Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

21. november 2025 15:24

Straksdom for to røveriforhold i Køge

Samme dag som han blev anholdt, blev en 30-årig mand fremstillet i retten og fik en straksdom på otte måneders fængsel.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte fredag en morgen en anholdelsesaktion i Faxe kommune, hvor en 30-årig mand blev anholdt og sigtet for to røverier med pistol i Køge.

Det var den 10. november om aftenen, at en kvinde på parkeringspladsen ved Ølby Centeret blev truet med en pistollignende genstand af en mand, der bad hende sætte sig ind i bilen sammen med sig. Han fik hende til at køre til en hæveautomat, hvor hun hævede kontanter til ham, før hun blev tvunget til at køre videre hjem til sig selv for at hente yderligere penge.

I den forbindelse så kvinden sit snit til at slippe væk fra manden og alarmere politiet, og imens forsvandt den mandlige røver til fods.

Kort efter indløb der en ny anmeldelse om, at en anden kvinde også i området omkring Ølby Centeret var blevet frarøvet sin bil af en mand, der havde truet med en pistollignende genstand. Bilen blev dagen efter fundet i Tingerup Tykke Skov nær Rønnede.

"En hurtig og effektiv efterforskning, hvor flere afdelinger i politikredsen har bidraget, førte til, at vi kunne anholde den mistænkte. Vi fik undervejs i sagen mistanke til den pågældende og den mistanke var fredag så godt underbygget, at vi valgte at anholde manden", siger politikommissær Liza Pallesen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

I forbindelse med anholdelsen blev der fundet en hardball-pistol som politiet formoder har været brugt ved røverierne.

Manden valgte under retsmødet ved Retten i Roskilde at tilstå, at han stod bag forholdene, da han havde brug for penge. Derfor kunne sagen afgøres med en straksdom på otte måneders fængsel, hvor han blev fundet skyldig i et forhold vedr røveri og et forhold vedr ulovlig tvang og brugstyveri. Han valgte efterfølgende at modtage dommen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

12. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fem års fængsel for besiddelse af kokain

En 38-årig mand er blevet kendt skyldig i besiddelse af blandt andet et kilo kokain.

11. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Millionbøde for ulovlig buskørsel

Politiet har stoppet to busser, der kørte med skoleelever, på mistanke om ulovlig cabotage-kørsel. Selskabet bag kan nu se frem til en millionstor bøde.

10. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Nye regler om lattergas skal fjerne farlige bilister fra vejene

Fremover sidestilles lattergas med narkokørsel. Målet er at få fjernet de påvirkede bilister fra trafikken.