Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

11. november 2025 10:01

Millionbøde for ulovlig buskørsel

Politiet har stoppet to busser, der kørte med skoleelever, på mistanke om ulovlig cabotage-kørsel. Selskabet bag kan nu se frem til en millionstor bøde.

Et makedonsk busselskab kan nu se frem til en bøde i millionstørrelsen  for at have kørt ulovlig cabotagekørsel i Danmark.

 

Tungvognscenter Øst og udlændingeafdelingen fra Midt- og Vestsjællands Politi slog til mandag i Roskilde og stoppede de to busser, der var hyret til at køre med skoleelever.

 

Den ene bus var indregistreret i Nordmakedonien og ført af en herboende tyrkisk statsborger, mens den anden var på danske plader og med en nordmakedonsk chauffør.

 

”Vi har efterforsket sagen i et stykke tid, fordi vi havde en mistanke om at der blev anvendt et køretøj, der er registreret uden for EU, til skolekørsel. Dette anses som ulovlig cabotage og det  er konkurrenceforvridende i forhold til de danske busselskaber. Derfor er kontrol af buscabotage noget, vi prioriterer”, siger Nicolaj Stentved, der er fagansvarlig ved Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Den nordmakedonske bus er nu beslaglagt indtil depositum for bøden er betalt. Bødestørrelsen på i alt 1,3 millioner kroner er primært beregnet ud fra antallet af dage, hvor bussen har kørt ulovligt i Danmark. I løbet af kontrolperioden på 56 dage var der i alt 36 tilfælde af ulovlig cabotage-kørsel. Desuden var der fire tilfælde, hvor der var kørt uden førerkort i takografen, der i øvrigt ikke var opdateret efter forskrifterne. 

 

Det danske busselskab, som kørte med den danske bus, er indledningsvis blevet sigtet for medvirken til ulovlig buscabotage.

 

Kontrollen af den danske bus viste, at den nordmakedonske chauffør ikke havde styr på hverken kørekort og chaufføruddannelsesbevis.

 

Den nordmakedonske chauffør blev efter anholdelsen frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser, og bliver senere tirsdag udsendt af landet. Han havde nemlig ikke gyldig arbejdstilladelse og vognmanden kan derfor nu også se frem til en bøde for brug af illegal arbejdskraft på omkring 150.000. Chaufføren selv fik en bøde på 6000 kroner for at arbejde uden de nødvendige tilladelser.

 

”EU-domstolen gav fornyligt Danmark medhold i, hvordan reglerne om cabotage-kørsel med busser skal fortolkes. Men det er vigtigt at sige, at mandagens aktion ikke har noget med den afgørelse af gøre. Den rettede sig mod ulovlig buscabotage i Danmark foretaget af en bus fra et såkaldt 3. land, mens EU-afgørelsen handler om varighed for udførelse af buscabotage i Danmark”, siger Nicolaj Stentved, fagansvarlig ved Tungvognscenter Øst.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

31. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Sag om dødsfald overdrages til Den Uafhængige Politiklagemyndighed

En 31-årig mand er tirsdag formiddag afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt.

27. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Første dom om varighed af buscabotage i Danmark

Det blev dyrt for polsk minibus, der kørte rundt herhjemme i strid mod loven om udenlandske busser i Danmark.

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre års fængsel i sag om overgreb mod børn begået i starten af 2000

57-årig mand fundet skyldig i flere overgreb mod børn, der kom i hans hjem. Forholdene er begået tilbage i starten af 00'erne.