Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

30. august 2024 14:15

Politi kontrollerede forurenende varebiler

Tre varebiler og en lastbil blev afsløret i at manipulere med det udstyr, der skal begrænse forureningen.

I løbet af torsdag og fredag blev i alt 44 varebiler samt 1 lastbil kontrolleret for snyd med det forureningsbegrænsende udstyr. Det skete ved kontroller på rastepladsen ved Karlslunde og på transportcenteret i Høje Taastrup.

Der blev i alt fundet tre varebiler samt en lastbil, hvor der var manipuleret med enten Adblue-systemet eller med partikelfiltrene.

"Tidligere undersøgelser viser, at hvis der er manipuleret med partikelfiltrene, så forøges udledningen af de skadelige partikler med op til 1500 procent. Og hvis man frakobler Adblue-anlægget, der skal fjerne NOx-gasser fra udledningen, så kan udledningen stige med op til 8100 procent", fortæller politiassistent Martin Kristensen, der havde ansvaret for kontrolaktionen.

Alle fire køretøjer fik beslaglagt de manipulerede motorstyringsenheder, så firmaerne nu skal ud og anskaffe sig nyt udstyr. Derudover vil der være bøder på 5000 kroner på vej til varebilerne og 15.000 til lastbilen. Alle køretøjer er nu på værksted og må ikke køre videre, før de er lovliggjort. De tre af dem er udelandske og de kan først få tilladelse til at køre videre, når bøden også er betalt.

Kontrollen var planlagt at politiets landsdækkende enhed for operativ dyrevelfærd og tungvogn under Midt- og Vestsjællands Politi og havde assistance fra alle landets tre tungvognscentre. De kontrollerede køretøjer kom fra 12 forskellige lande.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

20. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dages betinget fængsel for brud på tilhold

Retten i Holbæk har idømt en 45-årig mand syv dages betinget fængsel for flere overtrædelser af tilhold.

20. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet efterforsker flere anmeldelser om mulig børnelokker i Holbæk

Politiet er lige nu synligt tilstede i Holbæk efter anmeldelse om dreng, der skulle være forsøgt tvunget med af en endnu ukendt mand. Det har dog ikke været muligt at bekræfte, at hændelsen skulle have fundet sted.

16. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

40-årig dømt for grov svindel af ældre

En 40-årig mand fra Sorø er ved Retten i Roskilde blevet idømt to års fængsel for en række tilfælde af bedrageri mod primært ældre i Greve.