Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

9. august 2026 18:35

Tre personer ramt ved skyderi i Holbæk

Et skyder i Holbæk bundet formentligt i et opgør i det kriminelle miljø. Tre personer er ramt men alle er uden for livsfare.

Tre personer blev søndag eftermiddag ramt under et skyderi i bebyggelsen Agervang i Holbæk. Skyderiet skete cirka kl 15.45.

"Vi ved på nuværende tidspunkt, at tre mænd bliver ramt af skud. De skulle alle tre være uden for livsfare, og det er på nuværende tidspunkt vores klare overbevisning, at der er tale om et skyderi, der bunder i opgør i et kriminelt miljø. Men hvad motivet nærmere er, kan vi ikke sige", siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Forud for skyderiet fik politiet melding fra vidner om, at der var forsamlet en større gruppe personer på Agervang, og at mændene på et tidspunkt kom i slagsmål med hinanden.

"Kort efter ankommer der så en mindre hvid bil til stedet og det er i den forbindelse, at skyderiet sker. Bilen kører derfra, og vi ved, at en mand forsøger at køre efter den hvide bil. Han forulykker dog kort efter på Nørrevang, efter at han er kollideret med en anden bil. Den mand er nu anholdt, mens vi undersøger hans rolle nærmere. Men det er vores formodning, at han har været en del af den gruppe, der blev skudt mod", siger Lars Krogsgaard.

Det er politiets opfattelse, at der har været mange vidner til skyderiet.

"Har man set noget eller har man fotos eller video, der viser skyderiet eller optakten til det, så skal man kontakte politiet på 114. Det gæler også, hvis man har haft en bil parkeret i området, som kan have optaget noget. Vi har lige nu sat ganske mange kræfter af til at afhøre vidner og undersøge området for spor, så vi kan få dannet os et overblik over, hvad der er foregået", siger Lars Krogsgaard.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Nye domme giver i alt 63 års fængsel i sag om organiseret narkotikasalg

Retten i Holbæk har i dag afsagt dom mod yderligere to fra et vestsjællandsk narkotikanetværk.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Fem års fængsel for flere døgns mishandling af tidligere partner

Kvinde voldtaget og udsat for så grov vold, at hun besvimede flere gange, før hun til sidst slap væk.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre anholdt for frihedsberøvelse

Tre personer ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag for timelang frihedsberøvelse af 32-årig mand i og omkring Roskilde.