Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

1. februar 2025 11:09

Politiet efterlyser fortsat vigtigt vidne til voldtægt i tog mellem Næstved og København

Hjælp os med at finde det kvindelige vidne, som så gerningsmanden til en voldtægt af 16-årig pige i et regionaltog.

Efterlysning

Midt- og Vestsjællands Politi har fortsat ikke hørt fra den kvinde, der 7. januar så en mand, der begik et groft seksuelt overgreb på en 16-årig pige i regionaltoget, der kørte fra Næstved over Køge til København.

"Det er et helt centralt vidne. Vi har brug for at alle, der kender kvinder, der tager toget på den strækning, hjælper os med at sprede vores efterlysning", siger politikommissær Kim Lech.

Vidnet beskrives som: Kvinde, ca. 35 - 40 år, lys i huden, mellemblond hår der var sat op i en knold i nakken, iført mørke bukser, brunlig mellemlang jakke og hun bar på en rød rygsæk. Kvinden talte dansk.

Vidnet stod af på Nørreport Station kl. 12.48.

 

Den 16-årige pige blev voldtaget på et toilet i toget. Hun havde forsøgt at slippe væk fra manden ved at gå ud på toilettet, men manden fulgte efter hende derud.  Overgrebet blev afbrudt ved, at der blev banket på toiletdøren.

Ifølge politiets oplysninger, så vidnet gerningsmanden og den 16-årige i kupéen efter voldtægten, hvor hun påtalte mandens opførsel og aldersforskellen mellem dem. Det kan også have være vidnet, der bankede på døren til toilettet og dermed afbrød mandens overgreb på pigen.

"Vi har ret gode spor i forhold til at identificere gerningsmanden, men han er endnu ikke anholdt. Vidnet er vigtigt for os i forhold til at kunne fastlægge, hvad der præcist er sket om bord på toget", siger Kim Lech.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på 114.


15. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dømt skyldige i overfald på fankoordinator

Syv mænd i alderen 19 til 46 år har fået ubetingede fængselsstraffe efter et overfald i Solrød Strand.

14. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

10 sigtet for butikstyveri hen over weekenden

Flere butikstyverier udviklede sig hen over weekenden i voldelig retning.

10. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politi søger vidner efter skud afgivet i Køge

Flere patronhylstre fundet, efter en mand anmeldte, at han og sønnen under en fisketur hørte flere projektiler nær båden.