Straksdom for besiddelse af narko
Retten i Roskilde giver fem års fængsel for besiddelse af to kilo kokain.
En 25-årig mand fra Køge er blevet idømt fem års fængsel for besiddelse og salg af stoffer.
Manden blev anholdt den 9. december, efter politiet fandt ham i besiddelse af omkring et kg kokain under en ransagning af hans bopæl. Her blev der ligeledes fundet indikationer på, at der havde været mere på adressen, og han blev derfor sigtet for at have været i besiddelse af omkring to kg med henblik på videredeling. Der blev desuden fundet omkring en kvart million kroner i kontanter, som blev konfiskeret af retten.
Manden erkendte forholdene, og han kunne derfor modtage en straksdom på fem års fængsel ved retten i Roskilde allerede dagen efter, at han var blevet anholdt.
”Når vi kan få en straksdom allerede dagen efter anholdelsen, skyldes det ikke mindst et effektivt politiarbejde. Derfor er jeg i det hele taget meget tilfreds med både processen og dommen på de fem års fængsel, der betyder, at der nu er en mindre sælger på gaden ” lyder det fra anklager ved Midt- og Vestsjællands Politi Viktor Engelke Olsen.
Den 25-årig modtog dommen og blev varetægtsfængslet efterfølgende.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |