Spring til hovedindhold

Forslag

Tre dømt i sag om grov frihedsberøvelse

Retten i Roskilde har i dag dømt tre personer skyldig i en sag om frihedsberøvelse, der trækker tråde til rocker-miljøet.

Den 16. september 2024 om aftenen modtog Midt- og Vestsjællands Politi flere anmeldelser fra vidner, der havde set fire mænd slæbe en femte mand ind i en bil og køre væk med ham. Det blev starten på en 11 timer lang frihedsberøvelse af en mand i 40’erne.

 

I løbet af de 11 timer blev han kørt til flere adresser, blandt andet i Osted, hvor mindst syv gerningsmænd var involveret, hvoraf flere af dem havde relationer til rocker-miljøet. Under frihedsberøvelsen blev manden udsat for vold og trusler blandt andet med en pistol, der skulle få ham til at overføre et større pengebeløb, inden det lykkedes ham at flygte.

 

For de tre dømte i sagen lød straffen på hhv. ét års fængsel til en 22-årig mand, som blev anket på stedet, fire måneders fængsel til en 23-årig mand samt to tillægsdomme på 60 dage og seks måneders fængsel. Den 23-årige udbad sig betænkningstid i forhold til dommen, mens en 41-årig mand, som var udeblevet fra retten, fik ni måneders fængsel gennem sin forsvarsadvokat, hvilket også blev anket på stedet.

 

Ud over de tre tiltalte var endnu en 22-årig mand tiltalt i sagen, ligesom han var tiltalt i en anden sag om frihedsberøvelse og trusler, som politiet kom på sporet af, da de efterforskede sagen fra Osted. Den 22-årige mand mødte op på rettens første dag, men forsvandt i løbet af dagen, og han har derfor ikke fået afsagt dom for hverken det ene eller det andet forhold.

 

I den sag var også en 20-årig mand tiltalt. Han dukkede heller ikke op i retten.

 

”Det har været en relativt kaotisk sag, hvor flere personer er stukket af – både mens sagen blev efterforsket, men også da den kørte for retten. Det viser tydeligt, hvor svære sager inden for det her miljø kan være for politiet og anklagemyndigheden. Med dommen i dag har vi fået stillet tre af de tiltalte til ansvar for den virkelig grove forbrydelse, de har begået. Nu vil vi koncentrere os om at få stillet de resterende personer til ansvar,” lyder det fra senioranklager Rune Rydik.

 

I sagen fra 16. februar 2024 er flere personer stadig efterlyst af politiet.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

4. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ny pris til projekt der hjælper ofre for vold i parforhold godt videre

Midt- og Vestsjællands Politi har nu for første gang uddelt sin nye forebyggelsespris. Tre projekter fra hhv. Køge, Kalundborg og Holbæk var indstillet til prisen.

4. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midlertidigt militært område i Køge

Et område på Køge Havn bliver midlertidigt militært område fra tirsdag den 5. maj 2026.

1. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Indbrudsraid udløser syv måneders fængsel

En 25-årig mand er idømt syv måneders fængsel for en række indbrud i private hjem på Stevns og i Køge Kommune