Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

15. februar 2024 12:30

Politiet forlænger visitationszone i Holbæk

Den visitationszone, der blev etableret i Holbæk efter drabsforsøget i Apotekerhaven, forlænges nu med yderligere 14 dage.

Kort visitationszone Holbæk

Politiet vurderer, at der fortsat er en risiko for voldelige sammenstød mellem de to grupperinger, der i øjeblikket er i konflikt i Holbæk. På den baggrund vælger Midt- og Vestsjællands Politi at forlænge visitationszonen, som dækker store dele af Holbæk.

Den nuværende visitationszone blev etableret den 1. februar efter et drabsforsøg i Apotekerhaven.

"Det er vores klare opfattelse, at synlig polititilstedeværelse i byen kombineret med muligheden for at undersøge de personer og køretøjer, som færdes i området, er med til at lægge en kraftig dæmper på parternes muligheder for at optrappe konflikten", siger politiinspektør Brian Bang-Rasmussen.

Der blev i sidste uge gjort flere våbenfund i Ladegårdsparken og Vang-kvarteret, herunder flere pistoler.

"Det viser med al tydelighed, at der er tale om to voldsparate grupperinger. Derfor fortsætter vi med at lægge et markant tryk på dem. Vi har de seneste uger arbejdet målrettet på at få flest mulige personer fra de to grupperinger væk fra gaden, så de ikke kan indgå i den aktuelle konflikt", siger Brian Bang-Rasmussen.

Visitationszonen forlænges nu med yderligere 14 dage til 29. februar kl. 2000.

"De to grupperingers konflikt retter sig mod hinanden og ikke mod de øvrige borgere. I vores håndtering af visitationszonen, vil vi derfor fortsat have fokus rettet mod de personer, som er en del af konflikten og ikke mod de øvrige borgere, der bevæger sig i området", siger Brian Bang-Rasmussen.

 

Læs grundlaget for forlængelse af visitationszonen.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre års fængsel i sag om overgreb mod børn begået i starten af 2000

57-årig mand fundet skyldig i flere overgreb mod børn, der kom i hans hjem. Forholdene er begået tilbage i starten af 00'erne.

20. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dages betinget fængsel for brud på tilhold

Retten i Holbæk har idømt en 45-årig mand syv dages betinget fængsel for flere overtrædelser af tilhold.

20. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet efterforsker flere anmeldelser om mulig børnelokker i Holbæk

Politiet er lige nu synligt tilstede i Holbæk efter anmeldelse om dreng, der skulle være forsøgt tvunget med af en endnu ukendt mand. Det har dog ikke været muligt at bekræfte, at hændelsen skulle have fundet sted.