Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

28. marts 2019 09:37

Skyderi i Vangkvarteret i Holbæk onsdag aften

Onsdag aften modtog Midt- og Vestsjællands Politi flere anmeldelser om skyderi i et boligkvarter i Holbæk. Politiet har ingen oplysninger om, at nogen skulle være blevet ramt.

Afspærring

Afspærring

Midt- og Vestsjællands Politi modtog kl. 2122 flere anmeldelser om, at der i området ved Havevang i Holbæk havde lydt flere brag, der kunne minde om skudafgivelser.

Politiet rykkede talstærkt ud med baggrund i anmeldelsernes karakter og foretog afspærring af et større område i Holbæk ved Havevang – Mellemvang – Holbæk Have for at undersøge området for eventuelle spor efter et skyderi.

I området fandt politiets hundepatruljerne flere afskudte patronhylstre, men der var ingen tegn på, at hverken personer eller køretøjer skulle være blevet ramt.

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvem der i givet fald har været involveret i eller været mål for skudafgivelserne.

 

Straks efter skudafgivelserne kørte der ifølge vidner op til tre biler – to lyse og en mørk stationcar – fra området i høj fart.

Politiet vil i løbet af torsdagen – i dagslys – foretage fornyede gerningsstedsundersøgelser i Vangkvarteret i håb om at finde flere spor i sagen.

Midt- og Vestsjællands Politi ønsker at komme i kontakt med vidner og personer, der måtte have oplysninger i sagen. Henvendelse kan ske til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Fokus på tryghed i Holbæk

Efter aftenens skyderi var politiet hele natten massivt til stede i hele Holbæk som en tryghedsskabende indsats og tillige det formål at eftersøge personer, der kunne have en rolle i skyderiet.

Den tryghedsskabende indsats vil blive fortsat i den kommende tid, således at politiet vil være massivt og synligt til stede i både Vangkvarteret og øvrige dele af Holbæk.

Den mobile politistation vil i dag torsdag som et led i den tryghedsskabende indsats blive opstillet i Vangkvarteret ved Fælleshuset, så beboere i området og borgerne generelt er velkomne til at tale med politiet om tryghed generelt og også om bl.a. skyderiet onsdag aften. Den mobile politistation vil være i området i dag i tidsrummet fra kl. ca. 1100 – 1430.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

31. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Sag om dødsfald overdrages til Den Uafhængige Politiklagemyndighed

En 31-årig mand er tirsdag formiddag afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt.

27. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Første dom om varighed af buscabotage i Danmark

Det blev dyrt for polsk minibus, der kørte rundt herhjemme i strid mod loven om udenlandske busser i Danmark.

25. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre års fængsel i sag om overgreb mod børn begået i starten af 2000

57-årig mand fundet skyldig i flere overgreb mod børn, der kom i hans hjem. Forholdene er begået tilbage i starten af 00'erne.