Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet afslutter undersøgelser efter tidligere fund af død kvinde på Orø

En kvinde, der lørdag blev fundet død på Orø, var død af naturlige årsager. En opbrudt dør og en knust rude på findestedet stammede fra et indbrud, som to lokale drenge nu er sigtet for at have begået.

Roskilde Politistation

Midt- og Vestsjællands Politi er nu ved at afslutte sine undersøgelser i forbindelse med fundet af en død kvinde i et hus på adressen Kratvej 54, Gamløse, 4305 Orø, lørdag den 25. juli 2020.

Omfattende tekniske undersøgelser og en obduktion har indtil videre ikke med sikkerhed kunnet bekræfte identiteten på den afdøde kvinde. Politiet arbejder videre hermed ud fra en klar formodning om, at det er adressens kvindelige beboer, som er fundet død.

Obduktionen kunne i øvrigt klarlægge, at kvinden var død af naturlige årsager efter akut opstået sygdom. Retsmedicinerne fandt ingen indikationer på, at hun havde været udsat for en strafbar handling.

Retsmedicinerne vurderer, at kvinden kan have ligget død på stedet i op til flere uger.

Politiets og kriminalteknikeres undersøgelser på findestedet i lørdags afdækkede, at en dør var blevet brudt op, ligesom en rude fandtes knust, uden at der umiddelbart kunne findes en forklaring herpå i forbindelse med fundet af den afdøde beboer.

Efterforskning førte i den anledning til, at to lokale drenge på 14 og 16 år fra Orø kunne mistænkes for at have begået indbrud på kvindens bopæl. Begge drenge er nu sigtet og afhørt til indbruddet, som de begik for at stjæle pantflasker og i øvrigt uden kendskab til, at kvinden lå død på adressen.

Drengene blev afhørt om indbruddet i overværelse af deres værger og en repræsentant fra de sociale myndigheder i Holbæk kommune. Den 16-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når straffesagen skal afgøres, medens den 14-årige er under den kriminelle lavalder og derfor ikke kan straffes.

 

Politiets kontaktperson:

Vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, mobiltlf. 41 93 93 68.

20. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdomme giver over 80 års fængsel til vestsjællandsk narkotikanetværk

De fire mænd, som Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tirsdag morgen, har fået fængselsstraffe, efter at de valgte at tilstå ved grundlovsforhøret.

20. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Yderligere fire anholdelser i vestsjællandsk narkotikanetværk

Midt- og Vestsjællands Politi fremstiller fire mænd i grundlovsforhør mistænkt for at have spillet en rolle i sag om vestsjællandsk narkotikanetværk.

17. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Selskab bag partybus sigtet for ulovlig rutekørsel

Partybus stoppet for manglende tilladelse til rutekørsel. Samtidigt blev der fundet flere fejl og mangler på bussen.