Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

6. november 2022 19:38

To vidner har ikke set drab

De to mænd, som søndag aften henvendte sig til politiet, er ikke de samme, som politiet har ønsket at komme i kontakt med.

Afhøringen af to mænd, der søndag aften henvendte sig til Midt- og Vestsjællands Politi, har nu vist, at de ikke var på gerningsstedet, da en 37-årig kvinde torsdag aften blev dræbt med flere knivstik i Holbæk.

”De to har noget overraskende erkendt, at de også har været ude på gerningsaftenen, men det er med sikkerhed ikke dem, vi har ledt efter. Afhøringen af dem har altså vist, at de ikke har set drabet og derfor ikke er interessante for politiet”, siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

Dermed efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi fortsat de to mænd, som var på gerningsstedet, da kvinden blev dræbt på Samsøvej kl 23.10. 

”Vi ved, at der har været to mænd, som så drabet sket. Og vi er ret sikre på, at de var i området for at begå indbrud. Vi appellerer fortsat til dem om at henvende sig. De skal ikke være bekymrede for, om vi kommer til at spørge ind til deres eventuelle indbrudsplaner”, siger Kim Løvkvist.

Politiet har gjort flere fund i området, som peger i retning af, at de to mænd havde planlagt at begå indbrud. Hvis ikke mændene selv henvender sig, så skal de kriminaltekniske undersøgelser vise, hvem de to mænd er.

”Vi er ret sikre på, at vi nok skal finde frem til dem. Men det vil hjælpe vores efterforskning betydeligt, hvis de henvender sig selv”, siger Kim Løvkvist.
 

9. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ældre svindlet for over en million kroner: Bedragere isolerer ofrene i dagevis

Midt- og Vestsjællands Politi oplever en voldsom stigning i kontaktbedragerier mod ældre. Svindlerne udgiver sig for at være fra politiet og udsætter ofrene for et massivt psykisk pres, der kan fortsætte i flere dage.

5. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Flextrafik chauffør anholdt for blufærdighedskrænkelse

Kvinde i Ringsted har anmeldt, at hun blev befølt og udsat for krænkende kommentarer i en Flextrafik-bus.

5. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand sigtet for tre forhold af blufærdighedskrænkelse i Kalundborg

To kvinder og en pige udsat for mand, der blottede sig. Han er nu identificeret og sigtet for tre sager.