Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

11. december 2025 12:23

Stigning i antallet af indbrud

Siden starten af december har der været en stigning af indbrud i private hjem.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden begyndelsen af december måned registeret en stigning i antallet af indbrud begået mod private hjem. Særligt har områderne omkring Køge, Solrød og Greve været særligt udsatte, og politiet registrerede 13 indbrud eller forsøg herpå over weekenden. 

 

Derfor intensiverer Midt- og Vestsjælland Politi indsatsen omkring indbrud og følger udviklingen nøje. Derudover kommer lokalpolitiet ud med den mobile politistation i Greve. Her vil der mulighed for at komme forbi og få en snak med politiet om, hvad man kan gøre for at ens hjem bliver mindre attraktiv for indbrudstyve.

 

”Julen er generelt højtid for indbrud i hjemmet, og man kan faktisk gøre meget selv for at undgå, at man får besøg af ubudne gæster. Derfor tager vi ud og snakker med borgerne, så vi forhåbentligt kan få dæmmet op for stigningen af indbrud, og derudover så har vi selvfølgelig gang i den store efterforskning for at finde frem til de skyldige,” fortæller vicepolitiinspektør Rasmus Brink-Frendrup.

Find den mobile politistation her:

 

Torsdag d. 11/12 kl. 17-19 foran indgang A i Waves.

Onsdag d. 17/12 kl. 16-18 på stationspladsen mellem Greve st. og Greve Midtby Center.

 

Politiet har desuden samlet fem råd til boligejere, dem kan du læse her: https://politi.dk/indbrud/forebyg-indbrud

24. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

To fremstillet i grundlovsforhør efter borger blev forsøgt svindlet

En opmærksom borger kontaktede politiet ved mistanke om svindel, hvilket førte til anholdelse af to personer, der nu bliver fremstillet i grundlovsforhør.

22. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet efterlyser: Hvem har gjort sig fortjent til årets forebyggelsespris?

Det er nu, man kan indstille kandidater til forebyggelsesprisen hos Midt- og Vestsjællands Politi

20. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdomme giver over 80 års fængsel til vestsjællandsk narkotikanetværk

De fire mænd, som Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tirsdag morgen, har fået fængselsstraffe, efter at de valgte at tilstå ved grundlovsforhøret.