Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

27. november 2019 14:08

Politiet opfordrer: Pas på dig selv og vennerne

Desværre ser politiet, at mange af julefrokostgæsterne på den ene eller anden måde kommer i kontakt med myndighederne, fordi festen er blevet ”lidt for våd”.

Julekort til julefrokost

Mange tager i den næste måneds tid til julefrokoster rundt omkring i hele landet. Det skal gerne være nogle fester, hvor alle er glade og kommer hjem i god behold.

Men desværre oplever politiet, at nogle af de personer, der efter en våd julefrokost mister kontrollen over sig selv, kommer i problemer. Hvert år må et antal ellers ganske almindelige mennesker overnatte i detentionen, mens andre må på skadestuen og i enkelte tilfælde ender en ellers festlig julefrokost med et rigtig tragisk udfald.

”Vi har igennem de seneste mange år oplevet, hvordan en meget stor del af de mennesker, vi er i kontakt med på de store julefrokostaftener, er så påvirkede, at de ikke kan tage vare på sig selv. Og det er rigtig trist, fordi der ofte er tale om ganske almindelige mennesker, der på denne måde risikerer at komme rigtig galt afsted”, siger politiinspektør Michael Flemming Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Stop i tide

Det billede vil politiet gerne forsøge at påvirke, så flere borgere får en god aften og færre kommer galt afsted.

”Vi forsøger med vores lille kampagne at skærpe borgernes opmærksomhed på egen og venners tilstand ud fra den betragtning, at mange triste sager kunne være undgået, hvis en venlig sjæl, havde sagt stop eller fulgt vedkommende hjem, inden det gik galt” siger Michael Flemming Rasmussen.

Politiet vil derfor hen over de næste fredage og lørdage befinde sig på togstationer, indkøbscentre og trafikknudepunkter, hvor julefrokostgæsterne kan få en snak om forebyggende tiltag forud for aftenens festligheder, og her vil betjentene også uddele små postkort.

”Vi har lavet et lille postkort, hvor vi med et glimt i øjet forklarer, hvordan og hvornår man kan hjælpe vennerne, så de ikke havner i politiets eller andre myndigheders systemer,” siger politiinspektøren.

Midt- og Vestsjællands Politi vil i løbet af den kommende måned også være massivt tilstede på vejene for at se efter spritbilister, ligesom politiet vil være synlige i nattelivet.

 

 

Politiets uddeling af postkort vil ske efter følgende plan:

 

Torsdag 28. november 2019 kl. 07.00-08.30

Kalundborg Station 
Holbæk Station 
Ringsted Station 
Lejre Station
Køge Nord-station

Torsdag 28. november 2019 eftermiddag 

Ubby/Jerslev kl. 18.30 - 20.30 
Holbæk (Ahlgade) kl. 16.00 - 18.00 
Ringsted (outlet-centret) kl. 16.00 – 18.00
Hundige station 16.00 – 18.00

Fredag 29. november 2019 kl. 07.00-08.30

Roskilde station 
Hundige station 
Køge by station

Fredag 29. november 2019 kl. 14.00-16.00

Holbæk Station 
Roskilde station 

Fredag 29. november 2019 kl. 18.00-20.00 

Kalundborg (Kordilgade) 
Roskilde (Ro’s torv / indre by mv.)

 

 

Du kan dowloade politiets julekort i PDF her.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

27. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Første dom om varighed af buscabotage i Danmark

Det blev dyrt for polsk minibus, der kørte rundt herhjemme i strid mod loven om udenlandske busser i Danmark.

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre års fængsel i sag om overgreb mod børn begået i starten af 2000

57-årig mand fundet skyldig i flere overgreb mod børn, der kom i hans hjem. Forholdene er begået tilbage i starten af 00'erne.

20. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dages betinget fængsel for brud på tilhold

Retten i Holbæk har idømt en 45-årig mand syv dages betinget fængsel for flere overtrædelser af tilhold.