Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

24. marts 2025 11:04

Politiet undersøger kvindes død

Fredag blev en 59-årig kvinde fundet død i Roskilde. Politiet undersøger nu, om der kan være noget mistænkeligt omkring hendes død. En 61-årig mand hun kendte er anholdt i sagen.


Retten i Roskilde

Midt- og Vestsjællands Politi fandt i første omgang ikke grund til at undersøge en 59-årig kvindes død, da hun blev fundet i sit hjem fredag. Lørdag omkring kl. 13.00 fik politiet nye oplysninger i sagen og igangsatte en undersøgelse af dødsfaldet.

En 61-årig mand, som havde en relation til den afdøde, blev søndag aften anholdt, da han blev truffet i kvindens hjem. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 14.00 som sigtet for vold med døden til følge.

"Vi er på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen, og er i gang med at undersøge kvindens død. Der er iværksat forskellige efterforskningsskridt, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere. Vi mener dog at have grundlag for at fremstille den anholdte mand i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling" siger politikommissær, Kim Lech, der er efterforskningsleder i sagen.

Anklagemyndigheden begærer dørlukning i sagen. 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet takker 17 borgere for ekstraordinær handlekraft

17 borgere i alderen 17-73 år er blevet tildelt en dusør af politidirektør Jørgen Bergen Skov som tak for, at borgerne har ydet en ekstraordinær indsats. Blandt dusørmodtagerne er borgere, der har stoppet alvorlig kriminalitet, reddet liv og sikret, at sårbare mennesker kom i sikkerhed.

22. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Pas på hovedet, når du fejrer huen

Igen i år kontrollerer politiet studentervogne for at sikre en god kørsel for alle studenter, og som noget nyt sætter politiet i år fokus på sikker adfærd blandt unge på studenterkørsel.

22. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Idømt forvaring for voldtægt og grov mishandling

En 40-årig mand fra Ishøj er netop blevet idømt forvaring i en sag om voldtægt, grov mishandling, frihedsberøvelse og trusler mod sin daværende kæreste.