blev medtaget til udtagning af blodprøve. I bilen blev desuden fundet to joints og en smule hash, og kvinden blev derfor også sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Kvindens førerret var i forvejen administrativt inddraget på grund af tidligere tilfælde af kørsel i påvirket tilstand, så derfor sigtes hun også for kørsel uden førerret.

 

Kørte uden kørekort - Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl 15.05 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 48-årig mand fra Næstved. Det viste sig, at manden ikke havde generhvervet sit kørekort og han blev derfor sigtet for at køre uden førerret.

 

Røveri - Himmelev Sognevej, Roskilde

Kl 18.19 kom der melding om et røveri i et supermarked, hvor en gerningsmand var kommet ind og med kniv truede en kassemedarbejder til at lægge kontanter ned i en pose. En politimand, der var på stedet i sin fritid, fik dog sneget sig om bag røveren og fik vristet kniven fra ham. Det fik gerningsmanden til at flygte ud af butikken, men fire tilstedeværende personer satte efter ham og fik lagt ham ned, inden han nåede væk. Den anholdte er en 20-årig mand fra København og han fremstilles torsdag i grundlovsforhør.

 

Påvirket bilist - Solvangsvej, Herfølge, Køge

Kl 22.07 standsede politiet en personbil ført af en 40-årig mand fra Køge-egnen, da der var mistanke om, at han kørte i spirituspåvirket tilstand. Det erkendte manden, og en alkometertest viste da også en promille så høj, at der var tale om vanvidskørsel. Grænsen for vanvidskørsel er 2,0 og på den baggrund blev mandens bil beslaglagt, hvilket den 40-årige ikke protesterede mod.

 

Påvirket bilist - Gl Nykøbingvej, Højby, Odsherred

Kl 02.15 standsede politiet endnu en bilist på mistanke om kørsel i påvirket tilstand. Denne gang en 32-årig mand fra Odsherred. Manden afviste dog at have drukket for meget, men blev medtaget til udtagning af blodprøve. Det viste sig desuden, at han kørte bil selvom han var frakendt førerretten. Ejeren af bilen vil nu desuden blive sigtet for at have overladt nøglerne til en mand uden kørekort.

 

Bil ramte cyklist - Køgevej, Roskilde

Kl 07.35 skete der et færdselsuheld, da en personbil ført af en 30-årig kvinde fra Slagelse i forbindelse med et højresving ramte en ladcykel ført af en kvinde fra Roskilde, der havde sin fem-årige søn med på cyklen, som væltede. Der blev tilkaldt en ambulance, som behandlede mor og søn på stedet.

24. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

To fremstillet i grundlovsforhør efter borger blev forsøgt svindlet

En opmærksom borger kontaktede politiet ved mistanke om svindel, hvilket førte til anholdelse af to personer, der nu bliver fremstillet i grundlovsforhør.

22. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet efterlyser: Hvem har gjort sig fortjent til årets forebyggelsespris?

Det er nu, man kan indstille kandidater til forebyggelsesprisen hos Midt- og Vestsjællands Politi

20. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdomme giver over 80 års fængsel til vestsjællandsk narkotikanetværk

De fire mænd, som Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tirsdag morgen, har fået fængselsstraffe, efter at de valgte at tilstå ved grundlovsforhøret.