Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

7. juni 2023 17:19

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 5. juni til den 7. juni 2023

Flere indbrud og tilfælde af spirituskørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Indbrud i garage

En borger ringede til politiet mandag morgen, fordi hun opdagede, at hun havde haft indbrud i sin garage.

 

Kvinden havde tidligere set en bil med en stor trailer køre inde på ejendommen, hvilket kunne hænge sammen med tyveriet.

 

Fra garagen manglede der nemlig en havetraktor. 

 

Indbruddet fandt sted på Veddum Hovedgade i Veddum ved Hadsund. 

 

Der er fire områder, du skal have fokus på, når du vil undgå indbrud:

  • Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder. Det er dem, du skal starte med at sikre.
  • Nabohjælp. Hent Nabohjælps app og bliv en aktiv nabohjælper. Ved at danne et netværk med dine naboer, kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
  • Hæk og hegn. Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer og Nabohjælp. 
  • Lys. Timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys kan supplere indbrudssikre døre og vinduer og Nabohjælp.

 

Spritbilist kørte ind i bil

Mandag eftermiddag kom en mand kørende på sin knallert ad Søndergade i krydset ved Dalsagervej i Hjørring. 

Manden kørte ud i krydset og foretog et vestresving for at køre ind på en cykelsti, da han pludselig kørte ind i en modkørende bil. Ingen kom heldigvis til skade, men politiet blev tilkaldt.

Politiet alkoholtestede knallertføreren, og det viste sig, at han var påvirket af spiritus, hvilket han blev sigtet for.

 

Typiske ulykker på knallert 30:

  • De fleste ulykker med unge knallertkørere er eneulykker. Det vil sige, at der ikke er andre trafikanter end knallertkøreren selv indblandet.
  • Ca. halvdelen af eneulykkerne sker, fordi knallertkøreren er påvirket af alkohol. Den anden halvdel sker typisk, fordi knallertkøreren er uopmærksom og kommer ud af kurs, eller kører alt for stærkt og ikke kan nå at reagere ved fx et hul i vejen eller en forhindring.
  • Der sker også en del ulykker i kryds, hvor knallerten bliver ramt af en bil, der skal svinge, samt ulykker, hvor knallertkøreren overtræder sin vigepligt og kører ud foran en bil.

 

Indbrudstyve stjal bue og pile

Politiet modtog mandag aften en anmeldelse om et indbrud, der var sket i løbet ad weekenden.

Tyvene var brudt ind i en container i Nørager, som opbevarede udstyr for en lokal bueskytteklub. 

Indbrudstyvene havde brudt hængelåsen op til containeren op, og de havde stjålet en bue, pile og sodavand, hvorefter de havde forladt stedet igen.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

Download i App Store 

Download i Google Play 

 

 

Spritkørsel uden kørekort

En kvinde blev anholdt efter, at hun blev standset af politiet på Østre Alle i Aalborg mandag aften. 

Forinden var hun blevet målt til køre 70 km/t, selvom hun kun måtte 50 km/t, og da hun blev standset, viste det sig, at hendes kørekort var udløbet.

Desuden blev hun alkoholtestet, og hun var påvirket af alkohol. Af den grund fandt anholdelsen sted, så hun kunne få taget en blodprøve.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 51356716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 51738871

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 51541555

29. september 2023

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 25. til den 29. september 2023

SMS-svindel, indbrud og flere tilfælde af kørsel i narkopåvirket tilstand. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

26. september 2023

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten 23. - 25. september

Indbrud, spritkørsel, musik til ulempel, beruselse, telefonsvinder,

22. september 2023

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. til den 22. september 2023

En stjålet bil, flere indbrud og et langvarigt svindelnummer. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.