Uddrag fra politirapporterne 4. - 6. april
Nordjyllands Politi udgiver på udvalgte hverdage uddrag fra politikredens rapportmateriale.
Indbrud i villa
En villa beliggende i Frederikshavn havde 6. april indbrud. En rude i dør sås knust, og der var færden i hele huset.
Fra stedet stjålet diverse møblement. Spor i form af dna-spor søgt sikret.
Også en villa beliggende på en adresse i Mariager havde et tilfælde af indbrud 6. april. Der var færden i hele boligen, og man var kommet ind ved hjælp af rudeknusning.
Fra stedet stjålet nøgler, ur samt alkohol. Spor i form af dna-aftørring søgt sikret
Spritkørsel
En bilist blev 6. april sigtet for et tilfælde af spirituskørsel. Det skyldes, at han ifølge den foretagne test var påvirket af alkohol i en grad, som oversteg den tilladte grænseværdi.
Standsningen blev udført en politipatrulje i det centrale Aalborg ved tre-tiden om eftermiddagen.
Musik til ulempe
6. april kl. 01.28 indløb anmeldelse om musik til ulempe fra en adresse beliggende i Nørresundby.
En patrulje blev dirigeret frem til stedet; en formaning af sagens person medførte, at roen blev genoprettet.
Indbrud i institution
En institution beliggende på en adresse i Nørresundby havde mellem 1. og 5. april et tilfælde af indbrud. En rude var blevet knust for at opnå adgang. Derefter færden inde på adressen.
Spor søgt sikret på stedet af patruljen i form af blandt andet dna-aftørring. Fra stedet var der blevet stjålet diverse elektronik.
Indbrud i kælder
4. april anmeldtes indbrud i et kælderrum beliggende på en adresse i det centrale Aalborg.
Fra rummet stjålet flere effekter, blandt andet elektronik. Forholdet er formentlig sket omkring 1. april.
Mistænkeligt forhold
En borger bosiddende i Saltum videregav fornuftigvis ingen personlige oplysninger, da en udenlandsk person ringede vedkommende op og sagde, at der ville blive hævet for flere tusinde kroner på borgerens mobile pay.
Svindelopkaldet skete 4. april kort før middagstid.
Villa-indbrud
Et indbrud begået mod en villa beliggende på en adresse i Hirtshals bar ikke frugt. I hvert fald kom man ikke fra stedet med nogle tyvekoster.
Men en rude var blevet knust i huset for at opnå adgang, ligesom der var færden i formentlig hele huset. Spor i form af dna-aftørring søgt sikret.
Forholdet skete 4. april om eftermiddagen.
Anderledes gik det, da en villa beliggende i Sindal havde indbrud mellem 31. marts og 4. april. Herfra blev der stjålet diverse elektronik samt et smykke.
Et vindue var blevet knust, da man ville opnå adgang til stedet, og var færden i stuen. Spor i form af dna-aftørring søgt sikret.
Kørsel i påvirket tilstand
3. april blev en trafikant stoppet i Sindal, og en test viste en promille over den tilladte grænseværdi, hvorfor vedkommende blev sigtet for spritkørsel. Samme dato, 3. april, blev en bilist standset i Vrå.
Også her sås en promille over den tilladte grænseværdi, hvilket ligeledes resulterede i en sigtelse for dette forhold.
En trafikant blev 4. april om aftenen sigtet for spiritus- og/eller narkokørsel. Standsningen skete på en gade beliggende i Pandrup.
Dagen efter, 5. april omkring kl. 04.00, blev en bilist ligeledes for spirituskørsel. Det skete på Vesterbro i det centrale Aalborg.
Butikstyveri
En person blev 4. april sigtet et tilfælde af butikstyveri mod et supermarked beliggende i Frederikshavn. Der blev stjålet kød fra butikken.
Eftersøgning fortsætter: Politiet opfordrer til gennemsøgning af egen grund
Nordjyllands Politi søger fortsat efter den savnede mand René, som senest er set i området ved Hals Sønderskov, søndag den 29. marts 2026.
Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/040426/2026/04/04
Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør
Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.
Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/loegstoer/2026/04/02
Derudover adskillige indløbne meldinger med relation til stormvejret er i politikredsen registreret i påskens løb i form af især en hel del meldinger omkring væltede træer, diverse løse genstande, usikkert stillads, m.m. – hvoraf flere meldinger ligeledes er opdateret og offentliggjort af vagtcentralen via POLIT UPDATE, som kan ses her:
https://politi.dk/politi-update?fromDate=2026/3/8&toDate=2026/4/7&page=1&district=13562880
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555