Spring til hovedindhold

Forslag

Bandemedlemmer anholdt for handel med 10kg kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod organiseret handel med kokain og har i dag gennemført en anholdelsesaktion. Fire personer fremstilles i grundlovsforhør.

NSK logo

Fire personer er onsdag morgen blevet sigtet for handel med 10,7 kg kokain.
 
Det er sket i forbindelse med en anholdelses- og ransagningsaktion, som NSK har gennemført på adresser i Storkøbenhavn.
 
To af de anholdte anses af NSK for at være fuldgyldige medlemmer af en bandegruppering, hvoraf den ene – en 34-årig mand fra Storkøbenhavn - betragtes som et fremtrædende medlem.
 
De fire anholdte sigtes for over flere perioder siden november 2025 i forening at have modtaget kokainen og opbevaret den i en lejlighed tilhørende den ene af de anholdte, en 39-årig kvinde. Det er NSK’s mistanke, at to anholdte 27-årige mænd har ageret hvide bude under instruktion af den 34-årige mand.
 
Under ransagning blev der fundet 2,7kg kokain, som NSK har beslaglagt.
 
De tre anholdte mænd er derudover sigtet for handel med 20kg hash.
 
Vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen, siger:
 
”Det er på baggrund af en efterforskning koncentreret mod personer, som har deres gang i det kriminelle miljø, at vi i dag har slået til og foretaget anholdelser for kokainhandel.”
 
Alle fire fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup onsdag kl. 13.
 
NSK vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret og har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. Anklagemyndigheden ved NSK fører enhedens straffesager.
 
De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.
 
NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
 
NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.
 
Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.
 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

22. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK advarer drenge og unge mænd om økonomisk afpresning med intime billeder

Pas på "unge kvinder" der vil dele intime billeder og videoer med dig. Sådan lyder budskabet i en ny NSK-analyse om sextortion med økonomisk motiv, hvor særligt drenge og unge mænd bliver ofre for kriminaliteten.

20. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Anholdelsesaktion mod formodede facilitatorer af voldelig konflikt

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt tre yderligere personer i et sagskompleks om facilitering af alvorlig organiseret kriminalitet på Fyn. De fremstilles torsdag formiddag i grundlovsforhør.

19. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Anholdelsesaktion i sag om 80kg kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod personer mistænkt for organiseret narkotikahandel. De fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.