Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

10. februar 2026 14:56

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne 7. - 10. februar


Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

Døgnrapport

Aalborg: Glemte taske med uheldigt indhold

To yngre personer var lørdag på restaurant i Aalborg. Da de forlod stedet, havde de efterladt en skuldertaske, som viste sig at indeholde 10 små poser med hvidt pulver.

 

 

Frederikshavn: Påvirket bilist

Lørdag sidst på eftermiddagen blev en bilist standset ved Frederikshavn. Patruljen valgte at lade manden udføre en alkometertest, og da denne viste en promille over det tilladte, blev bilisten sigtet for spirituskørsel.

 

 

Nørresundby: Indbrud

På et tidspunkt mellem lørdag formiddag og klokken 18.45 samme dag har der været indbrud i en villa på Viktoriagade i Nørresundby. Her har indbrudstyven aflistet et vindue i terrassedøren og påvirket den indvendige vrider. Det foreløbige kosteroverblik tydede på, at to ure og en pung var blevet stjålet. Der blev sikret spor på stedet.

 

Aalborg: Hash og elcykel

Kort efter midnat natten til søndag spottede en patrulje to personer, der kom trækkende med en elcykel i et beboelsesområde i Aalborg. Da mændene så patruljevognen, stillede de cyklen og gik videre derfra. Elcyklen blev beslaglagt, og mændene ændrede løbende forklaring om ejerskabet af cyklen.
Patruljen valgte at visitere mændene, og her blev der fundet 9,95 gram hash i den ene mands jakkelomme, hvilket han blev sigtet for.

 

 

Nørresundby: Indbrud i villa

I en villa på Fredensvej i Nørresundby har en indbrudstyv aflistet ruden i hoveddøren og skaffet sig adgang den vej. Hele huset sås gennemrodet, og skuffer og skabe var blevet gennemsøgt. Udbyttet af indbruddet var smykker. Forholdet fandt sted mellem onsdag ved midnatstid og søndag formiddag.

 

 

Jammerbugt: Påvirket bilist

I Jammerbugt Kommune blev en bilist standset søndag aften. Vedkommende var påvirket af spiritus over det tilladte og blev taget med til blodprøveudtagning på hospitalet.

 

 

Nørresundby: Knallert og joint

I Nørresundby spottede en patrulje søndag aften to personer på en knallert. Efter en kort eftersættelse hoppede passageren – der i øvrigt ikke bar hjelm – af. Her blev han fundet i besiddelse af en joint.

 

 

Nordjylland: Svindel online

En borger anmeldte mandag formiddag, at han ved køb af en vare online var blevet bedt om at sende et billede af sit pas med henblik på at bekræfte sin identitet. Han var efterfølgende blevet mistænkelig og kontaktede politiet for vejledning.
Han blev rådet til at lave en kreditadvarsel på borger.dk for at undgå eventuel optagelse af lån.

 

 

Mariagerfjord: Indbrud i sommerhus

I Mariagerfjord Kommune var en trepersoners sofa med chaiselong blevet stjålet fra et sommerhus. Puder og tæpper var også væk. Tyvene havde formentlig skaffet sig adgang med rette nøgle via en nøgleboks, og man havde da også låst døren igen efterfølgende.
Tyveriet blev opdaget mandag formiddag.

 

 

Aalborg: Overtrædelse af forbud

Natten til tirsdag kunne en patrulje sigte en person for besiddelse af narkotika i Jomfru Ane Gade. Han blev tilbageholdt af en dørmand på grund af mistanke om besiddelse.
Ved visitation fandt betjentene 0,48 gram kokain på manden, som også blev sigtet for overtrædelse af restaurationsforbuddet, idet han i januar var blevet meddelt et forbud mod at opholde sig i nattelivet.

Forbuddet er gældende i to år.

 

 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 
POLITI | UPDATE

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

6. februar 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 3.-6. februar

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

3. februar 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 31. januar - 3. februar

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

30. januar 2026

Nordjyllands Politi

Uddrag fra politirapporterne i Nordjyllands Politi

Uddrag af politikredsens rapportmateriale den 27. – 29. januar 2026.