Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

18. marts 2024 10:06

Stor mængde narko sikret fra Sejerøbugten

En stor politioperation blev iværksat i weekenden for at sikre de sportstasker med narko, som drev i land omkring bugten ved Sjællands Odde.

En stor politioperation blev iværksat i weekenden for at sikre de sportstasker med narko, som drev i land omkring bugten ved Sjællands Odde.

Sejerøbugten er de seneste dage blevet nøje gennemsøgt til lands, til vands og fra luften og det har indtil videre givet et samlet fund af 18 store tasker og flere løse pakker, som samlet er vejet til omkring 840 kilo. Noget er testet til at være kokain, men de fortsatte undersøgelser skal nu klarlægge, hvilke type af stoffer, der er tale om, samt den præcise mængde.

Det første fund blev gjort lørdag kl. 17.07, hvor borgere fandt flere tasker under gåtur på stranden ved Sjællands Odde. Siden blev der fundet flere tasker og pakker med narko i området. Noget er blevet fundet af myndighederne, og flere fund er blevet anmeldt af borgerne eller indleveret til politiet og sognefogeden.

En større indsats blev iværksat i bugten hvor politiet med patruljebåd, fly fra Hjemmeværnet samt drone fra politiet fik sikret de omfattende fund.

Fundene blev gjort på kysten mellem Gniben i nord og ned til Ordrup Næs samt på Sejerø. Der er tale om flere sportstasker, der var bundet sammen med redningsveste og lys. Nogen af taskerne var gået op, så enkelte pakker var røget ud og drev i land efterfølgende.

"Stor ros til de mange borgerne, som allerede har bidraget til indsatsen. Det har været afgørende for, at vi så hurtigt har kunnet sikre narkoen. Der anmeldes fortsat fund i området, som vi nu er i gang med at undersøge, og vi søger fortsat i området" siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

"Der vil både være synlig patruljering med hunde og mere diskrete undersøgelser i området. Borgerne opfordres fortsat til straks at kontakte politiet, hvis man finder tasker eller pakker. Så skal vi nok tage os af det" siger Kim Løvkvist.

"Der er tale om et meget omfattende og opsigtsvækkende fund. Vi har på nuværende tidspunkt ingen viden om, hvor narkoen kommer fra, hvor længe den har ligget i vandet eller om den overhovedet var beregnet til modtagere i Danmark. Det vil indgå i den kommende efterforskning", siger Kim Løvkvist.


Kim Løvkvist vil stå til rådighed for pressen spørgsmål mellem kl. 10.30-12.00, som kan aftales på pressetelefonen: 2542 6210.

13. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tungvognskontrol i Rødbyhavn gav bøde på 108.000 kroner

Kontrollen afslørede blandt andet gentagen kørsel uden førerkort, manglende lovpligtig takograf, utilstrækkelige transporttilladelser og manglende registrering af kørsel i Danmark.

12. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Sigtet for to tilfælde af brandstiftelse

Mand, der er sigtet for to tilfælde af brandstiftelse, er i dag varetægtsfængslet frem til 10. december.

9. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ældre svindlet for over en million kroner: Bedragere isolerer ofrene i dagevis

Midt- og Vestsjællands Politi oplever en voldsom stigning i kontaktbedragerier mod ældre. Svindlerne udgiver sig for at være fra politiet og udsætter ofrene for et massivt psykisk pres, der kan fortsætte i flere dage.