Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet efterlyser oplysninger om flugtbil

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser borgere, der har oplysninger om en hvid Toyota Aygo, der ifølge politiets efterforskning har relation til et hjemmerøveri i Gøderup, Roskilde, Lejre Kommune.

Hvid Toyota Aygo fra 2018 eller nyere

Midt- og Vestsjællands Politi hører meget gerne fra personer, der har set en hvid Toyota Aygo, der ifølge politiets efterforskning har relation til et røveri begået mod en 49-årig mand i hans hjem. 


Bilen er en hvid Toyota Aygo fra 2018 eller nyere, og vidner, der har set bilen i eller omkring Gøderup lørdag den 12. juni 2021, bedes kontakte politiet med oplysningerne. 

Den efterlyste bil har i tidsrummet 23.00-23.25 været i nærheden af Gøderup og er benyttet som flugtkøretøj fra gerningsstedet. Den kørte i vestlig retning gennem Gøderup og frem til Rute 14, Hovedvejen. 

Vidner kan også have set bilen på Rute 14 enten i retning mod Roskilde eller i retning mod Osted lørdag aften, og alle oplysninger er interessante for politiets efterforskning. 

Det var lørdag aften efter Danmarks første EM-kamp i fodbold, at den 49-årige mand blev overrasket over to personer i hans hjem, som var kommet ind af en ulåst dør. De to personer tildelte den forurettede slag til hovedet med et slagvåben og forsvandt med et kontantbeløb, som den forurettede opbevarede på bopælen. 

Den 49-årige mand kontaktede politiet kl. 23.38, og han blev efterfølgende tilset på skadestuen. Han blev udskrevet morgenen efter. 

 

Bilen på billederne er ikke den konkrete bil, som politiet søger oplysninger om, hvorfor den efterlyste bil kan have andre særlige kendetegn. Billederne er taget hos en bilforhandler i forbindelse med efterforskningen. 

 

Borgere fra både Lejre og Roskilde kommuner, som har oplysninger til sagen, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 4635 1448 eller 114.

Midt- og Vestsjællands Politi kan af hensyn til efterforskningen ikke kommentere yderligere på sagen. 

 

Hvid Toyota Aygo fra 2018 eller nyere

Hvid Toyota Aygo bagfra fra 2018 eller nyere

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

12. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand mistænkt for blufærdighedskrænkelser fremstilles i grundlovsforhør

En mand er anholdt på grund af mistanke om flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser og beluring af kvinder i Nykøbing Sjælland.

10. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand tiltalt for sextortion af 43 piger

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi har rejst tiltale mod en 25-årig mand for i alt 47 forhold.

6. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

66-årig kvinde idømt 10 års fængsel for at afhente amfetamin

En fælles europæisk politiindsats muliggjorde at politiet kunne kigge med på de telefoner, som de kriminelle ellers troede var krypterede.