Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

30. januar 2024 22:33

Person ramt af skud i Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker i øjeblikket en skudepisode i Apotekerhaven i Holbæk

Politiet fik kl 20.56 tirsdag aften melding om et skyderi i Apotekerhaven i Holbæk. En 23-årig mand var blevet ramt af et skud affyret ind gennem vinduet til hans lejlighed. Manden blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset. Han vurderes umiddelbart at være uden for livsfare.

 

”Vi efterforsker sagen som et drabsforsøg. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad motivet kan være, herunder om det er banderelateret. Men vi er tilstede i området med ganske meget politi og kommer til at være det natten igennem”, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen.

 

”Vi har brug for at høre fra alle, der var i området omkring Apotekerhaven lige før og lige efter skyderiet og som har set noget mistænkeligt. Det være sig personer eller køretøjer. Har man set noget, så ring til os på 114”, siger han videre.

 

I øjeblikket arbejder både politihunde, efterforskere og kriminalteknikere i området. Politiet ventes først at kunne oplyse yderligere onsdag morgen.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Nye domme giver i alt 63 års fængsel i sag om organiseret narkotikasalg

Retten i Holbæk har i dag afsagt dom mod yderligere to fra et vestsjællandsk narkotikanetværk.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Fem års fængsel for flere døgns mishandling af tidligere partner

Kvinde voldtaget og udsat for så grov vold, at hun besvimede flere gange, før hun til sidst slap væk.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre anholdt for frihedsberøvelse

Tre personer ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag for timelang frihedsberøvelse af 32-årig mand i og omkring Roskilde.